Indeklimaforskere: Det er ikke nok at åbne vinduet

Øster Farimagsgade Skole har gode erfaringer med et måleapparat, der fortæller, hvornår der skal luftes ud. Men indeklimaforskere fra DTU mener ikke at det er nok.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når 'Skyen' i 2.x skifter farve fra blå til rød, skal der laves gennemtræk i klasselokalet. 'Skyen' er en lille måler, der fortæller hvornår CO2-niveauet når over Arbejdstilsynets anbefalede 1000 ppm. Når CO2-niveauet bliver for højt kan det nemlig give både elever og lærere hovedpine, koncentrationsbesvær og andre gener.

Lavpraktisk: Københavnerskole åbner vinduet, når der mangler ilt

2.x på Øster Farimagsgade Skole er kun en af hundredevis af danske klasser, som holder til i en bygning, hvor der ikke er tilstrækkelig mekanisk ventilation. Derfor er de, som så mange andre, henvist til såkaldt 'naturlig ventilation', bedre kendt som 'åbne vinduer'. Problemet er, at man ikke opfatter et højt CO2-niveau på samme måde som for eksempel varme, og derfor er det let at glemme at få luftet ud. 'Skyen' er en visuel påmindelse om at gøre netop dét, og den er demeget tilfredse med på Øster Farimagsgades Skole på Østerbro i København.

Professorer: Der skal mere til

Men indeklimaforskerne Geo Clausen og Jørn Toftlum fra Danmarks Tekniske Universitet mener ikke, Øster Farimagsgades Skoles løsning er vejen frem.

"Det er prisværdigt at skolen har taget sagen i egen hånd, og det er alle tiders, at de er glade for effekten", siger professor Geo Clausen fra Institut for Byggeri og Anlæg til folkeskolen.dk.

"Men jeg kan være skeptisk overfor hvor længe det holder, rent adfærdsmæssigt. Metoden er jo ikke bedre end de mennesker, der administrerer den. Den rigtige løsning er at have tilstrækkelig mekanisk ventilation hele året".

Du bliver dummere i dårlig luft

Professor Jørn Toftum, som blandt andet har forsket i, hvordan menneskelig adfærd påvirker indeklimaet, er enig med sin forskerkollega:

"Udluftning kan gøre noget, men effekten er meget begrænset", siger han. "Dels er der problemet med udeklimaet - kulde, larm, forurening udefra. Det vil få mange til at vælge ikke at lufte ud, fordi et højt CO2-niveau opleves som mindre generende end for eksempel kulde. Dels er der det problem, at indeklima har det med at glide ud af bevidstheden, så man simpelthen glemmer de gode vaner. Et apparat, der skifter farve er selvfølgelig fint, men jeg vil være bange for, om det på et tidspunkt havner i et skab, hvor ingen ser det. Så er der også det ved det, at lærere ikke er uddannet til at sørge for at bygninger fungerer. De skal koncentrere sig om at undervise. Så skal nogle andre tage sig af bygningsdriften".

Hvem sørger for luftforandring?

Opfinder: Vores måler er meget bedre end ingenting

Kristoffer Jensen er CEO for og medgrundlægger af firmaet Sund Forluft, som er dem, der står bag måleapparatet 'Skyen'. Sund Forluft satser i stor stil på at sælge deres apparater til skoler, men Kristoffer Jensen giver Geo Clausen og Jørn Toftlum delvist ret:

"Udluftning er ikke altid nok til at få CO2-niveauet ned på Arbejdstilsynets anbefalede niveau. Det kommer an på mange ting, for eksempel bygningens alder og kvalitet, og om der er et ventilationsanlæg. Mange skoler har jo gamle anlæg, der dog sørger for noget udskiftning af luften" siger han. "Vi ser vores måler som et nudging-device , der skal minde lærere og elever om at lufte ud, allerhelst lave gennemtræk. Det er trods alt væsentligt bedre end ingenting".

Indeklima: Lær af de nordiske naboer