0   187

Tidens kvalifikationer

75 minutter tog det for den tyske pædagog Wolfgang Klafki at opridse tidens vigtigste uddannelsesmål, undervisningstemaer og dannelseskriterier

Vi har brug for en ny udlægning af den almene dannelse', sagde Wolfgang Klafki, da han for nylig besøgte Odense Seminarium, og den 72-årige pædagog og didaktiker gav straks sit bud på, hvordan et nyt dannelseskoncept bør se ud.

Artiklen fortsætter under banneret

Dannelse har, fastslog Wolfgang Klafki, intet med overleverede værdier og normer at gøre. Dannelsen kommer derimod til udtryk i tre personlige grundfærdigheder, nemlig evnen til selvbestemmelse, evnen til medbestemmelse og evnen til solidaritet.

Den undervisning, som fører frem til dannelsen, bør, fortsatte den tyske tænker, være almen i mere end én forstand: Den bør være for alle i samfundet. Den bør beskæftige sig med epokens almene problemer, det vil sige de spørgsmål og udfordringer, der berører os alle som mennesker. Og den bør være alsidig, så den kultiverer samtlige menneskelige evner (kognitive, håndværksmæssige, motoriske, æstetiske, politiske og så videre).

En række temaer er særligt velegnede for en undervisning, der vil være både aktuel og almendannende, mener Wolfgang Klafki. Det er store temaer som for eksempel krig og fred, nationalitet og internationalitet, befolkningseksplosionen, den samfundsproducerede ulighed, miljøproblemet og vores biologiske eksistensgrundlag, forholdet mellem kønnene og så videre.

Wolfgang Klafki nævnte otte af disse store temaer, som han kalder de epoketypiske nøgleproblemer.

Væsentlige nøgleproblemer

Pædagogisk er de epoketypiske nøgleproblemer væsentlige. De rummer mulighed for faglig, indholdsmæssig læring og giver samtidig underviseren mulighed for at fremme en række vigtige, fagovergribende holdninger hos de studerende. Wolfgang Klafki nævnte seks af den slags holdninger, som han kalder nøglekvalifikationer, og som er en afgørende del af undervisningsmålet: evnen og viljen til at argumentere, evnen og viljen til at give og lytte til kritik, evnen og viljen til positivt at leve sig ind i den anden eller det andet, evnen og viljen til samarbejde, evnen til at tænke sammenhængende og - til slut - kreativitet.

Wolfgang Klafki kom ikke ind på, hvilke praktiske konsekvenser den dannende undervisning har for skolens og undervisningens organisation, men peger alligevel på tre forhold: Undervisningen bør være fagovergribende, den bør varetages af lærerteam, der har udstrakt frihed til selv at organisere arbejdet, og endelig bør man gøre op med det traditionelle, produktorienterede præstationsbegreb.-Mikkel Hvid er freelancejournalist

Central person

Wolfgang Klafki, der er en central skikkelse i den didaktiske diskussion i Europa, kom til Odense for at udfordre den danske didaktiske debat. Han var inviteret af en studiekreds på Odense Seminarium, der beskæftiger sig med forholdet mellem almendidaktik og fagdidaktik, og som i den forbindelse havde arbejdet med Klafkis overvejelser om epoketypiske nøgleproblemer.

På: archiv.ub.uni-marburg.de/sonst/1998/0003/ findes Wolfgang Klafkis oplæg 'Erziehung - Humanität - Demokratie' - hans bud på en opdragelsesvidenskab ved indgangen til det 21. århundrede.

Og på: www.wiso.gwdg.de/¡ppreiss/didaktik/Klafki85.html ligger der et online-leksikon, som redigeres af universitetet i Göttingen. Her er der en kort introduktion til Wolfgang Klafki og hans tænkning.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet