Det er en ren nydelse at læse i bogen. Den sætter gang i undervisningsforberedelsen, allerede inden man har læst den til ende.
Bogen er opdelt i emner: skolestart, forår, efterår, lande, vilde dyr, middelalder og klassens sociale liv. Den er meget overskuelig, og man kan plukke i den eller bruge ideerne som en skitse til arbejdet med beslægtede emner. Der er inspiration til både piger og drenge og til at udvikle kreativiteten, nysgerrigheden og derigennem højne lærelysten i børnehaveklassen.
"Året rundt" er fyldt med inspirerende farvebilleder af børn fordybet i deres kreativitet. Hele bogen er illustreret med tegninger eller materiale lavet af børn. Forfatterne er begge børnehaveklasseledere, og deres erfaringer kommer fra deres daglige arbejde i børnehaveklassen. Det præger den.
Man kunne måske savne en cd med bogens sangforslag.
Året rundt
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.