Pædagogik
0   35

Ekspert til lærerne: Pas på forskningen

Forskning forenkler virkeligheden, så vær kritisk, før du bruger den, siger lektor til lærerne.

Man kan ikke sidde ved et skrivebord på et universitet og regne ud, hvad læreren skal gøre i klasselokalet for, at eleverne kan lære mest muligt, sådan som nogle evidensforskere, embedsmænd og politikere synes at håbe på, siger lektor emeritus ved DPU Hans Dorf, der just har udgivet bogen "Skolepolitik og undervisningskvalitet i Danmark".
"Selvfølgelig kan lærerne lære noget af videnskabelige undersøgelser, men forskningen undersøger altid helt bestemte ting og udelader andre. De er altid forenklende. Så lærerne bør være kritiske over for undersøgelserne", tilføjer han.

"Hvis lærerne vil bruge evidensforskning, så skal de oversætte den til den konkrete virkelighed, de står i. Den er langt mere kompliceret, for en lærer kan ikke se bort fra de og de faktorer; en lærer må principielt tage sig af alle faktorer i en undervisningssituation".

"Lærerne bør også være tilpas kritiske over for de succeskriterier, som mange videnskabelige undersøgelser arbejder med, og huske, at folkeskolens formål er mangesidigt og bredt".
Hvad tænker du på, når du siger 'succeskriterier'?

"Nogle undersøgelser tager for eksempel udgangspunkt i, hvilke karakterer eleverne har opnået i de skriftlige prøver efter 9. klasse. Men formålsparagraffen rækker langt længere ud end det. Ikke, at der er noget galt med gode karakterer efter 9. klasse, men de siger ikke alt om, hvad skolens opgave er."

"Kort sagt - vi har brug for at arbejde med en flerhed af succeskriterier. Og det er ikke altid det vigtigste, der er lettest målbart. Karakterer er let målbare, fordi det er tal, men 'fordybelse', 'virkelyst' og 'tillid til egne muligheder' - bare for at tage nogle af elementerne fra formålsparagraffen - er straks vanskeligere".
Hvis man vil måle de dele af undervisningen, må man bruge andre videnskabelige metoder, som kommer tættere på skolens virkelighed, mener Hans Dorf - kvalitative undersøgelser og casestudier for eksempel.
Dialog giver god undervisning
Dialog er et vitalt pædagogisk princip i en fagligt kvalificerende undervisning, mener Hans Dorf.

"Ved at bruge dialog i undervisningen kan læreren give eleverne mulighed for at stille spørgsmål på det niveau, de er på, uden at de bliver til grin, og læreren kan derefter vurdere, hvilken vej han eller hun skal gå for at strække elevernes faglige læreprocesser yderligere".

"Lærerne er hele tiden i gang med en løbende refleksion over, hvad de skal justere, i forhold til hvad de har planlagt på forhånd. Man mærker, at deres undervisning er under løbende justering, mens de er i gang. Det var meget lærerigt at være vidne til", fortæller Hans Dorf.

"Jeg så den virkelighed og de momenter, som alle lærere står midt i - de skal handle, mens de tænker, så at sige".

Og den virkelighed er meget langt væk fra et kontor i Undervisningsministeriet, fastslår Hans Dorf. Politikere og embedsmænd skal derfor respektere lærernes arbejde og lade være med at tro, at de ved bedre. Politikerne bør begrænse sig til at formulere skolens formål, mener Hans Dorf. Læringsmål skal lærerne nok tage sig af, i samarbejde med eleverne, siger han.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ