På sigt tror jeg, Aula vil komme til at erstatte de øvrige systemer, men der vil nok være et par år, hvor det vil være nødvendigt at køre med to forskellige systemer til fildeling, siger John Klesner, formand for it-vejlederforeningen.

It-vejlederne før Aula-dag: Her er udfordringerne

"Skoleintra har været hadet og elsket, men jo mere vi nærmer os opstarten af Aula, des mere elsket bliver Skoleintra", skriver it-vejlederforeningen i sit medlemsblad. Læs her, hvilke udfordringer, den nye platform stadig døjer med, når den på mandag går i luften, to år forsinket.

Offentliggjort

Tal og viden om Aula

  • Aula skulle i første omgang have været lanceret eftersommerferien i 2017. Siden da er systemet blevet udskudt tre gangeog går nu i luften på mandag den 21. oktober.
  • Otte kommuner har valgt at udskyde lanceringen af Aula - noglemed et par uger, andre til årsskiftet eller det nye skoleår.
  • Når Aula næste år også rulles ud på daginstitutionerne, vilsystemet dagligt have omkring to millioner brugere, hvilket gørsystemet til Danmarkshistoriens største.
  • Implementeringen af det nye system står det KL-ejedeit-fællesskab Kombit for.
  • Den oprindelige pris for udviklingen og drift af systemet iotte år lød på 350 millioner kroner.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Ligesom andre røster i den offentlige debat, mener it-vejlederforeningen ikke, at Aula er et fejlfrit produkt i sin nuværende form. Men det gælder også om at gradvist vænne skolepersonalet til systemet og minde dem om dets kvaliteter.

"Hidtil har vi kigget på toppen af isbjerget, og nu gælder det om at se på kulturforandringerne. Nu er det vigtigt at få kommunikeret, at Aula er en farbar løsning, selvom det er tydeligt for medarbejderne, at der er alvorlige mangler. Der er sandelig en opgave i forbindelse med at få det kommunikeret, hvor it-vejledere og skoleledere står med et stort ansvar".

Lærere: Vi er slet ikke klar til Aula

Hurtig kommunikation er besværlig

Personalet på pilottestskolerne har formentlig allerede bemærket det, og lærere, der skal i gang med at bruge systemet i næste uge, vil opdage, at der mangler nogle funktioner i Aula.

"I leverancen er der ikke det, man havde forventet. Der er to væsentlige elementer, der ikke er kommet med. Det første er sms-modulet, som er tiltænkt de hurtige beskeder - og så gælder det infotavlen", siger John Klesner, der er formand i foreningen.

Grunden til, at funktionerne ikke er taget med, er, at der er blevet brugt flere midler end forventet på at få de vigtigste dele i Aula til at køre problemfrit, fortæller formanden:

"De to funktionaliteter var med i den oprindelige pakke, men de er udsat på ubestemt tid grundet de midler blevet brugt til at rette op på den samlede funktionalitet i det nuværende system".

Køge Kommune anbefaler sine skoler at udskyde Aula til nytår 

Datasikkerhed vækker bekymring

Det er slut med kontakt- og log-'bøger' som dem, der var indbygget i Intra. I stedet kan læreren skrive beskeder, der markeres som 'sikre', hvilket efter John Klesners vurdering betyder, at man bliver mere opmærksom på, hvilke data det er relevant at gemme på. Det kan skabe irritation.

Personalet kan også dele fortrolige oplysninger om en elev med forældrene via sikker fildeling. Men også her er der udfordringer.

"Det er selvfølgelig et stort problem, når der er en oplevelse af, at sikker fildeling ikke virker optimalt. Det ville have været rart, hvis der var prædefinerede skabeloner til de forskellige opgaver - handleplaner, observationsskemaer og så videre", siger John Klesner.

Kombit slår søm i: Aula går i luften i uge 43 - og virker

Han oplever, at en del ansatte er skeptiske over for den nye måde at dele filer. Det får skolerne til at ty til andre, ikke altid hensigtsmæssige, metoder: 

"Det er dog endnu værre, at der stadig er utryghed om, hvorvidt fildelingen faktisk er sikker. Det har betydet, at nogle skoler lægger andre arbejdsgange omkring Aula, så Microsoft OneDrive, Teams eller Google Drive bliver taget i brug".  

"På sigt tror jeg, Aula vil komme til at erstatte de øvrige systemer, men der vil nok være et par år, hvor det vil være nødvendigt at køre med to forskellige systemer".

John Klesner påpeger også reelle problemer med datasikkerheden i det nye system. Det gælder for eksempel, når lærere kan rette i handleplaner eller observationer på enkelte elever.

"Hvis man skriver en besked i Aula, kan et team-medlem ændre i beskeden, og så kan man ikke se, hvad der er ændret. Det kan man i Microsofts og Googles programmer. I Aula kan man kun se, hvem der har ændret - men ikke hvad der er ændret".

 

Kvaler med kalenderen

Aula skal også fungere som kalender for skolepersonalet, men her er der også nogle problemer. For lærerne handler det for eksempel om, hvor man skal invitere en eksempelvis en viceleder eller sekretær, der typisk benytter et andet system, til et møde.

"På nuværende tidspunkt kan der ikke synkroniseres kalendere mellem Outlook og Aula. Det vil sige, at medarbejderne reelt ikke kan se, hvornår andre ledere, PPR-ansatte og sekretærer er på arbejde. Derfor skal man manuelt overføre aftaler til den anden kalender", siger John Klesner og tilføjer, at skolesekretærerne også bliver ramt af problemet:

"En sekretær kan eksempelvis heller ikke flytte aftalerne, med mindrehun eller han selv bliver en del af aftalen. Det er noget rod".

Et særlig udfordring gælder elever, der er tilknyttet et specialtilbud, men også inkluderet i en almindelig klasse

Formanden for Danmarks it- og medievejlederforening fortæller endvidere, at udsigten til, hvornår der bliver rettet op på problemerne, i skrivende stund er uklar.

Her er svar på 10 af de ofte stillede spørgsmål om Aula