Det er en netop offentliggjort forskningsartikel af Morten Hjortskov og Simon Calmar Andersen, der har forsket i fænomenet. Morten Hjortskov er adjunkt ved Institut for Statskundskab og fellow ved TrygFondens Børneforskningscenter. Simon Calmar Andersen er professor og centerleder ved TrygFondens Børneforskningscenter. Artiklen er offentliggjort i BSS InSights ved Aarhus Universitet.

Forskningsresultaterne bygger på fire store studier af danske unge primært 8.- og 9.-klasses elever som led i Børneforskningscentrets Trivselsprojekt.

Forskerne skriver, at de færreste forældre nok er klar over, at kammeraternes indflydelse ikke er lige stærk hele tiden. Det afhænger nemlig af, om de unge har kammeraterne i baghovedet i det øjeblik, hvor de forholder sig til, hvad de synes om forskellige ungdomsuddannelser eller om teenagehjernen i dette øjeblik er optaget af helt andre ting. Men denne mekanisme betyder også, at blot det at nævne kammeraterne får kammeraternes formodede præferencer til at poppe op i teenagehjernen - og det kan få teenagere til helt irrationelt at ændre deres præferencer for forskellige ungdomsuddannelser, så de minder mere om de præferencer, som de tror, deres kammerater har.

Det er en af hovedkonklusionerne i forskningsartiklen.

Teenagehjerne under ombygning 

Mere kammeraterne end mor

"De unge vil selv sige, at nej, de lader sig bestemt ikke styre af deres kammerater, men det viser resultaterne af vores forskning, at det gør de alligevel. Det eneste, man kan gøre, er at bevidstgøre dem om at det er en faktor, når de vælger uddannelse", siger Simon Calmar til folkeskolen.dk/UU

"Man hører ofte, at de unge er styret af, hvad deres mor siger om uddannelsesvalg, men det er måske en fejlopfattelse. Måske er det kammeraterne, der påvirker dem mest, men måske tror de selv, at det er mor."

Han nævner, at det ser ud til at det, der styrer dem mest, er det, der lige på et bestemt tidspunkt fylder i den unges hjerne, når valget skal tages.

Simon Calmar fortæller, at man i andre forskningsarbejder for eksempel har set, at hvis unge skal køre en bil på computeren, så kører de mere uansvarligt, hvis man fortæller dem, at en af deres kammerater sidder og følger med i rummet ved siden af. Fordi det betyder meget for de unge, hvordan kammeraterne opfatter dem.

Ubevidst valg med to forklaringer

Det kom bag på de to forskere, at de unge ikke selv mener, at kammeraterne har betydning for deres valg af uddannelse. Spørger man dem direkte, siger de, at det nærmest ingen betydning har. Det fik forskerne til at bruge en mere indirekte metode. De tænkte på, om de unge bevidst svarede usandt, men et forsøg viste, at sådan hang det ikke sammen.

Forskerne gav de unge en liste med en række handlinger. De skulle svare på, hvor mange af disse handlinger de havde udført i den senere tid. Det kunne være at deltage i en kedelig fest eller se en romantisk film. Halvdelen fik en ekstra handling på listen som hed "valgte uddannelse efter, hvad mine venner valgte". Forskerne antog, at de unge ville svare sandt, fordi der var ukontroversielle handlinger på listen. Ifølge forskerne viser denne undersøgelse, at de unge ikke lyver om kammeraternes betydning. De tillægger dem simpelt hen ingen betydning når det gælder deres uddannelsesvalg.

Forskerne skriver, at der er to forklaringer på, at kammeraternes indflydelse er ubevidst. Den ene er neural og handler om, at der er en ubalance i teenagehjernen, fordi det socio-emotionelle system i hjernen udvikler sig hurtigere end det kognitive system. Det betyder, at teenagere er mere følsomme, mere risikovillige og belønningssøgende end både børn og voksne. Derfor er de meget påvirkelige over for deres kammeraters holdninger uden nødvendigvis at erkende denne påvirkning.

Den anden forklaring er, at vi rent kognitivt ikke er i stand til at give alt i vores omgivelser lige stor opmærksomhed. Derfor er der kun en del af vores tænkning, der foregår i det såkaldte system 2, hvor vi tænker refleksivt over tingene og rationelt vejer fordele overfor ulemper, når vi træffer beslutninger. Langt det meste foregår i det ubevidste system 1, hvor vi hurtigt omsætter input fra omgivelserne til handlinger og beslutninger.

Hvad gør man så, når man ønsker at de unge vælger ungdomsuddannelse ud fra egne ønsker og holdninger? Man oplyser, informerer og prøver at gøre eleverne bevidste om, at der findes en kammeratskabseffekt. Men eftersom de unge jo ikke mener, at deres kammeraters holdning er vigtig, er det meget svært.

Forskerne peger på, at kampagner og uddannelsesvejledning - som man gør nu - er vejen frem.

"Der er i øjeblikket mange indsatser i gang for at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse, og de kan sagtens have den ønskede positive effekt. Det kommer helt an på, hvor vigtige kammeraterne er for de unge i forhold til de faktorer, som kampagner og indsatser har fokus på, og det er meget svært at måle. Derudover kommer det an på, om de mange forskellige tiltag betyder, at de unge ændrer deres forestillinger om, hvad deres kammerater synes om de erhvervsfaglige uddannelser", siger Morten Hjortskov til BSS InSights.