Forskning Evaluering
8   49

Pædagogiske professorer: Drop krigen mellem evidens og dannelse

Evidens-folket og dannelsesfolket er dybest set enige om, hvad der virker. Det var budskabet fra danske Per Fibæk og norske Olga Dysthe på en konference i Odense i går. Det er dialog mellem lærer og elev, der skal til.

Torsdag lagde den norske pædagogiske guru Olga Dysthe vejen forbi professionshøjskolen UCL i Odense med budskabet om, at der ikke er nogen grund til, at evidensfortalerne og tilhængerne af den 'nordiske skoletradition' bliver ved at skændes med hinanden om, hvordan man skal indrette undervisningen. Det er dialog og formativ feedback, som virker. Det ved enhver lærer af erfaring og der er også det, nye kvantitative undersøgelser viser.

Olga Dysthe er pensioneret professor i pædagogik og har brugt det meste af sin akademiske karriere på at undersøge effekten af dialogisk læring og formativ feedback. Og de to ting går hånd i hånd, mener hun. Men hendes opfattelse af begrebet dialog er bredere end de flestes.

Artiklen fortsætter under banneret

HVAD ER DIALOGISK UNDERVISNING?

Dialogisk undervisning udnytter det mundtlige til at engagere, stimulere og udvikle børns tænkning og læring, og er optaget af, hvordan vi kan sikre at alle i klassen høres. Når undervisningsformen er dialogisk, lytter eleverne til hinanden, deler idéer, finder alternativer og bygger videre på andres og egne ideer. Olga Dysthe har udvidet dialogbegrebet til også at indeholde skriftlighed.

"I den nordiske skoletradition opfatter vi dialog som en overvejende mundtlig disciplin, men jeg ser det i lige så høj grad som noget skriftligt", siger hun.

"Det er her, jeg adskiller mig fra andet pædagogisk forskning. Jeg mener at skriftlig dialog er vigtig af mange årsager, men ikke mindst fordi den kan så de stille elever til at komme på banen".

Ingen undervisning uden dialog

Uanset hvad er dialog en fundamental og uadskillelig del af pædagogik, supplerer den danske pædagogikprofessor Per Fibæk Laursen.

"Man kan slet ikke forestille sig undervisning uden dialog. Dialog får folk til at tænke overraskende tanker, erkende det, de godt vidste, men ikke kunne sætte ord på, og til at blive nysgerrige". På den baggrund er det måske ikke så underligt, at de to professorer er overbevist om at dialogen påvirker elevernes læring og trivsel positivt - og at de kan ses på testresultater og karakterer.

 "Min forskning kan ikke med sikkerhed vise at elever lærer mere gennem dialogisk undervisning" siger Olga Dysthe, "men der er i de ni år, jeg har været pensioneret kommet kvalitative studier, som viser at de er tilfældet. Elever, der er blevet undervist dialogisk får bedre karakterer og testresultater. For mig,  er det absolut ingen overraskelse at det er tilfældet, men jeg er glad for at den forskning er kommet. Alt skal jo dokumenteres i dag".

Per Fibæk medgiver at effektforskningen meget sjældent bruger ordet 'dialog', men han mener ikke at det betyder, at de ikke måler effekten af netop  dette. Hangår så vidt som at kalde evidenskongen John Hatties nøglebegreb 'synlig læring' som en variation af formativ feedback og dialogisk undervisning.

HVAD ER FORMATIV FEEDBACK?

Formativ feedback skal forstå som modsætningen til summativ feedback, som er det, der gives på slutproduktet. Populært sagt er formativ feedback det, kokken får, når han smager på suppen under tilberedningen, hvor han endnu har mulighed for at ændre smagen. Summativ feedback er restaurantgæstens oplevelse, når sovsen bliver serveret for ham.

"Så drop den ufrugtbare skyttegravkrig mellem det effektforskning og det erfaringsbaserede. I er alligevel enige om, hvad der virker", siger han.

Glem harmoniseringstrangen

Der er masser af dialog i klasseværelserne, faktisk er det noget af det, udenlandske gæster bider mærke i, når de besøger nordiske skoler, siger Olga Dysthe. Men der kan arbejdes mere systematisk med dialogisk undervisning og formativ feedback, mener hun, så vil elevernes udbytte blive højere og deres trivsel bedre.

"Et af mine forskingsprojekter viste, at lærerne selv mente, de gav god og brugbar feedback. Når man så spurgte deres elever, var det slet ikke deres oplevelse", fortæller Olga Dysthe. "Det er ret skræmmende læsning".

Et sted hvor der er forbedringspotentiale er i forhold til det, Dysthe kalder 'lærerens harmoniseringstrang'.

"Dialogisk undervisning skal give rum til tvivl, spørgsmål og uenighed. Den russiske semiotiker Mikhail Bakhtin sagde, at dialog skal være 'en gnist mellem to poler'. Det synes jeg er meget smukt udtrykt. Dialog fører til noget nyt, hvis man er uenige - og samtidig er indstillet på at lytte til hinanden. Formativ feedback er kun værdifuld, hvis vi lytter til den respons, vi får, når vi giver feedback", siger hun.

SÅDAN KOMMER DU SELV I GANG MED DIALOGISK LÆRING OG FORMATIV FEEDBACK

At arbejde med formativ feedback behøver ikke at være et stort projekt, der involverer kurser og konsulenter. Formativ feedback kan være at lade eleverne skrive tre minutter i starten af timen om, hvad de lærte i faget sidste gang og så lade et par af dem læse det højt mens læreren skriver stikord på tavlen.

Bed eleverne om at artikulere andres mening loyalt - og gør det også selv.

Det er vigtigt at elever ikke bare modtager feedback, men deltager i den. Det kan de for eksempel gøre ved at være med til at formulere succeskriterier.

Hellere kort og hurtig feedback end en grundig, der først kommer, når eleven har glemt arbejdsprocessen.

Lad være med at give både karakter og skriftlig feedback. Forskning viser, at hvis elever får begge dele på samme opgave, for eksempel, går de kun op i karakteren og lægger ikke mærke til indholdet af feedbacken.

Hvis der skal gives karakterer, så lad eleverne bedømme sig selv. Olga Dysthes forskning har vist at elever, der giver sig selv karakterer efter et forløb med formativ feedback, giver sig selv stort set samme karakter, som læreren ville gøre.

Det er helt afgørende at have en strategi for hvordan feedbacken skal bruges. Det kan for eksempel være at kræve en tekst skrevet om. Hvis der ikke er en plan for hvad feedbacken skal bruges til, har den ingen værdi.

Vær opmærksom på udfordringerne. Formativ feedback og dialogisk undervisning er svær at detailplanlægge og kan derfor virke overvældende på ikke mindst nye lærere. Mange elever er ikke trænet i at debattere, de skal man sørge for at gøre. Og så skal læreren ud over sin give plads til tvivl og uenighed. 

"Af samme grund er forskellighed i klasseværelset en styrke, ikke et problem. Men vi skal have en bevidst strategi for at få de forskellige stemmer frem, også i klasseværelset. Desværre er det lettere sagt en gjort, og jeg ser ofte lærere være harmoniserende, fordi de ikke vil gøre forskel på elever og ikke er så tilpasse, hvis der er konflikter om holdninger og værdier. Men elever skal møde og diskutere mange forskellige værdier for at finde deres egne".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ