Anmeldelse

Børneliv i 100 år

Børneliv i 100 år

Klik for at skrive manchettekst.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

At det kunne være hårdt at være barn i gamle dage, er ikke i sig selv en nyhed. Med børnearbejde, høj børnedødelighed, begrænset skolegang og voksne, som sjældent havde overdreven forstand på børn - for slet ikke at tale om de markante forskelle på høj og lav, drenge og piger.

Fakta:

Titel: Børneliv i 100 år

Forfatter: Birgitte Svennevig

ISBN: 9788799432806

Pris: 299 kroner

Sider: 207 sider

Type: Bog

Forlag: Forlaget Harald

En gang imellem kan det imidlertid være godt at få sat ord og billeder på, og det er, hvad journalisten Birgitte Svennevig har sat sig for. Gennem en effektiv udnyttelse af et stort lokalhistorisk erindrings- og billedmateriale tegnes barndommen op fra vugge til konfirmation, hvor børnene stillede op bagerst i de voksnes rækker.  Erindringsmaterialet er godt udnyttet, stemmerne løfter sig fra siderne og bevæger læseren, ligesom de mange stort set ukendte fotografier næsten alle er smukt gengivet. Alene her er der meget at se på og snakke om - og mange af dem har i høj grad aktuel relevans. For eksempel et foto fra 1870 af to indsatte tiårige i Vridsløse Statsfængsel vidner om, at det ikke er givet, hvor den kriminelle lavalder skal trækkes.

Desværre skæmmes bogen af flere faktuelle fejl. Skrammellegepladsen er fra 1943 og ikke 1942, Jægersborg Slot må være Jægerspris Slot. Fra 1814 og til skoleåret 1973/74 var undervisningspligten syv år, herefter forventedes den niårige folkeskole endeligt implementeret. Hvorfor forfatteren vælger at hæfte sig ved, at undervisningspligten året forinden blev sat op til otte år, når mellem 80 og 90 procent af eleverne alligevel gik i skole i samfulde ni år på dette tidspunkt, er derfor lidt af en gåde. Valget afspejler den selvoplevethed og manglende distance, der er over fremstillingen, når det gælder tiden efter 1945.

Man kan også undre sig over, at bogen ophører ved indgangen til 1970'erne. Er det mon, fordi de lokalhistoriske arkiver endnu ikke har modtaget senere erindringer og materiale? Det ville være rart at vide, især med tanke på de potentielle læsere, for hvem "gamle dage", altså deres forældres barndom, om få år snarere udspandt sig i 1980'erne end i 1970'erne - og hvor det måske også kunne være lærerigt at få deres egen barndom i 1990'erne sat ind i en større sammenhæng. Der er en påfaldende hvidhed over fremstillingen. Børn på Grønland såvel som fremmedsprogede børn nævnes, men integreres ikke i den samlede fortælling.

For den læser, der vil vide mere, er der kun begrænset hjælp at hente. Sporadiske henvisninger og en kortfattet litteraturliste, som på ingen måde er repræsentativ for de mange fremstillinger af barndommens historie, der findes på markedet, er alt, hvad det er blevet til. 

Den kritik kan læseren i 9. eller 10. klasse vælge at se stort på, for bogen rummer stof nok til at fylde en hel projektopgave, blot læreren husker eleverne på, at de skal opgive deres kilde.