Odense Kommune
3   57

Erik Schmidt-sagen: Gælder offentligt ansattes ytringsfrihed også internt?

I dag blev Erik Schmidt-sagen fremlagt for tre dommere i Østre Landsret. DLF mener, at den blandt andet handler om offentligt ansattes udvidede ytringsfrihed. Odense Kommune fastholder, at den alene handler om den såkaldte dekorum-regel. Der falder dom den 29. november.

"Jeg er ikke en, der slår ud med arme og ben, når jeg bliver vred. Jeg kan blive indigneret over en sag, men jeg bliver meget sjældent vred på en person. Bliver jeg vred, er det med stemmen, ikke med kroppen, og det er rigtigt, at jeg talte højt".

Sådan lød lærer Erik Schmidts udlægning i dag i Østre Landsret af hans egen fremtoning under et lærermøde på Agedrup Skole den 7. maj 2014. Det var hans opførsel den dag, der senere indbragte ham en tjenstlig advarsel.

Artiklen fortsætter under banneret

Sagen er af Danmarks Lærerforening og læreren selv anket til landsretten, efter byretten i Odense i november sidste år afgjorde, at Erik Schmidt på mødet forbrød sig mod de såkaldte dekorumregler for god opførsel og dermed begik en tjenesteforseelse.

Erik Schmidt blev før retssagen mødt af flere hundrede lærere, der var der for at vise deres støtte, og der var bagefter rift om de kun 33 pladser på tilskuerrækkerne i retssalen på Bredgade i København.

Ophidsende excel-ark vist ved en fejl

Et omdrejningspunkt for sagen er et excel-ark, der ved en fejl blev vist på mødet dengang i maj 2014, og som viste forskellige tal ud for de forskellige lærere på skolen. Det får nogle lærere til at spørge, om der er planer om at indføre differentieret forberedelsestid, som den nyligt vedtagne lov 409 gav mulighed for.

Ifølge Erik Schmidts forklaring blev spørgsmålene slået hen med, at excel-arket var et internt ledelsesredskab, og at det ligger inden for ledelsesretten at indføre differentieret forberedelse, hvis man ønsker det.

Det reagerede Erik Schmidt på. Ifølge egen forklaring ved at blive vred, fordi en så gennemgribende ændring i arbejdsforholdene ikke på forhånd var blevet diskuteret med lærerne.

"Jeg hævede stemmen, men tonen var ikke uanstændig. Det ville kræve, at der var noget personligt i det, og det var der absolut ikke", sagde han i retten.

I modstrid til Erik Schmidts forklaring står skoleleder Mohammed Bibis. Han var få måneder før mødet den 7. maj 2014 tiltrådt stillingen på Agedrup Skole.

Han fastholdt i landsretten sin forklaring om, at læreren stærkt ophidset og i affekt rejste sig, skubbede stolen bagud og råbte, at "nu må det vanvid fandeme stoppe".

"Andre var utilfredse med ikke at få et svar, men ingen mistede besindelsen bortset fra Erik. Ingen andre råbte", sagde han.

"Det var ekstremt personligt. Især når det kommer foran andre medarbejdere på et møde. Havde Erik taget fat i mig på mit kontor bagefter, var sagen en anden. Men det skete foran alle på en meget krænkende måde".

En misforståelse

Først da sagen for et år siden var i byretten, kom det frem, at det omtalte Excel-ark ifølge ledelsen slet ikke handler om differentieret forberedelsestid. Erik Schmidt bekræftede i retten, at det kom som ny viden for ham på det tidspunkt.

Lærerens advokat Steen Hellmann ville i retten gerne vide, hvorfor den misforståelse ikke var forsøgt ryddet af vejen tidligere. Enten på selve mødet den 7. maj eller ved en efterfølgende samtale med Erik Schmidt.

"Ledelsen kunne have undgået udbruddet ved at have afmonteret hele præmissen for kritikken", sagde han.

Mohammed Bibi forklarede, at han mener, det blev sagt, men at stemningen på mødet gjorde det svært at trænge igennem, samt at man slet ikke var så langt i planlægningen af skoleåret, at skoleledelsen havde overblik over, om man ville differentiere forberedelsestiden.

"Vi forsøgte at svare faktuelt ud fra, at der er forskel i tallene, fordi nogle er på reduceret tid, nogle holder 6. ferieuge og andre har særlige opgaver. Men det var som om, de ikke hørte hvad vi sagde", lød det fra ham.

Indvilligede i at ville beherske sig

Odense Kommunes advokat Søren Skjerbek fremhævede i sin fremstilling af sagen, at dokumenterne i forbindelse med den tjenstlige samtale viser, at Erik Schmidt gjorde indsigelse imod, at han skulle have bandet, men ellers medgav, at bølgerne gik højt og i øvrigt indvilligede i at bestræbe sig på at føre en bedre tone fremadrettet.

Det samme lagde byretten vægt på i sin dom i sagen. Søren Skjerbek mener, at det er udtryk for, at han godt vidste, han var gået for langt. Steen Hellmann mener til gengæld, det viser en lærer, der var villig til at samarbejde med ledelsen.

"Man kan ikke klandre Erik Schmidt for, at han søgte at samarbejde med ledelsen ved at erkende, at han i fremtiden skulle beherske sig, når han for første gang i løbet af en 34 år lang ansættelse bliver kritiseret af en leder", sagde han. 

Handler også om ytringsfrihed

Siden sagen i Odense Byret har Danmarks Lærerforening skiftet advokat, og Steen Hellmann valgte i sin procedure at lægge stor vægt på, at sagen også handler om offentligt ansattes lovfæstet udvidede ytringsfrihed.

"Den udvidede ytringsfrihed gælder både internt og eksternt", sagde han i sin procedure. I Justitsministeriets retningslinjer for offentligt ansattes ytringsfrihed står der, at det kan være en god ide at fremsætte sin kritik internt, før man går ud med den eksternt, men at man ikke har pligt til det. 

"Det, man må sige i avisen uden pligt til at sige det internt først, må man så meget desto mere fremføre internt", lød det fra advokaten.

Man må ikke fremføre sine argumenter i en urimeligt grov form, men her opfordrede Steen Hellmann til, at retten tager sammenhængen i betragtning.

Forud for mødet den 7. maj var gået tre fælles lærermøder, og denne møderække var det eneste forum, hvor der var lagt op til, at lærerne og ledelsen fik en mulighed for at debattere både implementering af folkeskolereformen, ny arbejdstidslov og de lokale ændringer, Mohammed Bibi ønskede at gennemføre på Agedrup Skole.

Lærerne på skolen stod derfor i foråret 2014 i en usikker position, som ifølge advokaten blev debatteret på den måde, man under tidligere skoleledelser har gjort det, hvor der "har været højt til loftet".

"Intet støtter op om påstanden om, at Erik Schmidt har reageret fysisk eller har brugt bandeord", sagde han og tilføjede, at udbruddet ikke havde betydning for, om arbejdet på skolen kunne fortsætte eller for mødet, der blev holdt færdigt. 

Søren Skjerbek mente i sin procedure ikke, at offentligt ansattes udvidede ytringsfrihed er en faktor i den juridiske ligning i sagen. 

"Den gælder eksternt og som privatperson. Erik Schmidt er velkommen til at skrive alle de læserbreve, han vil. Når man er på sin arbejdsplads, er man nødt til at sørge for en ordentlig omgangstone", sagde han. 

Proportinalitetsprincippet i spil

DLF's advokat valgte også at fokusere på, om en tjenstlig advarsel er en straf, der er proportional med Erik Schmidts forseelse.

Et centralt argument i Odense Kommunes udlægning af sagen er, at tre kolleger dagen efter mødet henvendte sig til viceskolelederen på lærerværelset og gav udtryk for, at de var rystede over Erik Schmidts ageren. 

En af dem har siden sendt en e-mail til Mohammed Bibi, hvori han udtrykker støtte til skolelederen, men også ærgrer sig over at være blevet en del af sagen, da han ikke var med på mødet og alene mente, at Erik Schmidt var gået over stregen på baggrund af, hvordan episoden var blevet genfortalt til ham.

"Men et fællesbrev til ledelsen fra faglig klub dokumenterer, at langt de fleste lærere [27 ud af 31 på skolen, red.] er chokerede over, at en kollega er indkaldt til tjenstlig samtale og at man risikerer at blive straffet for at være uenig med ledelsen", sagde Steen Hellmann, der også pointerede, at byretten i sin dom gav Erik Schmidt medhold i, at der blev bedrevet lukket ledelse på Agedrup Skole.

Søren Skjerbek meldte hus forbi på anklagen om, at en tjenstlig advarsel var en uproportional sanktion, da en advarsel er den mildeste sanktion, man kan tildele en tjenestemand, og Erik Schmidts adfærd var uacceptabel. 

"Der er ikke tale om et sagligt indlæg eller en generel kritik. Der er tale om et personligt angreb på en skoleleder foran hele personalet", sagde han og tilføjede, at sagen for Odense Kommune dermed kan koges ned til, om læreren på mødet mistede besindelsen og dermed handlede i modstrid med det såkaldte dekorum-krav til passende opførsel:

"Vi er oppe i en sådan sprogbrug, kropssprog og direkte henvendelse til ledelsen, at paragraffen er overtrådt".

Østre Landsret afsiger sin dom i sagen den 29. november klokken 10.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ