Hjørring-aftale: Al undervisning udløser tid til forberedelse

I november satte Lærerkreds Nord og Hjørring Kommune underskrifter på en aftale, som betyder, at ingen lærer i Hjørring kan få mere end 800 årlige undervisningstimer. Der er også aftalt en forberedelsesfaktor på 0,68, som betyder, at en undervisningstime for en lærer udløser 0,68 time til individuel og fælles forberedelse og tværfagligt samarbejde. Faktoren betyder, at får en lærer flere undervisningstimer, så får han også mere forberedelsestid. Sådan som lærernes arbejdstidsregler tidligere har været skruet sammen.

Formand for Lærerkreds Nord Lars Busk Hansen sætter stor pris på, at de lokale politikere har holdt valgløfterne og indgået en arbejdstidsaftale for lærerne.

"Nu får vi aftalte forhold omkring tingene, og vi får sat en ramme omkring vores forberedelsestid, så den ikke bliver udhulet og bliver et residual, og så får vi en prioritering i det vi kalder andre læreropgaver. Vi har lavet en ikke udtømmende liste over opgaverne", siger Lars Busk og understreger, at den maksimale undervisningstimetal på 800 er et udvidet undervisningsbegreb, hvilket blandt andet betyder, at alle timer på eksempelvis lejrskoler også udløser forberedelse.

Bondo og Bundsgaard vil gøre alt for at få en ny start for folkeskolen

Aftale koster kroner

Aftalen betyder, at kommunalbestyrelsen har sat 4,8 millioner kroner af til at opfylde målene.

"Kommunen har været villige til at afsætte nogle ekstra penge til at sætte det maksimale undervisningstimetal ned således, at det nu er 800 efter det udvidede begreb. Og så udløser al undervisning forberedelse. De opgaver man skal løse ud over undervisning og forberedelse skal beskrives og prioriteres", siger han.

Aftalen trådte i kraft allerede den 1. august i år, selv om den i sommer ikke var underskrevet. Men det maksimale undervisningstimetal får først fuldt gennemslag fra 1. januar. Lars Busk er sikker på, at lærerne vil kunne mærke en forskel.

"Jeg tror, at man vil få en stærkere diskussion af prioriteringer på skolerne og en bedre balance i opgaverne. Det er vi enige med kommune om, at det er det, vi skal. Det skal blive godt".

DLF-top afviser minimumsstandard for lokale arbejdstidsaftaler

Lokalpolitiker: Målet er en central arbejdstidsaftale

Formand for Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i Hjørring socialdemokraten Mai-Britt Beith er enig.

"Det er et skridt på vejen til at øge kvaliteten i vores folkeskoler. Det har været rigtigt vigtigt for vores lærere, og det har vi lyttet på. Nogle gange skal man også lytte til fagligheden", siger hun.

Hun fortæller, at overenskomsten fra 2018 og Ny Start-samarbejdet har betydet meget for, at parterne i november kunne underskrive en aftale.

"Det handler om at få ro på folkeskolen. Det lykkedes ikke at få en central aftale, men vi fik lavet aftaler om, hvordan vi kommer videre. Det her er for os vejen hen mod en central aftale. Det optimale må være en bred aftale på tværs af landet. Det er en ønskescenarie. Mens vi venter, prøver vi noget andet".

Selv om aftalen kommer til at koste kommunen penge, så skal der alligevel spares, fordi der er et stærkt faldende børnetal og kommunen generelt har en presset økonomi.

"Men på den her måde sikrer vi lærernes forberedelsestid", understreger hun.

Og Lars Busk sætter stor pris på politikernes lydhørhed og mod:

"For jo færre resurser man har, jo vigtigere er den aftale, vi har. Jeg er glad for, at politikerne har været med til, at sige, at lærerne skal have en mindre arbejdsbelastning i forhold til undervisningstimer. Vi er enige om, at der skal være en ramme om forberedelsen, så den ikke udhules. Og så kommer der nogle besparelser, men nu bliver det politikerne, som står på mål for besparelserne", siger Lars Busk.