Første skridt var et besøg på DM i Skills i Næstved, hvor de håndværk- og designlærerstuderene fik snuset til en masse forskellige håndværk. Næste skridt var at vælge en af linjerne på den lokale erhvervsskole, tage derud og tale med undervisere og elever. Og sidste skridt var at udarbejde en video, der fortæller om uddannelsens håndværk.

Der er ikke langt fra politiske beslutninger til reaktioner i lektor Peter Hersteds håndværk og designundervisning på Professionshøjskolen Absalon. Sidste års politiske erhvervsskoleforlig indeholdt nye bestemmelser om et tættere samarbejde mellem folkeskolen og erhvervsskolerne.

"Mange elever har aldrig været på en byggeplads eller et plejehjem. De kan ikke skifte en vandlås og har ikke en kropslig fornemmelse af en egeplanke eller en nyhøstet majroe", lød det i regeringens udspil op til forliget, som også lagde op til, at erhvervsskolelærere kan undervise i folkeskolen og at eleverne kan tage valgfag på erhvervsskolerne.

Erhvervsskoleudspil: Styrket praksisfaglighed, vejledning og samarbejde med erhvervsskoler

"Jeg synes, det giver mening, at de får mulighed for at snuse til erhvervsuddannelserne og se hvordan man arbejder håndværksmæssigt der. Og det giver noget andet at komme ud på uddannelserne end det, jeg giver dem i undervisningen", siger Peter Hersted.

Erhvervsuddannelserne er blevet andenprioritet

Lærerstuderende Helene Dyhr valgte sammen med to andre lærerstuderende at besøge møbelpolstreruddannelsen. De var enige om, at det handlede om at gøre uddannelserne interessante for eleverne, så de tog udgangspunkt i det fag, der interesserede dem selv mest. Og da de alle tre er til stof, garn, træ og design, og de havde set møbelsnedkerne på Skills, blev det det, de valgte.

Både lærere og elever bliver klogere til DM i Skills

"Erhvervsuddannelserne er for mange blevet en andenprioritet. Jeg havde det på samme måde, da jeg selv skulle vælge. Jeg overvejede det ikke. Vi siger jo ikke 'Du har desværre ikke nogen håndværksmæssige interesser, så du bliver nødt til kun at gå i gymnasiet'. Det er jo helt forkert, at det bliver nedprioriteret", siger hun.

Hun har tidligere læst erhvervsøkonomi og arbejdet med salg og marketing, før hun valgte at tage en læreruddannelse. Håndværk og design har hun valgt af personlig interesse, og hun vil gerne vise eleverne, at de faktisk kan bruge faget til noget, som de kan være stolte af.

De tre lærerstuderende besøgte et møbelpolstrerværksted og interviewede mesteren og en nyuddannet.

"Det er en helt anden oplevelse for os at komme derud. Og det giver også så meget mening, når folkeskoleelever kommer i praktik derude, kunne jeg forstå på mesteren, Rigmor. Der, hvor vi taler om æstetisk læring, der får de jo lov til at holde en hammer i hånden, mærke stoffet og duftene og opleve alt det, der sker i værkstedet. Der er et andet fokus end på skolen", siger Helene Dyhr.

En halv milliard kroner til folkeskolen i regeringens erhvervsskoleudspil

De fik også arbejdet på hver sin gamle skammel, som de satte i stand og ombetrak.

"Vi syntes, vi ville prøve håndværket selv. Og så lavede vi en lille video, hvor vi fortæller, hvordan vi skilte den ad, reparerede og satte stof på og broderede. Vi fik en introduktion derude, hvor de viste os, hvordan vi kan gøre med 5. eller 9. klasse, og hvordan man skærer skumgummi og stof".

Besøget har givet Helene Dyhr mere fokus på hendes rolle i at højne elevernes interesse for erhvervsskolerne.

"Det ansvar har jeg taget på mig. Jeg vil gerne, at man skal være stolt af at være snedker eller murer. Mesteren talte meget om kvalitet, hvilket giver rigtigt meget mening i forhold til bæredygtighed lige nu, så det vil jeg tage med mig ind i min undervisning".

Ikke stikke eleverne blår i øjnene

Lærerstuderende Brian Herløv var ude at besøge tømreruddannelsen. Han er selv tidligere bygningsmaler, så for ham var selve uddannelsen ikke den store overraskelse, men han synes det giver god mening, at lærerne kender noget til erhvervsuddannelserne.

"Det virker ikke som om, der er den store snakken sammen mellem folkeskolen og erhvervsskolen. Vi bruger jo meget tid på at være innovative og kreative i håndværk og design. Det ser man ikke meget til, når de skal ud og være tømrere. Der er det håndværket, der er i fokus. Og når de kommer ud til en mester, så vil de bare få at vide, at de skal slå 200 m fodpaneler op".

For Brian Herløv at se, er det ligeså vigtigt, at man taler om erhvervsuddannelserne i matematik og dansk, fordi de jo også kan lægge op til erhvervsvejen.

"Jeg synes bestemt, vi skal åbne elevernes øjne, men vi skal gøre det uden at bilde dem noget ind. Der er nogle, der skal være arkitekter og designere, og der er der nok tid til at være innovativ og kreativ, som vi lærer dem i håndværk og design. Men de fleste er dem, der skal ud med hammeren eller skruemaskinen, får ikke tid til det".

Han understreger, at det dannende element fortsat er vigtigt i håndværk og design, det lægger måske bare ikke så meget op til erhvervsuddannelserne.

"Vi skal bare ikke få eleverne til at tro, at det er det, de får på erhvervsskolerne. Og der er heller ikke krav fra erhvervsuddannelserne om, at de skal kunne det, vi lærer dem i håndværk og design - heller ikke om at save. De skal være uddannelsesparate, have 2 i dansk og matematik og kunne møde til tiden og opføre sig ordentligt".

Læreruddannere i h&d: Valgfaget gør sikkerhedskursus uundværligt

Peter Hersted kan godt se Brian Herløvs pointe om, at der er stor forskel på faget håndværk og design og erhvervsuddannelserne.

"Det er noget, vi har talt meget om. Faget skal spænde meget bredt, når man både vil have alt det, vi havde i sløjd og håndarbejde, design, innovation, selvfølgelig dannelsesaspektet og så også få det til at hænge sammen med erhvervsuddannelserne. Særligt fordi vi jo har meget lidt tid til det i læreruddannelsen", siger han.