Skolepolitik (Christiansborg)
0   19

Overblik: Det betyder ghettopakken for folkeskolen

Tre elementer af den såkaldte ghettopakke har betydning for folkeskolen og er trådt i kraft i dette skoleår: obligatoriske sprogprøver, økonomisk fraværsstraf, og så kan staten nu kræve skoler lukket.

Der skulle blot gå en uge, før Pernille Rosenkrantz-Theil som ny undervisningsminister satte sin signatur på sin første politiske aftale. Den 27. juni blev den 42-årige socialdemokrat udpeget til embedet, og allerede den 3. juli skrev hun under på at gøre folkeskolerelaterede initiativer i den såkaldte ghettopakke til lov.

Ghettopakken blev vedtaget med et bredt flertal bestående af Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet allerede i foråret 2018. Men da Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti ikke ønskede at være med, og nogle af initiativerne berører skoleområdet, hvor de to partier er med i forligskredsen, blev der indgået et kompromis:

Den bid af ghettopakken, der hører under undervisningsministerens ressortområde, kunne effektueres af en ny undervisningsminister efter et folketingsvalg, hvis der stadig var flertal for aftalen. Det var der, selvom regeringsmagten skiftede farve, og dermed kunne Pernille Rosenkrantz-Theil sætte de nye initiativer i værk allerede fra 1. august i år.

Blandt initiativerne er de omdiskuterede sprogprøver og den lige så omdiskuterede fraværsstraf.

Artiklen fortsætter under banneret

I skoler, hvor mere end 30 procent af eleverne kommer fra et boligområde, som har stået på »ghettolisten« i løbet af de seneste tre år, skal børnehaveklasseeleverne nu bestå en sprogprøve for at starte i 1. klasse. De omfattede skoler skal også fremover gennemføre en obligatorisk sprogprøve for elever i 1.-9. klasse, der undervises i dansk som andetsprog, men som skal stoppe med at modtage denne undervisning.

Desuden kan forældre til børn med mere end 15 procents ulovligt fravær i løbet af et kvartal nu få frataget børnechecken - denne sanktionsmulighed gælder for elever på alle landets cirka 1.300 folkeskoler.

Nu kan staten lukke skoler

USIKKERHED OM ANTAL

Uklarhed om, hvor mange elever og familier der rent faktisk bliver omfattet af den nye fraværsstraf og træk i børnechecken, har fået undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til at bestille nye beregninger.

Da ghettopakken blev fremsat hed det, at cirka 5.600 elever havde over 15 procent ulovligt fravær per kvartal. Men kort før sommerferien blev tallet ændret til, at cirka 14.400 elever vil falde for den nye sanktionsregel.

Udstedelsen af bekendtgørelsen om de nye regler vedrørende ulovligt fravær afventer foreløbig de nye beregninger og en efterfølgende politisk drøftelse.

Læs mere :

Ny kulegravning af omfanget af ulovligt fravær 

Endnu et element er fløjet en smule mere under radaren, men er også gjort til lov ved starten af det nye skoleår. Som en del af ghettopakken får staten nemlig mulighed for at pålægge kommuner at lukke skoler, hvis ikke de faglige resultater løftes tilstrækkeligt over en treårig periode under statslig kontrol.

En »konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler« beskrives initiativet i den politiske aftale.

Det er ikke noget nyt, at staten kan føre tilsyn med skoler, hvis formåen vurderes som utilstrækkelig. I skoleåret 2016/17 var det tilfældet for cirka 60 skoler. Men tilsynskriterierne og sanktionsmulighederne udvides markant med ghettopakken.

Tidligere har man screenet skolerne ud fra blandt andet andelen af fagligt svage elever i dansk og matematik. Nu suppleres kriterierne med blandt andet snyd ved eksaminer, antal bortviste elever og tilfælde af religiøs chikane.

Vurderes det, at en skole ud fra disse kriterier i tre år ikke har gjort fremskridt, kan staten nu udstede ordre til en kommune om at lukke skolen. Tidligere har staten efter at have vejledt en skole som hårdeste sanktion kunnet pålægge en skole et rådgivningsforløb eller en handlingsplan.

Den mulighed findes også fremadrettet, men som noget nyt skal handlingsplanen nu godkendes af Undervisningsministeriet.

Frygt for udhuling af lokalt råderum

Ghettopakken er således et historisk brud med en langvarig dansk tradition for, at kommunerne som skoleejere har det endelige ansvar for deres folkeskoler. Det har fået både KL, Danmarks Lærerforening og Skolelederforeningen til at advare mod, hvad de ser som en udhuling af det kommunale råderum.

Næstformanden i Skolelederforeningen, Dorte Andreas, kalder det stærkt kritisabelt, at staten med de nye sanktionsmuligheder kan underkende den lokalpolitiske proces med forvaltninger, skoler og skolebestyrelser.

»Og så er det altså også et forsøg på en snuptagsløsning på en problemstilling, der er meget mere kompleks. Vi synes ikke, at det er en god løsning overhovedet, at man nu fra statens side kommer med en trussel over for de skoler, der har svært ved at præstere. I stedet bør man i højere grad fokusere på et målrettet samarbejde for at understøtte skolerne og løfte eleverne«, siger hun til folkeskolen.dk.

Skoleledernes næstformand frygter også, at en overhængende fare for en statsligt pålagt lukning af en skole vil medføre så stor usikkerhed blandt både ledere, lærere, pædagoger og forældre, at man »begynder at se sig om efter et andet arbejde«.

Liberal Alliances undervisningsordfører, Henrik Dahl, mener, at der er brug for et »køligt overblik« fra statens side, når det kommer til, om en skole er så dårligt præsterende, at den skal lukkes.

»Ellers ville en kommune jo komme til at fælde dom over sig selv, og så ville bestemmelsen nok ikke blive brugt meget. Det er jo ikke så tit, at folk går rundt og underkender sig selv«, siger han til folkeskolen.dk.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
109 andre er allerede tilmeldt

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
185 andre er allerede tilmeldt