Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Ny arbejdstidsaftale: Nyuddannede lærere får bedre vilkår i Greve

For tredje gang siden 2015 har Greve Lærerforening underskrevet en arbejdstidsaftale med kommunen. Denne gang er der kommet særligt fokus på en tydeligere opdeling af lærernes arbejdsopgaver og forbedrede forhold for nyuddannede.

Formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson og Centerchef for Center for Dagtilbud og Skole Rasmus Johnsen underskriver den nye arbejdstidsaftale.

Caroline Schrøder
Caroline Schrøder
Start debatten
9. april 2019, kl. 10:30

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bliver man ansat som nyuddannet lærer i Greve Kommune, er man med den nye arbejdstidsaftale sikret ekstra forberedelsestid og maksimum 750 undervisningstimer om året. Derudover får man også en mentor i form af en erfaren kollega, der skal tage den nyuddannede med som føl i sin egen undervisning og give faglig sparring.

For lærer i 1. – 10. klasse udmøntes en forberedelsespulje meden faktor på 0,5 time pr. hele klokketime.

For nyuddannede lærere udmøntes en forberedelsespulje med enfaktor på 0,55 time pr. hele klokketime

For børnehaveklasseledere udmøntes en forberedelsespulje med enfaktor på 0,4 time pr. hele klokketime

Aftale mellem Greve Lærerforening og Greve Kommuneom lærernes arbejdstid

Formand for Greve Lærerforening Tina Beck-Nilsson er glad for, at man nu kan tilbyde de nye lærere en endnu bedre start på deres arbejdsliv.

"Derudover håber vi også, at de bedre vilkår kan være med til at fastholde flere af vores lærere i folkeskolen, og at det bliver mere attraktivt at søge en lærerstilling i Greve Kommune", siger hun.

Ensrettet og tydelig opgavedeling

Den nye arbejdstidsaftale er den tredje aftale, som Greve Lærerforening og Greve Kommune har skrevet under på siden 2015. I den første aftale fik lærerne og børnehaveklasselederne sat tid af til forberedelse, hvilket er fulgt med over i den nye aftale.

"For os har det været vigtigt, at der er en sammenhæng mellem de opgaver, lærerne skal løse og en reel mulighed for at løse dem. Derfor er sikring af forberedelsestid et meget vigtigt punkt for os", siger Tina Beck-Nilsson i en fælles pressemeddelelse fra Greve Kommune og Lærerforeningen, hvor Rasmus Johnsen, der er centerchef for Center for Dagtilbud og Skoler supplerer:

"Fra arbejdsgiverside er vi enige i, at en god forberedelse af undervisningen er vigtig, og i den forbindelse er vi glade for, at vi er enige med lærerforeningen om, at en betydelig del af forberedelsen skal ske i fællesskab med kollegaer".

Derudover glæder Tina Beck-Nilsson sig over, at der kommer en ensretning på lærernes opgavebeskrivelser i hele Greve Kommune.

"Det er vigtigt, at lærerne ved, hvad de skal bruge deres arbejdstid på, og det bliver meget nemmere at sikre med en tydeligere opgavebeskrivelse", siger hun.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Ny arbejdstidsaftale: Nyuddannede lærere får bedre vilkår i Greve

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS