Forskning Trivsel
0   39

Fællesskaber er nøgleordet

Skal vi bekæmpe depressioner, angst og skolevægring, handler det ikke om at opbygge individuel robusthed. Løsningen ligger i hele klassens resiliens, siger professor Peter Berliner.

Når stadig flere danske børn og unge kæmper med depressioner, tristhed, angst og skolevægring, hænger det sammen med frafaldet af traditionelle fællesskaber i skolen og samfundet generelt, mener Peter Berliner. Han er professor i psykologi på Grønlands Universitet og lektor i communitypsykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, og hans mangeårige forskning i resiliens viser, at netop fællesskaber er afgørende for at udvikle robusthed.

»De nordiske lande har med deres skoletradition, deres fokus på fællesskaber, lighed og omsorg for alle haft en stærk opbygning af resiliens i samfundet. Men fællesskaberne står for fald, fordi de presses af en stigende individualisering, af konkurrencementalitet, præstationsfokus, diagnosticering, inspiration fra den angelsaksiske skole og øget opdeling i samfundet«, siger Peter Berliner.

Artiklen fortsætter under banneret

HVOR VED HAN DET FRA?

Psykolog Peter Berliner har siden 1987 forsket i social støtte, sociale netværk og understøttende dialog. De sidste 13 år med fokus på begrebet resiliens.

Han er i dag professor i psykologi ved Grønlands Universitet og lektor i communitypsykologi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Peter Berliner forsker i sociale lærings- og udviklingsprocesser med særligt henblik på helende læring i samfund, der på grund af katastrofer eller anden nedbrydelse oplever en fragmentering af sociale strukturer og støttesystemer.

Han har forsket meget i Grønland, men har også lavet flere forskningsprojekter om nordisk resiliens i skolen og resiliens blandt danske skolebørn. Han arbejder især med de læringsteore­tiske aspekter ved social resiliens og communityresiliens.

P.t. arbejder han på to mangeårige forskningsprojekter. Et i Grønland med titlen »Social resiliens blandt grønlandske unge« og et i Mexico. Her er fokus, hvordan man skaber socialt resiliente undervisningsmiljøer og læringsmiljøer fra vuggestuer til universiteter i et land præget af vold, fattigdom og ulighed.

Da robusthed ifølge Peter Berliner netop skabes gennem fællesskaber, må samfundet og skolen derfor arbejde aktivt for at bygge fællesskaberne op.

»Robusthed eller resiliens er noget, man skaber sammen. Så nutidens skrøbelighed hos de unge ligger blandt andet i institutionernes opløsning af den fællesskabstanke, som i mange år har været grundlæggende i det danske uddannelsessystem«, siger Peter Berliner.

Vores fælles styrke

Aktuelt arbejder Peter Berliner med socialt resiliente læringsrum i både Mexico og Grønland, og selvom landene ikke umiddelbart kan sammenlignes med Danmark, er arbejdet med social resiliens præcis det samme.

For hvordan skaber man et trygt, udbytterigt og helende læringsmiljø i skolerne i et land som Mexico præget af vold, undertrykkelse, fattigdom og uretfærdighed? Det gør man ikke ved hjælp af de traditionelle mexicanske disciplinofficerer i skolen eller ved at opbygge individuel robusthed hos børn og lærere. Det gør man i stedet ved at opbygge et rum, hvor lærere og elever får lov til at forholde sig til deres egen professionalisme, deres egen historie, deres oplevede uretfærdighed.

Et rum baseret på tillid, samarbejde, omsorg, ret til at ytre sig og mulighed for at handle. Et socialt resilient læringsrum, hvor lærere og elever i fællesskab lærer at tackle og overkomme modgang.

Skal de danske unges udfordringer bekæmpes, handler det derfor ikke om at opbygge individuel robusthed, men om at opbygge socialt resiliente læringsfællesskaber og undervisningsmiljøer. Om at arbejde med hele klassens resiliens.

»Den sociale resiliens er vores fælles ansvarlighed for, at alle er med og har det godt. Den er vores fælles styrke til at overkomme modgang. For man har netop brug for støtte fra de andre i fællesskabet, når man har modgang i livet, og når tingene er svære«, siger Peter Berliner.

Klassemiljø i fokus

I en dansk skolekontekst bør lærerne derfor kigge på klassemiljøet - i stedet for på den enkelte elev. For i socialt resiliente klassemiljøer tager man fælles ansvar.

Som eksempel peger han på mobning, hvor der ofte fokuseres på den, der mobber, og på mobbeofferet.

SEKS FÆRDIGHEDER TIL SOCIALT RESILIENTE LÆRINGSMILJØER

Skal en lærer eller en skole lykkes med at skabe et trygt, socialt resilient læringsmiljø, kræver det ifølge Peter Berliner, at seks afgørende færdigheder er på plads i klasserummet:

Gensidig tillid

Tilliden til, at man kan stole på de andre i klassen, og at læreren vil én det godt og er én, man kan snakke med, er det allervigtigste i forhold til socialt resiliente læringsmiljøer. For tillid avler selvtillid.

Samarbejdsevne

Evnen til at samarbejde skal være på plads mellem lærer og elev og mellem lærer og forældre.

Handlekompetence

Alle skal have en følelse af handlekompetence, at man sammen kan gøre noget og sammen har kontrol over situationen.

Rettigheder

Troen på og sikkerheden for, at man kan rejse sig op i klassen og sige sin mening uden at blive moppet eller gjort til grin, er helt fundamentalt for at kunne lære.

Lighed

Alle skal føle sig lige gode - uanset køn, farve, sprog, udseende med videre.

Omsorg

At man viser omsorg for hinanden - og for eksempel ikke bare går forbi en anden elev, der er ked af det.

»Men det mest interessante er dog de 20 elever, der bare står og kigger på. For hvad er det for et miljø, vi har skabt, hvor man ikke siger stop over for mobning, og hvad kan vi i fællesskab gøre for at ændre det«, spørger Peter Berliner.

I socialt resiliente læringsmiljøer handler det om hele klassens resiliens og om at bidrage til fællesskabet og overkomme modgang i et socialt ansvarligt fællesskab. Så ingen i klassen for eksempel bliver mobbet. Alle kommer til tiden, læser deres lektier, og ingen føler sig udenfor eller mindre værd.

»Så i stedet for at udskille og pege på enkelte elever som problemer eller udsatte, i stedet for i udstrakt grad at diagnosticere børn for at behandle symptomer skal man skabe fællesskaber. For fællesskaber, tillid og tryghed er nøglen til at imødegå skabelsen af de livsmiljøer, som producerer udfordringerne for de unge«, siger Peter Berliner.

Skal lærerne lykkes med at opbygge socialt resiliente læringsmiljøer, skal de som i forskningsprojekterne i Mexico og Grønland vise børnene, hvordan man kan være sammen på en retfærdig, respektfuld, omsorgsfuld, tillidsskabende og tryghedsskabende måde.

»Det kræver, at hele arbejdsmiljøet og lærerkollegiet har de samme elementer i sig. De skal også være socialt resiliente«.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ