Som jeg sagde til en 4. og 7. klasse ”Vi har to valg, venner. Kommer du fra Fejlfinderup eller fra Mulighederup?”

De fleste elever var meget enige om, at det nok var smartest, at kommer fra Mulighederup, da det var meget sjovere, at se mulighederne frem for, at plage og brokke sig hele tiden.

Bekymringer er dog ikke til at tage fejl af.

Som tidligere folkeskolelærer, efterskolelærer, vejleder OG menneske, har jeg en bekymring og samtidig et håb for fremtidens folkeskole.

Tilliden i vores samfund er under et pres, som vi ikke har set i lang tid. Jeg behøver vel bare, at nævne bankerne og sige 111 millioner.

Det er klart, at jeg personligt får lyst til både, at bruge min pegefinger og min dertil indtrettet fååååkkk finger, men jeg vælger, at bruge den tredje og det er tommelfingeren, som er den som siger ” Kom nu!!! Lad os sammen tro frem for at tvivle. Det er svært. Indrømmet, men er der andre veje?

Lad os derfor sammen tage på en opdagelsen helt uden beklagelse. Her tror jeg vores kære elever har mange vigtige pointer.

En elev sagde til mig ”Min mor har haft stress. Det var ikke sjovt. Hun kunne ikke huske og så var hun mega sur.”

Stress påvirker os alle og det er ikke nok med at sige. Hold lige en uges fri for det vil du kunne li.

Hvad kan vi gøre ved det?

Ikke flere ord, men handling….for vi ved det skaber forvandling.

Kunne man forestille sig, at vi udvidede vores motionsdag til også at indeholde en vandringsdag for en god sag i tillidens tegn? En dag hvor landets skoleelever gik sammen med deres skolelærere, venner, forældre og bedsteforældre?

Der vil være varm kakao og måske endda en antikonkurrence om, hvem der kunne komme sidst bare for, at vende det hele lidt på hovedet og få humoren i spil.

Jeg tror vi skal tænke os rigtigt godt om de kommende år. Hvad er det Folkeskolen kan, skal og har mulighed for, at indgyde de unge, som jo er dem der skal sørge for ”os gamle” i fremtiden?

Rap, poesi eller selskabssang er måske lige sagen

På turen kunne der laves et digt eller en rap sammen med mormor og det kunne præsenteres i skolen og måske endda blive til noget de unge kunne dele på de sociale medier, så det blev vedrørende med substans og ikke bare endnu en ung, som laver grænseoverskridende handlinger for, at få individuel opmærksomhed.

Substans og fællesskab i Folkeskolen

Emnerne i sådan en sang kunne være mangfoldig. Det kunne handler om hvilken verden vi drømmer om, at have eller hvordan og hvornår vi har det godt med hinanden?

Det kunne også handle om, at vi måske burde slukke et øjeblik og sige ”Time out” med et cool håndtegn. Holde en pause, se op, se hinanden i øjnene. Smile til hinanden. Gi en krammer frem for en lammer eller man kunne jo også drikke en kop kaffe, som de tre drenge fra fjerde klasse lavede en rap om.

Skal vi lade os skræmme med risiko for, at blive lammet af frygt

Sagen er klar. Vi kan ikke fortsætte i denne retning. Vi bliver nødt til at stoppe op eller får vi alle en prop. Det har forsikringsselskaberne også måtte erkende. Stress koster samfundet milliarder af kroner i Danmark og det skaber meget uheldige situationer, som berør børn, ægtefæller, familie, kollegaer og ikke mindst dem selv. Som 99, 999% psykoterapeut fra ID Academy, bekymrer det mig meget, men….der er altid håb.

Jeg håber den danske Folkeskole vil med på en langsom opdagelse helt uden beklagelse. En opdagelse hvor vi tager alle tager hinanden i hånden og siger:

”Skal vi ikke arbejde for, at styrke fællesskabet ”Danmark”, som har noget unikt, at give resten af verden og ikke mindst os selv?

Vi skal lade være med, at gå på flugt, for vi ved at det bære frugt, når vi tør tage os tid til den vigtige og nærværende samtale frem for, at tro at vi skal lægge os ude i overhalingsbanen for, at blive bedst i test, for vi ved det kan ende med mentale tæsk på vores flæsk.

Vi skal have fundet en balance ellers ende vi med ambulance

Balancen består mest af alt i, at vi siger fra og får taget denne vigtige samtale med vores børn og på den måde får fokus på nogle meget vigtige og grundlæggende værdier i dette samfund, som for mig er tillid.

Værdier som jeg mener går tilbage til Grundtvigs tid, ja jeg vil endda våge den påstand, at vi kan finde det vigtige og alt afgørende dna helt tilbage til vikingetiden, hvor de stærke kvinder måtte stå sammen i et stærkt fællesskab, når deres visionære mænd drog ud i verden for, at inspirere og ikke mindst blive inspireret til, at skabe en bedre verden.

Som jeg ser det, så kan vi gøre det igen, hvis altså vi tænker os godt og grundigt om.

Tænk med hjertet

Og hvordan gør man så lige det?

Lad børnenes visdom sive ind bag vores pandebræsker og lad os handle og forvandle os selv og hinanden.

Lad derfor hjertet gå forrest, for vi ved jo, at hjerte rimer på smerte. Det kalder på kærlighed, som jo i virkeligheden også rimer på ærlighed.

Det er svært og vi må da snart få det lært.

I kan bl.a se et længere interview i programmet ”Tæt på” på TV Midt Vest på Demogos, sam en masse interview og artikler om emnet "Tillid"