Debat

Kvinder i kamp - 150 års kvindekamp i tegning og tekst

”Når jeg fortæller min historie, er det ikke fordi den er unik, men fordi den IKKE er det. Den er mange pigers historie.” Malala er citeret i bogen om ”Kvinder i kamp”. Malala har sit eget kapitel, hvor hendes skolehistorie og livhistorie fortælles frem til modtagelsen af Nobels Fredsrpris i 2014. Malala Yousafzai er født i 1997, og man må tænke: ”Hun er så modig, så ung og så ukuelig.” Hun går i fodsporene af mange unge (og ældre) kvinder, der satte liv og helbred på spil i kampen for at blive anerkendt som ligeværdige med mænd.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

”Når jeg fortæller min historie, er det ikke fordi den er unik, men fordi den IKKE er det. Den er mange pigers historie.” Malala er citeret i bogen om ”Kvinder i kamp”. Malala har sit eget kapitel, hvor hendes skolehistorie og livhistorie fortælles frem til modtagelsen af Nobels Fredsrpris i 2014. Malala Yousafzai er født i 1997, og man må tænke: ”Hun er så modig, så ung og så ukuelig.” Hun går i fodsporene af mange unge (og ældre) kvinder, der satte liv og helbred på spil i kampen for at blive anerkendt som ligeværdige med mænd.

Nogle af de kvinder, der gives et portræt af, får også lov at give deres kampråb:

Rosa Luxemburg: ”De som ikke bevæger sig, mærker ikke deres lænker”.  

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Margaret Senger: ”Inden kvinde kan kalde sig fri, før hun kontrollerer sin egen krop.”

Clara Zetkin og Rosa Luxemburg: ”Når mænd dræber, skal vi kvinder kæmpe for at beskytte liv. Når mænd er tavse, er det vores pligt at hæve stemmen.”

”Kvinder i kamp” er en graphic novel, en fagbog og en oplysningsbog. Det er vanskeligt at citere fra bogens tekst uden at bringe billederne med. Der er symmetri mellem tekst og billeder, men uden billederne ville indignationen, vreden, kampen og smerten ikke nå ud over siderne.

Jenny Jordal, der har illustreret, bruger kun tre farver, men gør det i henholdsvis sort, hvid og rød, sort, hvid, blå, sort, hvid, grøn eller sort, hvid og orange. Det er en klar og tegneseriepræget fortælling, der benytter sig at mange genrer i tegneseriens ”tekstunivers”.

Der er helsidesopslag, der er ”almindelige” tegneserie-ruder med fortløbende fortælling, der er dobbeltopslag og der er en hel side med portrætter af kvindelige ledere: Statsministre og præsidenter. Helle Thorning Schmidt er den sidst afbildede her, hvor man også ser Isabel Peron, Margaret Thatcher, Vigdis Finnbogadottir, Gro Harlem Brundtland, Benazir Bhuto, Mary Robinson, Hanna Suchocka, Tansu Ciller, Angela Merkel, Ellen Johnson, Julia Gillard og Dilma Rousseff.

Bogen har et historisk afsnit i første del. Her er man tilbage i 1800-tallet, hvor kvinder ikke havde ret over egen krop, egen økonomi og eget liv. De første oprør mod undertrykkelsen af slaver blev også afsæt til en kvindekamp og en borgerkrig i Amerika. I Europa følges oplysningstiden med Rousseaus kvindesyn frem til 1880’ernes suffragetter med Millicent Fawcett og Emmeline Pankhurst  i spidsen.

”Handling – ikke ord”, lød deres motto. Meget lig den danske kvindekamps ”Handling giver forvandling”. De satte liv og førlighed på spil for at blive hørt. Stemmeretten kom til kvinderne i Storbritannien; men først i 1928. Det første land til at give stemmeret til kvinder var (overraskende for flere) New Zealand i 1893. Så fulgte Australien i 1902, Finland 1906, (Norge er ikke med på listen, men det var 1913), Danmark i 1915, og så kommer Iran 1965, Schweiz 1971, Kuwait 2005 og Saudi Arabien i 2015.

”Aldrig mere strikkepinde, kloge koner eller onde minder”, sådan lyder overskriften på et kapitel, hvor kampen for fri abort tegnes. Der er et helt kapitel om to kvinder: Ad Tahirih fra Iran (født omkring 1814 og død 1852 (hængt i sit eget slør) og Malala, den unge pige, der fortsat kæmper for frihed og fri stemme til kvinder i Afghanistan (og resten af verden). Metoo-bevægelsen er afslutningen på bogen, der slutter med det opmuntrende: ”Rigtig mange oplever sexchikane i skolen eller på deres arbejdsplads. Alligevel er der ingen tvivl om, at verden er et bedre sted for kvinder i dag end for hundrede og halvtreds år siden.”

Det tænker man også, når man har læst bogen.

Det er en fremragende påmindelse om, at man ikke skal tage hverken demokrati eller ”frihed, lighed og søsterskab” for givet.

Kvindesagen har kæmpet for retten til at få en uddannelse, et arbejde og muligheden for at tjene penge, for retten til at stemme ved politiske valg og for retten til at bestemme over egen krop.

Når man skal skrive faglitteratur, der gerne skal læse af egen fri vilje og med engagement og ud fra personlig interesse, så er dette en form, der kan bruges. Tekst og billeder er kampskrift på samme niveau, men det er oplysende, informativt og med tegningerne til at give en gnist af humor.

Alle kvinder mellem 12 og 99 kan med glæde læse med her for at blive mindet om, at kvinders kamp har en historie. Og alle mænd og kvinder kan læse med for at blive mindet om, at ”handling giver forvandling”.

Til slut et citat af Malala, da hun (som 16-årig) holdt tale i FN om børns ret til uddannelse: ”Blyanter er mægtigere end våben. Et våben kan kun dræbe, . En blyant kan redde liv.”

Kvinder i kamp – 150 års kamp for frihed, lighed og søsterskab

Marta Breen og Jenny Jordahl

Oversætter: Maren Uthaug

Powered by Labrador CMS