At låne Elisa

Ann-Kristin Henriksen

har bidraget med | 8 INDLÆG | 74 ANBEFALINGER | 6 KOMMENTARER

Dette skoleår har Elisa fra Leipzig været voluntør på min skole. Uden Elisa havde jeg aldrig hørt om Die Känguru Chroniken, mine elever havde talt knapt så dejligt tysk, og Camilla ville stadig være bange for hunde. Her mod slutningen har vi snakket lidt om hvordan det er at være voluntør i Danmark. Og jeg må konkludere at EVS-ordningen potentielt og med lidt held giver os gode oplevelser. Men den er mere nærig end den hedengangne Commenius assistent-ordning.

Elisa var med i de fleste af mine tysktimer og bidrog med ungdommelige tekster, videoer og viden hjemmefra. Hun greb også undervisningen anderledes an end jeg. Eleverne syntes rigtig godt om hende, og de fik selvfølgelig ekstra hjælp fordi vi var to. Jeg havde det fint med at undervise sammen med min sproglige overmand, og med at blive korrekset en gang imellem. ”Farbebleistifte? Das sagen wir nicht…” Derudover tog hun selv initiativer, såsom at lave yoga med elever og ansatte. Og ved hjælp af skolelederens vovse arbejdede hun aktivt for at mindske en elevs angst for hunde.

Elisa har i det store hele været glad for sit år i Danmark. Til tider har det været svært bo ude på landet, hvor der notorisk ikke er mange i hendes aldersgruppe - de er jo alle flyttet til byerne. Hun har det fint med frivilligt arbejde, selvom hun har måttet leve på en sten. Hun har været glad for at have passende ansvar, ikke for meget, ikke for lidt. Det er vigtigt at finde den rette balance, så den frivillige har noget interessant at rive i, men ikke bliver udnyttet. Nogle andre voluntører, hun har mødt, har været bundet op på temmelig meget tilstedeværelse og ansvar.

I mine ører lyder det som om nogle arbejdspladser går til kanten af hvad man må forlange af unge, der arbejder uden egentlig aflønning. Værtsinstitutionen giver kost og logi, og der falder lidt lommepenge af fra Europæisk Voluntør-Service. Elisa fik derudover betalt sin danskundervisning og et yoga-kursus af skolen. Nogle voluntører betaler selv penge for overhovedet at komme afsted. Vi har for år tilbage haft en assistent fra det daværende Commenius program. Ordningen, som fungerede frem til 2014, indskrænkede sig til studerende og dimittender, men de blev altså mere rimeligt honoreret, svarende ca til S.U.

Min skole som frivillig-projekt fungerer i samarbejde med organisationen ICYE, der har leveret rigtig fin hjælp og service. Alligevel ser det ikke ud til at vi skal have en voluntør næste skoleår. Blandt de kandidater, der har vist interesse, har der til nu ikke været nogen med den rette faglige profil og den rette alder. Og matchningen mellem skole og voluntør skal være god, ellers bliver alle parter trætte af det.  

Elisa er snart på vej tilbage til Tyskland, hvor hun har fået et job netop fordi hun nu taler flydende dansk.

Vi kommer til at savne hende!