Blog
0   4

Geografi kan meget mere end at svare på spørgsmålet “hvor…?”

Abonner på nyt om Astra-bloggen i dit personlige nyhedsbrev.


Hvor er det bedst at opstille vindmøller? Hvorfra skal man opsende en raket til Mars? Hvor findes det uran, der udvindes til a-kraftværker? Hvor på Jorden er det bedst at dyrke sukkerrør til bioethanol? Hvor er der problemer med at skaffe rent drikkevand?

Hvor, hvor og atter hvor

‘Hvor’ er en udmærket start på et godt geografifagligt spørgsmål. Men som arbejdsspørgsmål med geografifaglig vinkel i et fællesfagligt forløb kan det ikke stå alene. Lidt groft sagt kan man nemlig besvare det med at pege på kortet ovenfor og sige “dér…”

Artiklen fortsætter under banneret

Udvid med hvordan er der dér, og hvad betyder det for mennesker?

I geografi er det naturligt at begynde med at spørge ‘hvor’? Dernæst kan der spørges: Hvordan er der dér? Hvad betyder det for mennesker? Og så: Hvordan kan vi undersøge det?

Her er et konkret eksempel:

En gruppe elever fordyber sig i strålebehandling inden for det fællesfaglig fokusområde Strålings betydning for levende organismers levevilkår. Kort fortalt vil de med biologifaglig vinkel undersøge strålebehandlings anvendelsesmuligheder og bivirkninger, og med fysik/kemifaglig vinkel vil de bl.a. finde ud af, hvad ioniserende stråling overhovedet er, og hvordan det bruges i strålebehandling. Med geografifaglig vinkel stiller de disse arbejdsspørgsmål:

  • Hvor i landet kan patienter få strålebehandling?
  • Hvordan kommer patienten til strålebehandling, og hvad betyder det for patienten?

Hvordan kan de undersøge det?

Eleverne bor på Midtsjælland, så de begynder med at undersøge, hvor nærmeste strålebehandlingssted er. Det er på Næstved Sygehus, viser deres Google-søgning dem. Derefter undersøger de, hvor lang rejsetiden er med bil til Næstved fra de forskellige dele af region Sjælland. Det tegner de i Paint ind på et kort, sådan her:

Ansporet af deres geografilærer bliver de nu nysgerrige på, hvad rejsetiden mon er med offentlig transport. De undersøger det, og har nu data, de kan stille op i en tabel og sammenligne. De diskuterer, om de forskelle, de ser, kan have en social slagside for patienterne.

Lyder det opdigtet?

Det er det faktisk. Eksemplet ovenfor blev fremlagt på naturfagskonferencen Big Bang i uge 14 på en workshop under den måske lidt provokerende overskrift Hvor i alverden er geografien? Workshoppen var en udløber af en lille arbejdsgruppes refleksioner. Arbejdsgruppen er nedsat af Astra med det formål at blive klogere på, hvordan geografi kommer til at spille en mere ligeværdig rolle i det fællesfaglige arbejde i udskolingen, end tilfældet ofte er i dag. Én af måderne er at få udvidet paletten af arbejdsspørgsmål med geografifaglig vinkel, så eleverne får anledning til at lave relevante undersøgelser og modeller.

Er det relevant?

Når eleverne foretager undersøger og udarbejder modeller ud fra eksemplets arbejdsspørgsmål, så beskæftiger de sig med mange forskellige geografifaglige elementer som: Administrative inddelinger af landet (regionerne), infrastruktur, servicesektoren og øvrige pull-push faktorer i tilknytning til urbanisering samt modellering af transportafstande til strålebehandling. Det knytter an til færdigheds- og vidensområdet Demografi og erhverv. Og skeler vi til formålet for geografi, så kan eksemplet være et beskedent bidrag til, at eleverne tilegner sig færdigheder og viden om “...kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark…”, som ordlyden er af formålets stk. 1. Så vidt relevansen.

Er det realistisk?

Det er let nok at bygge luftkasteller - straks sværere at få dem ned på jorden. Vores vurdering er, at eksemplet med rejsetiden til strålebehandling har gang på jord. Hvis eksemplet her giver anledning til debat, så tager vi den gerne! Giv endelig jeres besyv med i tråden under blogindlægget.

Astra vender inden længe tilbage med en række af de arbejdsspørgsmål med geografifaglig vinkel, som deltagerne i workshoppen på Big Bang udarbejdede. Forhåbentlig bringer de til inspiration for kollegerne rundt om i landet, der netop nu har travlt med at vejlede 9.-klasseeleverne i arbejdet frem mod den fælles prøve i naturfagene.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.448 andre er allerede tilmeldt