Anmeldelse Idræt
0   13

Idrætsundervisning skal være "vild med dans"

"Dans 22" giver et tydeligt billede af hele dansens verden gennem 22 forskellige danse- og bevægelsesgenrer som folkedans, ballet, vals, hiphop, yoga, salsa og swingdans.

Dans 22

Fakta


Titel
Dans 22

Pris
349

Sider
421

Forlag
Frydenlund

"Dans 22" er et godt fagligt materiale, der giver et helt relevant indblik og indsigt i området dans – musik, bevægelse og udtryk. I denne bog er alting samlet således, at lærere, studerende og elever let kan skabe sig overblik, når der skal startes kreative processer, udvikles, forberedes eller fremvises elementer fra dans som fagligt område. Bogens alsidighed giver fin mening for lærere, studerende og elever, der arbejder målrettet med at skabe og udvikle koreografi, bevægelse og performance til musik.

Artiklen fortsætter under banneret

Materialet indeholder 22 forskellige læringsforløb med fokus på dans og bevægelse, der giver et tydeligt aftryk af faglig viden og et klart begrebsapparat, således at der gives god grobund for at arbejde med beskrivelse, analyse og instruktion af dans og bevægelse. Kapitlerne indeholder introduktion, basistrin, træningsøvelser, variationer, koreografiske ideer, refleksion, analyse og eksempler på konkret dans og bevægelse.

Sidste del af bogen indeholder en række teoretiske perspektiver på arbejdet med dans og bevægelse og eksempler på analyseskemaer til området. Bogen har mange gode illustrationer og billeder, der gør det overskueligt at bruge materialet direkte i forbindelse med undervisningen. Der er en meget udførlig litteraturliste, der giver læseren et fantastisk godt overblik og masser af grund til yderligere fordybelse i det faglige område. Materialet giver også mening i forhold til arbejdet mod prøven i idræt i folkeskolen.

Alt i alt en yderst velskrevet og fagligt indsigtsfuld bog, der anbefales til både lærere, studerende og elever. Den bør bestemt være en del af alle skolers og læreruddannelsens fagbibliotek. Dans er i dag en væsentlig del af undervisningen i folkeskolen, og her i bogen kan der hentes en masse inspiration, således at eleverne får mulighed for at lære, opleve og stimulere bevægelsesglæde og får lyst til at danse.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Idrætsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.002 andre er allerede tilmeldt
Vind hotelophold i julekonkurrencen

Så er det blevet juletid, og folkeskolen.dk har i den anledning en julekalender, hvor du hver dag frem til juleaften kan finde dagens låge-opslag med en præmie på vores Facebookside. Du er også med i lodtrækningen om hovedpræmien, hvor du kan vinde et weekendophold for to på et af de lækre Sinaturhoteller. Tjek vores Facebookside hver dag i december for at være med!

Deltag i konkurrencen