Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Alternativet: Christiansborg skal stoppe detailstyringen af folkeskolen

Mange politikere taler i disse dage om at sætte folkeskolen fri – ikke mindst undervisningsministeren. Alternativets skoleordfører peger på, at sprogprøver, fraværsregistrering og detailstyring er skridt i den modsatte retning fra ministeren. Alternativet ønsker fuld frihed til skolerne under en rammelovgivning

Foto: Steen Brogaard
Pernille Aisinger
Pernille Aisinger Journalist
Start debatten
6. december 2018, kl. 11:46

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Vi taler alle om at sætte folkeskolen fri - men hvad vil det egentlig sige?", spørger Alternativets skoleordfører Carolina Magdalene Maier i dag et blogindlæg på folkeskolen.dk. Hun mener nemlig, at undervisningsministerens frihedskamp kun gælder de områder, som ministeren selv er tilhænger af, mens hun med den anden hånd indfører nye kontrolforanstaltninger som sprogprøver for børn fra udsatte boligområder og regeringens forslag om, at for meget fravær skal kunne betyde, at der lukkes for forældrenes børnecheck. Alternativet sidder ikke med ved de igangværende forhandlinger om en justering af folkeskolereformen, for partiet er ikke en del af folkeskoleforligskredsen.

Indlæg fra Alternativet

Ghettopakken: Sprogprøver og træk i børnecheck

"Centralt vedtaget pisk kan aldrig gå ind under en positiv frihedsforståelse. Hvis vi vil friheden, så skal vi være konsistente og ikke byde ind med straf og kontrol når der er noget, vi politisk eller ideologisk ikke bryder os om", lyder det fra ordføreren.

Alternativet: Skolen skal have frihed til at sætte de kreative fag på niveau med de boglige

Væk med test og sammenligninger

Carolina Magdalene Maier mener, at frihed til folkeskolen bør betyde, at man én gang for alle slipper behovet for politisk kontrol af folkeskolen. Det handler om at lave en rammelovgivning, som beskriver fagene og målsætningen for dem, som alle folkeskoler naturligvis skal efterleve, men hvor den enkelte skole tildeles frihed til at undervise, som den finder bedst, i samklang med skolebestyrelsen og det lokalmiljø, den befinder sig i. Samtidig ønsker hun at slippe det såkaldte testtyranni, så skolerne så alle nationale test, ranglister og sammenligningsværktøjer afskaffes.

"Vi må alle - folketingspolitikere såvel som kommunalpolitikere og forældre - stole på, at vores skoler leverer, som de skal. Det er skolebestyrelserne, som bør være garanter for den enkelte skoles præstation. Gerne suppleret med stikprøver for min skyld. Men nationale sammenligningsværktøjer har en vis mand med en trefork skabt".

Endelig ønsker Alternativet at få de kreative, åndelige og håndværksmæssige fag op på niveau med de boglige i folkeskolen.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Alternativet: Christiansborg skal stoppe detailstyringen af folkeskolen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS