"Tal og statistik er taknemmeligt - undersøgelsen viser, at det er nødvendigt at komme ned under overfladen for at forstå de konkrete sammenhænge", siger Stig Andersen.
Lærernes a-kasse dlf/a har i samarbejde med Arbejdsdirektoratet gået helt ind i 250 konkrete sager om lærere på folkeskoleområdet, der var ledige i uge 24, 2005, og havde været ledige mindst 18 af de forudgående 26 uger. Halvdelen af dem viste sig at være i arbejde i oktober.
"En relativ stor andel har således opnået tilknytning til arbejdsmarkedet på trods af, de alle havde en vis ledighed bag sig", hedder det i rapporten.
"Det er useriøst at ministeren at angribe a-kassen på baggrund af undersøgelsen", siger formanden for a-kassen, næstformand i Danmarks Lærerforening, Stig Andersen,
"Vi har vist åbenhed ved at sammen med direktoratet at afdække de konkrete årsager til ledighed på området. Det burde ministeren påskønne - og så burde han forholde sig mere seriøst til det undersøgelsen viser".
"Den væsentligste årsag til de ledighedstal, der kan konstateres, er forårsaget af særlige forhold på lærerarbejdsmarkedet - for eksempel nyuddannede på vej i job, kollektiv ferielukning eller lærere, der efter en tidsbegrænset ansættelse er ledige under overgangen til ny beskæftigelse".
Det fremgår dog også af rapporten, at der er en mindre gruppe, der mangler uddannelse, for eksempel i forhold til linjefag, eller som er på vej over i andre erhverv.
"Her vil vi selvfølgelig overveje, om formidling og rådgivning yderligere kan styrkes Men der er altså ikke - antalsmæssigt - tale om et særlig stort problem", understreger Stig Andersen.
"Det er helt ude af proportioner at gøre det til en politisk sag. Og så er der altså heller ikke - på landsplan den mangel på lærere, som oftest postuleres. Indskrænkningerne i kommunernes økonomi trækker yderligere i den retning".
A-kasse-formand: Useriøst angreb
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.