Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

A-kasseformand: Ledige lærere skal nok få arbejde

1462 lærere er registreret som ledige i Lærernes a-kasse i denne uge. For hver uge ind i det nye skoleår bliver der færre ledige, og fremtiden byder på mange ledige lærerjob, lyder budskabet fra formand for Lærernes a-kasse Stig Andersen.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
3 kommentarer
18. september 2009, kl. 15:28

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

"Det går hurtigt med at nedbringe ledigheden. Det vil falde i løbet af næste måned", siger Stig Andersen.

Han understreger, at tallene fra a-kassen og fra Jobnet ikke kan bruges til at vurdere ledighedssituationen på lærerområdet.

"Tallene fra a-kassen handler om, hvem der har modtaget dagpenge. Det vil der altid være nogen, der gør. Langt de fleste er folk, der i en kortere periode får dagpenge simpelthen fordi de er i gang med at skifte job. Det er der heldigvis en del der gør. Der er intet unormalt i tallet. Det vil tværtimod være uheldigt, hvis vi ikke havde medlemmer som fik dagpenge, for så havde vi et statisk arbejdsmarked", siger Stig Andersen.

Han fremhæver, at netop a-kassesystemet er med til at sikre et dynamisk arbejdsmarked.

"Langt de fleste af dem, der er ledige, er folk, der af en eller anden grund er i jobskifte eller i en kortere ledighed. Så har vi nogle dimittender, der skal ind på arbejdsmarkedet. Og så har vi nogle, der har et reelt problem med at få job. Men som faglig a-kasse for underviserområdet har Lærernes a-kasse et indgående kendskab til underviserområdet. Vi har styrket vores rådgivning og vejledning de seneste år. Netop derfor har vi specielt gode muligheder for at hjælpe vores medlemmer med at finde arbejde", siger han.

Han forstår godt, at det kan virke frustrerende for nyuddannede lærere, når de uden held søger job, og samtidig i medierne kan læse historier om, hvordan ikke-læreruddannede bliver sendt på kurser for at kunne blive i folkeskolen.

Men han er ikke i tvivl om, at langt de fleste lærere nok skal finde et lærerjob.

"Mange kommuner sparer på skoleområdet. Det er formentlig en af årsagerne til, at der i år ikke er så mange nye job. Men alle prognoser viser, at der kommer til at mangle lærere i de kommende år. Vi ved, at der opstår nye job i løbet af skoleåret, når ældre lærere går på pension. Og vi ved, at der er et stort antal ikke-læreruddannede lærere, der for manges vedkommende kun er en kortere periode i folkeskolen"

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

A-kasseformand: Ledige lærere skal nok få arbejde

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS