Bachelorprojekt Sociale medier
0   132

Bachelorer: Afhængighed af sociale medier kan give søvnproblemer

NOMINERET BLANDT ÅRETS TI BEDSTE Hver tredje elev i udskolingen har svært ved at lægge smartphonen fra sig om aftenen, og hver anden har tjekket telefonen i løbet af natten. Det er foruroligende og kalder på handling, siger Rasmus Copsø, Kristine Nordenbæk og Mikkel Ohrt i deres bachelorprojekt

Sociale medier har stor indflydelse på folkeskoleelevers sociale relationer, deres viden og læring. Ja, for nogle af dem betyder de også meget for deres trivsel i hverdagen. Det fik Rasmus Copsø, Kristine Nordenbæk Hansen og Mikkel Ohrt Petersen til at undersøge unges digitale vaner i et mindre pilotprojekt, før de skulle i gang med deres fælles professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd. Det åbnede deres øjne for hvilke udfordringer og muligheder, der findes i den digitale verden. "Vores pilotprojekt førte til en større undersøgelse af unges digitale vaner, som vi vil bruge i denne udfærdigelse af vores bachelorprojekt", skriver de.

Muligheder og udfordringer

Artiklen fortsætter under banneret

Problemformuleringen for projektet lyder: "Hvilke muligheder og udfordringer skaber unges digitale vaner i folkeskolens udskoling, og hvordan håndteres dette i enkelte fag?"

Folkeskolen har et dobbeltformål. "Vi skal både danne og uddanne vores elever til deltagelse i samfundet. Digital dannelse er begge dele. Vi lever i et netværkssamfund med en hastig teknologisk udvikling. Hvis vi skal blive ved med at opfylde folkeskolens formål, er det nødvendigt at følge med og øge kendskabet til digitale teknologier, og hvilke muligheder og udfordringer disse skaber i skolesammenhæng", siger Rasmus Copsø, Kristine Nordenbæk og Mikkel Ohrt og understreger, at etiske, offentlige og sikkerhedsmæssige muligheder er centrale ved brugen af it er centrale. Eleverne skal anvende it til at opnå forståelse af forskellige medier og mediernes indflydelse på samfundet, og det skal hjælpe dem til at kunne reflektere over deres egen brug af sociale medier. I det det tværgående emne It og medier skal eleven kunne:

1. Forholde sig som kritisk undersøger,

2. Forholde sig som analyserende modtager,

3. Være målrettet og kreativ producent,

4. Være ansvarlig deltager.  

Elevers, forældres og en lærers syn på it

I bachelorprojektet bruger de resultaterne fra en spørgeskemaundersøgelse om unges digitale vaner, hvor 130 elever fra syv udskolingsklasser på to skoler i Sydvestjylland har deltaget. Også svarene fra en spørgeskemaundersøgelse, der var rettet mod forældrene på en af skolerne indgår; i alt 29 forældre deltog. På samme måde indgår et interview med en folkeskolelærer, som har stor erfaring med onlineproblemer hos eleverne.

Gode projekter

Lærerprofession.dk præsenterer og offentliggør de bedste bachelorprojekter fra læreruddannelsen og de bedste pædagogiske diplomprojekter fra skoleområdet.

- Et projekt indstilles af eksaminator og censor. Se indstillingsskema og tidsfrist  her

- Uafhængige dommere af lærere, skoleledere, skolechefer, undervisere fra læreruddannelsen og forskere udpeger hvert år tre projekter til præmiering. Læs om formålet og se dommerkomiteerne her.

Lærerprofession.dk drives i fællesskab af professionshøjskolerne og fagbladet Folkeskolen.

- Sponsoreres af Akademisk Forlag, Gyldendal Uddannelse, Hans Reitzels Forlag, Kähler Design, Lærerstandens Brandforsikring og Sinatur-hotellerne.

 

"Vi ville afdække problemfeltet fra en professionel lærers synsfelt. Herudover ønskede vi at få en ny vinkel på emnet, som interviewpersonen kunne bringe ind. Lærerperspektivet skaber en idé om, hvad der bliver gjort på den enkelte skole, som interviewpersonen repræsenterer. Herudover giver det et indblik i, hvordan man i lærerrollen kan håndtere muligheder og udfordringer på nettet", skriver de.

Du kan ikke slippe væk

I projektet undersøges og diskuteres onlinemobning, som er med til at skabe større utryghed end traditionel mobning:

1. Muligheden for anonymitet. Ofrene er ikke klar over, hvor mange eller hvem, der har deltaget i mobningen, eller uploadet billedet.

2. De unge kan ikke slippe væk. Mobningen foregår på deres mobiltelefoner, som de er i besiddelse af hele døgnet. Man kan ikke slukke smartphonen og slippe væk fra mobningen, da beskederne blot vil komme frem igen, når smartphonen bliver tændt. Mobningen foregår altså 24 timer i døgnet.

3. Eksponeringen er problematisk, da mobbeofferet ikke er klar over, hvor mange der har set de krænkende kommentarer eller billeder. Det hele ligger tilgængeligt i det offentlige rum på nettet.

Det betyder, at den traditionelle opfattelse af et mobbeforløb udfordres ved den digitale mobning. "Når konflikten opstår og udfoldes på diverse sociale medier og via sms, er der ikke længere en tydelig opdeling af, hvem der er mobber, medløber og mobbeoffer".

Børn er altså ofte både mobber og mobbeoffer, så det bagefter kan være svært at finde ud af, hvad der er foregået, og børn kan være medløbere uden egentlig selv at være klar over det.

Den digitale mobning påvirker trivslen i skolen. "Det er ubehageligt at modtage grimme beskeder, og frygten for, hvad der videre kommer til at ske, fylder meget i eleverne. Usikkerheden gør, at eleverne bliver fokuseret på konflikterne, og dermed får de svært ved at koncentrere sig om at gå i skole. Indholdet i beskederne behøver ikke nødvendigvis at være groft, før det fylder meget", skriver Copsø, Nordenbæk og Ohrt. Tanken om, at nogen vil sende en grov besked, er ofte værre end selve indholdet. Unge mennesker sover med deres telefoner ved deres side, og de tjekker beskeder som det første om morgen eller ligefrem i løbet af natten. Hvis der er kommet en negativ besked, kan det være svært at tage i skole.

Undervisning med og om sociale medier

I en af deres praktikperioder gennemførte Rasmus Copsø, Kristine Nordenbæk og Mikkel Ohrt et undervisningsforløb i engelsk. Det handlende om sociale medier, online reality og online mobning, og temaet passede godt med elevernes interesser og dagligdag, og det forholdt sig til deres livsverdener, fortæller de.

I klassen skulle eleverne diskutere, hvor afhængige de er af internettet og specielt de sociale medier. Online blev de præsenteret for forskellige etiske dilemmaer, hvor de skulle vælge standpunkt og argumentere for deres meninger. De blev sat til at skrive om onlinemobning, som de enten selv havde deltaget i, eller om en episode, de havde hørt om. Alle elever havde set Amanda Todd-videoen på YouTube, så de kunne også vælge at skrive et resumé af den. Amanda er en canadisk teenager, der blev mobbet online. Selvom hun flyttede skoler mange gange, forfulgte den digitale verden hende og drev hende til selvmord.

Eleverne blev også undervist i lovgivningen om deling af billeder på nettet, og hele undervisningsforløbet var inspireret af Michael White og Erin Gruwells narrative tilgang, fortæller Copsø, Nordenbæk og Ohrt: "Eleverne skulle skrive ud fra deres eget perspektiv, fortælle om deres liv, identitet og meninger. Med den tilgang blev der opnået et indgående og brugbart kendskab til elevernes forskellige interesser og personligheder".

Udenfor undervisningstiden blev der lyttet til de historier, eleverne fortalte om sig selv, og det viste sig at virke motiverende med denne tilgang - og relationen blev skabt, skriver de: "Vi erfarede ud fra elevteksterne, som blev produceret under forløbet, at eleverne havde opnået en ny viden om blandt andet digital dannelse. De blev bevidste om, at man ved onlinekommunikation ikke kan se afsenderens nonverbale sprog og at mennesker derfor ofte misforstår hinanden"

De empatiske evner trues

"I undervisningen om digital dannelse i udskolingen er det vigtigt at have fokus på emner som webetik, herunder kommunikation på nettet, billeddeling og hvad lovgivningen foreskriver på dette område, samt konsekvenserne af kommunikationen på nettet - eleverne skal besidde evnen til empati", siger Rasmus Copsø, Kristine Nordenbæk og Mikkel Ohrt i deres projektkonklusion.

"Vores undersøgelse har påvist, at der ved den øgede digitalisering på længere sigt kan komme en risiko for blandt andet, at unges empatiske evner ikke bliver udviklet fuldt ud. Derfor skal undervisningen i it og medier, herunder kommunikation og webetik, være dybdegående, så eleverne har mulighed for at blive vidende om mulighederne og udfordringerne ved det virtuelle univers".

Danske unge er den gruppe i Europa, der bruger mest tid foran skærmen, og det er bekymrende for, hvad det vil betyde for elevernes trivsel og sociale kompetencer på længere sigt, mener Copsø, Nordenbæk og Ohrt.

"Som lærere i et digitaliseret samfund skal vi være gode til at se mulighederne og derigennem videreudvikle vores egne kompetencer ved brugen af disse værktøjer. Vores undersøgelse viste, at 35 procent af de unge i udskolingen helst ikke ville sige noget foran andre på klassen. Mulighederne ved de digitale værktøjer kan i den sammenhæng være at bruge disse som redskab til at stilladsere eleverne i sprogundervisningen. Her vil man opnå at udvikle elevernes sprogkundskaber på trods af, at de har en frygt for at tale i plenum. It og medier er sprogundervisningens it-didaktiske værktøjer. Vi skal derfor sørge for gennem undervisning at gøre eleverne fortrolige med værktøjerne, så de også kan bruge dem kreativt".

Sammen med forældrene

"En vigtig del af vores lærergerning er at kunne etablere et godt forældresamarbejde", siger Rasmus Copsø, Kristine Nordenbæk og Mikkel Ohrt og understreger, at det er essentielt i forhold til elevernes digitale liv. "Forældrene i vores undersøgelse angiver, at ansvaret for elevernes digitale dannelse ligger hos dem, men at de gerne ser dette foregå i samarbejde med skolen. Med andre ord er det vores opgave som lærere i folkeskolen at opstille et optimalt forældresamarbejde, hvor vi gennem en fælles front danner og uddanner eleverne til at blive digitalt kompetente verdensborgere".

Deres undersøgelse viser, at hver 8. af de unge angiver, at de ikke har en voksen uden for skolen at tale med om deres onlineproblemer, og det gør gode lærer-elev-relationer altafgørende for lærerens indsigt i de usynlige sociale problemer eleverne oplever online. "Vi skal derfor altid tage elevernes onlineproblemer seriøst, når eleverne henvender sig til os. Det kan vi gøre via en anerkendende pædagogisk tilgang, for eksempel ved at lytte aktivt", siger Rasmus Copsø, Kristine Nordenbæk og Mikkel Ohrt.

Heldigvis er der også gode muligheder med online-medierne, siger de: "En af mulighederne i udskolingen er elevernes involvering i fællesskaber, subkulturer og deltagelsesarenaer online, som de tilhører og deltager ligeværdigt i. Det positive ved online fællesskaber er, at de unge, som tidligere har følt eller føler sig marginaliseret i den fysiske del af skolen, kan opnå fællesskabsfølelse, et tilhørsforhold og at føle sig værdsat i disse onlinefællesskaber. Derfor er det vigtigt for os som lærere at anerkende disse onlinerelationer".

Men selv om der er elever, som ser ud til at indgå aktivt i sociale sammenhænge i skolen, kan de føle sig marginaliseret online. "Vi skal altså være opmærksomme på alle inklusions-, tilegnelses-, og deltagelses sammenhænge eleverne indgår i offline og online", siger de tre projektmagere. Det kan gøres med forskellige anerkendende tilgang, hvor lærer-elev relationen er central. "Der skal skabes en ligeværdig sfære, hvor læreren møder eleven i øjenhøjde som et autonomt og respekteret menneske for at opnå bedst mulig trivsel både i de fysiske og digitale fællesskaber".

Konflikter tages med i skole

Og konflikter, der begynder uden for skolen, kan få effekt i skolen. "Udfordringen er, at disse onlinekonflikter er synlige for eleverne på de sociale medier og dermed kan få en forstærkende effekt i skolen, hvor fortsatte ekskluderende processer både i egen og andre klasser kan forekomme", fremhæver Copsø, Nordenbæk og Ohrt.

Oven i kommer så risikoen for digital selvskade. Der findes tre: autotrolling, selfbaiting og digitalisering af selvskade. I analysen vises det, at unges motivation for at udøve digital selvskade skal findes i deres søgen efter reaktioner fra personer i deres omgangskreds, og hvis man som lærer opdager en selvskadende elev, skal man huske sin skærpede underretningspligt.

Søvnmangel kan skyldes sociale medier

I deres undersøgelse af elevers digitale vaner kunne Rasmus Copsø, Kirstine Nordenbæk og Mikkel Ohrt se, at de sociale medier var med til at give nogle unge problemer med at sove. 31 procent af eleverne har svært ved at lægge deres telefon fra sig, når de skal sove, og 56 procent har oplevet at tjekke deres telefon i løbet af natten. "Det giver et billede af en generation, der er tilbøjelig til at gå med de fristelser en smartphone tilbyder og tilsidesætte basale fysiologiske behov, for at være en del af deres online fællesskaber. Denne tendens er foruroligende og kalder på handling", siger de.

Menneskehjernen er ikke færdigudviklet før efter det 21. leveår, og store dele af hjernens udvikling foregår, mens man sover, derfor er det kritisk, når unge i alderen 12-17 år svarer, at deres online fællesskaber kan være årsag til søvnmangel. Manglende søvn kan få negative konsekvenser for elevernes indlæring, hukommelse og koncentration, siger Rasmus Copsø, Kristine Nordenbæk Hansen og Mikkel Ohrt Petersen. (Læs deres forslag til handlinger og perspektiveringer i projektet side 44 til 48.)

Se hele professionsbachelorprojektet her:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.101 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
11.354 andre er allerede tilmeldt