Forskning

I tysk er grammatikundervisningen mere eksplicit end i de andre fag - det italesættes og er dermed mere tydeligt, hvornår der er tale om netop grammatik i tyskundervisningen.

Forskere: Stor forskel på grammatikundervisningen i de største sprogfag

En forskergruppe konkluderer, at der er store forskelle på grammatikundervisningen i dansk, engelsk og tysk i udskolingen. Særligt tysk skiller sig ud med mindre skærmbrug, færre kopiark og et stort fokus på at lære i fællesskab.

Publiceret
To noble elevforsøg på at 'tegne grammatik'

Sådan er forskerne gået til opgaven

  • Der er forsket i, hvordan grammatikundervisning dels foregår,og dels hvordan den opfattes af lærere og elever - ikke hvordan deneventuelt forbedres.
  • Baggrunden for at undersøge grammatikundervisningen i skolener, at det er et underbelyst emne
  • Den anvendte metode er såkaldt fokuseret etnografi:Klasserumsobservationer over et ½ år og interviews med lærere ogtilfældigt udvalgte elever fra de syv deltagende skoler. 
  • Der er kun tale om en undersøgelse af den eksplicittegrammatikundervisning - dvs. der, hvor det er observerbart elleritalesat af læreren, at der er tale om grammatikundervisning.
  • Læs mere om projektet på videnomlaesning.dk/projekter/gramma3

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En forskergruppe har det seneste år undersøgt, hvordan grammatikundervisningen praktiseres i grundskolens tre største sprogfag i udskolingen. To af dem er Kristine Kabel fra DPU på Aarhus Universitet og Mette Vedsgaard Christensen fra Via UC, som har observeret undervisningen i syv klasser og interviewet lærere og elever.

Nyt forskningsprojekt skal udvikle grammatikundervisning 

Gramma3-projektet er fortsat i gang, men ved et seminar på Københavns Professionshøjskole den 7. februar fremlagde de to forskere projektets foreløbige konklusioner, og først og fremmest er der stor forskel på grammatikundervisningen i fagene, lød det.

Overraskende megen ordforklaring i dansk

I dansk arbejder eleverne meget på egen hånd, og ofte handler det om lære at bøje eller stave ord eller at lære at sætte tegn i sætninger.

"Der er mange ting, som har overrasket os", siger Mette Vedsgaard Christensen til folkeskolen.dk.

"Blandt andet, hvor meget tid der går med at forklare ord i dansk. Det troede vi hørte sprogfagene til. Og så er vi overraskede over, at man i dansk ofte arbejder med tekster uden at have fokus på sprog. Man arbejder meget semantisk og tolkende, selvom dansk også er et sprogfag", siger hun.

Når der arbejdes på fællesniveau i dansk, er der også stort fokus på ord og sætninger med lærerens egne eksempler - af og til med bevægelse inkorporeret. Desuden er der mange sprogniveauer i spil, konkluderer forskergruppen. 

Læringskonsulent: Husk, at eleverne skal skrive meget mere 

Grammatik italesættes mere i tysk

I tysk er grammatikundervisningen mere eksplicit end i de andre fag - det italesættes og er dermed mere tydeligt, hvornår der er tale om netop grammatik i tyskundervisningen.

"Det er måske ikke så overraskende. Eleverne får først tysk i 5. klasse, og der er ikke så meget undervisning, som ikke har et eksplicit snit over sig", sagde Mette Vedsgaard Christensen i forskernes oplæg og uddyber over for folkeskolen.dk, hvorfor det er forskelligt fra engelsk:

"Vi ved godt, at engelsk er et meget kommunikativt fag, og undervisningen i grammatik foregår meget implicit, fordi eleverne møder engelsk overalt i en tidlig alder og derfor har en anden forforståelse af sproget. Alligevel er det meget interessant, at engelsk og tysk grammatikundervisning synes at være så forskellig på de samme klassetrin", siger hun.

Individuel grammatik i engelsk og dansk, fælles i tysk

I tysk sidder eleverne også mere sammen og lærer på klassen, end de gør i engelsk og dansk.

"Rigtig meget af grammatikundervisningen er nu fælles. Der er eksplicit fokus på sprog, og de individuelle opgaver fylder ikke så meget som i de andre fag. Der er stor variation i måden at arbejde med grammatik på, og så er der stor fokus på at lære i fællesskab - hvor eleverne arbejder mere selvstændigt i dansk og engelsk", sagde Mette Vedsgaard Christensen til forsamlingen. 

Metasprog fylder meget i tysk

Desuden er der større variation i de metoder, lærerne anvender i tysk, og kke mindst er der stor brug af metasprog i netop dette fag.

"Vi kan se, at når tysklærere taler grammatik med eleverne, så sætter de mange sproglige begreber på - altså begreber om verbaltider, ordklasser, kasus, køn - og det virker, som om det er et gennemgående resultat i tysk, at metasproget fylder rigtig meget, og at det er fælles i klassen. Det giver eleverne nogle kategorier til at tænke og kigge på sprog med", siger Mette Vedsgaard Christensen til folkeskolen.dk.

"Men når det så er engelsk og dansk, der er på skoleskemaet, så er der selvfølgelig nogle lærere, der arbejder meget med metasprog, men det er oftest noget, børnene møder på en portal, hvor metasproget kan være meget upræcist. Så hvis der f.eks. skal arbejdes med nutids-r, så står der måske på portalen, at der her er tale om et ord, som er 'med eller uden r', og det er jo ikke et metasprog, som man kan bruge til at tænke og tale om sprog med. Det kan måske skyldes, at dansk- og engelsklærere tænker, at metasprog er for svært, mens tysklærerne har det anderledes", siger hun. 

Forsker: Systematisk skriftlig feedback gør elever dygtigere til sprog 

Ingen samarbejde mellem fagene

Forskergruppen har også kunne dokumentere, at der ikke er noget nævneværdigt samarbejde på tværs af fagene. Faktisk overrasker det lærerne, når de bliver spurgt ind til et eventuelt samarbejde. Der er ellers oplagte muligheder for at samarbejde om grammatikundervisning på tværs af sprogfagene, sagde Kristine Kabel og Mette Vedsgaard Christensen i deres oplæg.

"Vi har ikke undersøgt, hvorfor det forholder sig sådan, men kan blot se, at det er sådan, det er. Min personlige hypotese er, at det skyldes forskellige faglige traditioner. Man har en meget kommunikativ måde at undervise på i engelsk, børnene har haft engelsk fra en ung alder og får derfor en anden kognitiv tilgang til at lære engelsk end tysk - det er noget med at lege og eksperimentere med sproget og noget med at prøve sig frem, hvorimod når de får tysk, så er de lidt ældre, og så kan man godt have en mere eksplicit indgang til sprogindlæring - altså lære igennem nogle grammatiske kategorier. Derfor opstår der nok også nogle forskellige fagtraditioner", siger Mette Vedsgaard Christensen.

"Jeg er dansklærer, og i min didaktiske litteratur trækker jeg på danske, nordiske og måske nogle angelsaksiske traditioner, mens engelsklærere måske trækker på engelsk tradition for didaktik, og tysklærere trækker måske på kontinentaltradition. Men altså, det eneste vi kan se, er, at det er forskellige sprogdidaktikker, børnene møder i skolens sprogfag".

Kristine Kabel og Mette Vedsgaard Christensen går sammen med forskergruppen, som består af i alt 15 undervisere og forskere fra professionshøjskolerne, snart i gang med del 2 af Gramma3-forskningen og understreger, at der her efter første år er tale om 'foreløbige fund'. 

Elever har lært 100 tyske ord på tre uger