Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Forskning

70 pct. af drengene fra dårlige hjem gennemfører ikke en ungdomsuddannelse

Sønner af arbejdsløse forældre, der får lave karakterer i folkeskolen, har svært at gennemføre en erhvervsuddannelse.

Foto: Istock
John Villy Olsen
1 kommentar
15. august 2016, kl. 16:34

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Her er opskriften på uddannelsesmæssig fiasko:

Analyse fra Arbejderbevælgelsens Erhvervsråd omfrafald

- du skal være hankøn

- du skal være vokset op hos forældre, der står uden for arbejdsmarkedet, eller hos en enlig forælder

- og så skal du have et karaktergennemsnit under middel eller ingen afgangsprøve fra 9. klasse

Hvis disse kriterier er opfyldt, er du nogenlunde sikker på ikke at få en uddannelse efter folkeskolen.

Mere præcist: 70 procent af de børn og unge, der er underlagt disse vilkår, gennemfører ikke en ungdomsuddannelse. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

PD-projekt: Skolen er for hele livet - ikke kun arbejdslivet

Hver tredje falder fra

Analysen viser desuden, at hver tredje af dem, der begynder på en erhvervsuddannelse, falder fra i løbet af første år. Og ni procent af dem, der starter i gymnasiet, falder fra i løbet af første år.

Unge mænd fra svage hjem, der får dårlige karakterer i folkeskolen, er som nævnt storleverandører til frafaldsstatistikken. Men der er også andre ting på spil:

Hvis du for eksempel er indvandrer eller efterkommer af indvandrere fra et ikke-vestligt land, er der en øget risiko for, at du falder fra på erhvervsuddannelserne.

Men hvis du er kommet i gymnasiet, og er indvandrer eller efterkommer af indvandrere fra et ikke-vestligt land, mindsker det faktisk din risiko for at falde fra i løbet af første år.

Frafald kalder på fælles helhedsløsninger

Finurlige statistiske fund

Der er andre pudsige statistiske fund i analysen:

Det sociale påvirker for eksempelt forskelligt, alt efter om du går i gymnasiet eller på en erhvervsuddannelse. På de gymnasiale uddannelser er der således større risiko for, at du falder fra, hvis du er vokset op i arbejderklassen, og der er mindre risiko for, at du falder fra, hvis du er vokset op i den højere middelklasse og overklassen.

"Men på erhvervsuddannelserne er der ingen signikant forskel på at være vokset op i arbejderklassen i forhold til middelklassen og den højere middelklasse", skriver Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i en pressemeddelelse.

I 9. klasse er det for sent - en problematik i vertikant eller horisontalt perspektiv

Mange unge kommer ikke i gang igen

Cirka hver anden af de frafaldne på grundforløbene er ifølge de nyeste tal ikke kommet i gang med en ny uddannelse, viser analysen.

Og hver hver tredje af dem, der faldt ud af gymnasiet, er heller ikke kommet i gang med en ny uddannelse.

"Fremtidens arbejdsmarked kalder på uddannet arbejdskraft. Derfor har vi brug for, at alle unge kommer med på vognen - også dem, der bor i almen bolig og er opvokset i en underklassefamilie", mener Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).

Kan manglende praktikpladser ikke også være en årsag til frafald på erhvervsskolerne?

"Jo, manglende praktikpladser kan godt være årsag til frafald, men i vores analyse har vi kun set på baggrundsfaktorer", siger kommunikationschef i AE Mikkel Harboe.

Erhvervsuddannelserne er bygget på et grundforløb, der foregår på en erhvervsskole. Hovedforløbet foregår i en eller flere virksomheder, hvor man er i praktik. Når man starter i grundforløbets 1. del, bliver hele grundforløbet af ét skoleårs varighed, oplyser Mikkel Harboe.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

70 pct. af drengene fra dårlige hjem gennemfører ikke en ungdomsuddannelse

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS