Anmeldelse Samfundsfag
0   46

Demokratiske verdensmestre

Det er naturligvis et åbent spørgsmål, om dannelse kan undersøges i en kvantitativ undersøgelse som ICCS 2016. Men det er spændende læsning hele vejen igennem.

Unge, skole og demokrati

Fakta


Titel
Unge, skole og demokrati

Forfatter
Jens Bruun, Jonas Lieberkind, Heidi Bay Schunck

Pris
299,95

Sider
330

Forlag
Aarhus Universitetsforlag

"Unge, skole og demokrati" er en stor og omfattende undersøgelse over unges viden, færdigheder og holdninger til demokrati og medborgerskab. Det er en interessant undersøgelse og et interessant emne at få belyst - både som nationalt og internationalt emne.

Artiklen fortsætter under banneret

Danske skoleelever placerer sig fint i undersøgelsen, og danske lærere gør det godt, når det gælder opdragelse til demokrati og medborgerskab i det moderne samfund, men man aner, at de senere års diskussion om ensretning og læringsmål har haft en negativ betydning for elevernes opfattelse af deres deltagelsesmuligheder i undervisningen. Dette er ikke undersøgelsens konklusion, men anmelderens læsning af nogle af undersøgelsens mange tal.

Det kunne være interessant med mere viden om årsagerne til elevernes ændrede besvarelser. Måske har lærernes arbejde med at udforme og implementere vejen fra undervisning til læring(smål) betydet, at elevernes oplevelse af indflydelse på valg af undervisningsindhold og metoder er ændret. Kan ske, at lærerne har for travlt og er for målrettede.

Undersøgelsen er kvantitativ med mange deltagere - 94.000 skoleelever i 8. klasse har besvaret undersøgelsen, og 37.000 lærere har bidraget med besvarelser. Ud over den fine og grundige gennemgang af undersøgelsens resultater får læseren også en god redegørelse for metodevalg, eksempler på undersøgelsesspørgsmål og en diskussion af styrker og svagheder ved denne type undersøgelser. Det er rigtig godt, at man som læser hele tiden får eksempler på de konkrete spørgsmål, eleverne svarer på, for eksempel: “Når man stemmer til elevrådet, kan man være med til at forandre, hvad der sker på skolen”. Det skaber en fornemmelse af indblik.

Hvad viser undersøgelsen så? Der spørges til unges politiske interesse, holdninger og værdier og til deres politiske selvtillid, der vurderes som et væsentligt element for at kunne begå sig som aktivt deltagende medborger. De danske unges svar placerer sig i den gode ende af skalaen på de spørgsmål, dog ikke når det gælder den politiske selvtillid. Her placerer de sig lige under gennemsnittet. Måske vil det overraske nogle læsere (lærere)? Det overrasker i hvert fald denne anmelder, at undersøgelsen viser, at forældres uddannelsesbaggrund stadig har betydning for de unges udvikling af politisk selvtillid, og det er stadig sådan, at det, der i denne undersøgelse kaldes for “politiske samtaler”, føres oftere i hjem, hvor der er flere end 26 bøger. Dette er en måleenhed, der faktisk anvendes i undersøgelsen. Antallet af bøger i hjemmet er en indikator på symbolsk, social og økonomisk kapital nemlig.

Bogen indeholder et særligt kapitel om skolen, for skolen spiller naturligvis en rolle i unges dannelse af viden og færdigheder som medborgere. Undersøgelsen præsenterer mange fine udsagn, eleverne skal svare på, eksempelvis: “Når elever er med til at styre skoler, så kan det gøre skoler bedre”, og sandsynligheden for, at eleverne vil “deltage i en diskussion på et fællesmøde for alle skolens elever”. Det interessante her, fra en dansk synsvinkel, er, at danske elever i 2016 svarer anderledes end i 2009, hvor de blev stillet de samme spørgsmål. De har mindre tiltro og mindre tillid nu end i 2009.

Denne anmelder er overrasket over flere af de danske elevers svar, når det gælder politisk dannelse. Heldigvis spørges der også til, om “lærerne opmuntrer eleverne til selv at tage stilling”, “til selv at sige deres mening”, og om eleverne oplever, at “lærerne fremlægger flere sider af en sag, når de forklarer om den i klassen”. Spørgsmål, der sammenfattes under overskriften klasserumsklima, og her svarer danske elever positivt. Meget positivt endda.

Bogen anbefales som grundbog på læreruddannelsen i kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, i samfundsfag og i historie. Og naturligvis som grundlæggende læsning for det samlede område pædagogik og lærerfaglighed.

Undersøgelsen findes som pdf-fil. her kan interesserede gratis lede efter for eksempel kapitlet om elevernes oplevelse af skole og klasseværelser. Der er masser af stof til eftertanke.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Historie- og samfundsfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for de to fag. I samarbejde med foreningen Falihos.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
6.532 andre er allerede tilmeldt