It
0   11

Danske skole-it-firmaer på fælles charmetur til London

For første gang har Danmark en stand ved it-messen Bett i London. Her kan man møde otte konkurrerende undervisnings-it-firmaer, der i fire dage gør fælles front. Udlandet misunder en veludviklet digital infrastruktur i danske skoler, vurderer et af dem.

Til hverdag er de konkurrenter i Danmark, men på den store it-messe Bett i London står otte danske virksomheder, der arbejder med undervisningsteknologi, side om side ved samme stand på det store udstillingsområde.

"Vi har fundet ud af, at hvis man som lille firma fra lille land vil ud i den store verden, så er man nødt til at teame op med konkurrenter, der vil det samme", siger Peter Revsbech, administrerende direktør i ordbogen.com, der er en af de otte virksomheder.

Artiklen fortsætter under banneret

Han er også bestyrelsesmedlem i DI Digital, der under navnet Edtech Danmark sammen med Udenrigsministeriet er officiel afsender bag standen på messen, hvor folk af alle nationaliteter stopper op og får en snak.

Bag de fleste stande på Bett står et enkelt firma, men enkelte er landebaseret. Norge, Frankrig og Egypten er blandt de nationer, der har en stand på messen. Det er første gang, Danmark har en.

På standen kan man udover ordbogen.com møde Alinea, Clio Online, EduLab, Eurekos, Hippomini, UNIwise og MV-Nordic.

Misundelse over it-infrastruktur

"Man kan mærke, når vi snakker med folk, at Danmark er førende på nogle områder. Sådan nogle ting som at have et fælles, nationalt loginsystem som Uni-login, at der er trådløst internet på alle skoler, at vi har en 'bring your own device'-strategi, det spærrer folk øjnene op, når vi fortæller", siger Peter Revsbech.

Den relativt velfungerende digitale infrastruktur gør, at softwareudviklere ret tidligt har kunne få afprøvet deres produkter i forholdsvis stor skala i en skolekontekst. 

"Derfor er vi måske ved version 3.0, hvor man i andre lande nærmere er ved 1.0", siger Peter Revsbech.

Det er grunden til, at det nu begynder at være interessant for firmaerne at rette blikket ud mod det store udland, mener han. 

"Det er første år, vi er her, og det ville have været spild af tid for ordbogen.com at tage herover tidligere. Nu har mange af os nået den størrelse, vi kan nå nationalt, og nu skal vores erfaringsforspring bruges til at få fodfæste internationalt", siger Peter Revsbech.

Ordbogen.com dækker flere sprog.

Forskellige pædagogiske traditioner 

Teknologi er vel ikke så neutralt, at man kan tage produkter udviklet i én skoletradition og overføre direkte til en anden? Vil tyske og danske lærere have det samme?

"Ligegyldig hvad man vil internationalisere, så kræver det meget store ører og en meget lille mund. Det er blandt andet det, vi gør her. Vi lytter rigtig meget til dem, der kommer forbi standen".

Selve "maskinen" i produktet kan genbruges, men indholdet og måden man tilgår det på skal justeres til hvert eneste marked, fortæller Peter Revsbech.

"Man skal finde ud af, hvad de gerne vil have, og så skal vi give dem det. Og det kræver forskellige versioner til forskellige lande. Nogle gange endnu mere specifikt. I Tyskland er der 16 bundesstater med hver sin skoletradition".

En messedeltager henvender sig til MatematikFessors udsendte medarbejder, der peger ham i retning af Peter Revsbech, som lægger an til at afslutte interviewet og tage imod endnu en potentiel kunde.

"Det er det her, jeg især er stolt af ved at være her. Konkurrenter er kollegaer. Kommer der nogen til os og spørger til matematik, så viser vi dem over til MatematikFessor. Kommer der nogen til dem, der vil snakke om sprog, så viser de dem herhen. Det er overskuddet til at dele, der gør os stærke".

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.439 andre er allerede tilmeldt