DLF: "Det er svært at se, at en forligsmand kan trylle noget frem"

Den seneste uge er forhandlingerne om en ny overenskomst på både det statslige, kommunale og regionale område brudt sammen. Arbejdsgiverne og lønmodtagerne har opgivet at finde hinanden, og i dag går forhandlingerne ind i en ny fase, hvor Forligsinstitutionen, eller i daglig tale Forligsen, svinger taktstokken.

Forligsmanden kan ikke kræve, at parterne indgår en overenskomst. Forligsmandens vigtigste opgave er til gengæld at mægle mellem parterne og forsøge at finde et kompromis, som begge parter kan leve med - eller måske snarere som ingen parter ikke kan leve med.

Forligsmanden har indkaldt de offentlige forhandlere

"Der er et nyt spil i gang, som fungerer anderledes, når man er i Forligsinstitutionen. Forligsinstitutionen fungerer på andre præmisser end forhandlingerne. Parterne mister kontrollen over forløbet. Forligsmanden har et manøvreringsrum, fordi det er hende der indkalder til møderne og bestemmer, hvor længe parterne skal blive", forklarer arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen fra Københavns Universitets Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsforskning (Faos).

Overenskomstforhandlingerne er brudt sammen

Fra i dag den 1. marts kan forligsmanden, i dette tilfælde tidligere vicepræsident i Sø- og Handelsretten Mette Christensen, indkalde parterne til møder, hvor de er forpligtet til at møde op. Den mulighed har hun valgt at gøre brug af, og derfor skal de statslige, kommunale og regionale forhandlingsparter mødes i Forligsinstitutionen i eftermiddag. De statslige forhandlere mødes kl. 14, de kommunale kl. 15 og de regionale kl. 16. Formanden for Overenskomstudvalget i DLF, Gordon Ørskov Madsen, forventer dog ikke, at der bliver tale om egentlige forhandlinger allerede i morgen:

"Det, som forligsmanden vil gøre først, er at finde ud af, hvor uenighederne ligger og prøve at danne sig et overblik. Det er det, der sker i morgen".

Når der er udsigt til konflikt på arbejdsmarkedet er det helt almindelig praksis, at forligsmanden forsøger at mægle mellem parterne. Alligevel mener Nana Wesley Hansen, at det aktuelle forløb har været atypisk på flere måder.

"Hele forløbet er atypisk. Det var atypisk, at forhandlingerne blev sat på standby, og at forløbet blev forlænget. Det var atypisk, at man sad med de her store knaster så sent i forløbet. Det er atypisk, at forhandlingerne er brudt sammen på det statslige område, og det er atypisk, at hele det offentlige område skal i Forligsinstitutionen. Det er første gang, vi ser en mulig storkonflikt alene på det offentlige område, så der er mange ting, der er atypiske", siger hun.

Gordon Ørskov Madsen ser heller ikke OK18 som en overenskomstfornyelse som alle andre, fordi lønmodtagerorganisationerne står stærkere sammen end ved tidligere forhandlingsforløb.

"Det er en kæmpe fordel at have et aftalesystem, hvor parterne er forpligtet til at indgå en aftale sammen. Det skaber gode arbejdspladser og fælles retning i den måde vi arbejder på. Det er ved at blive sat over styr, for vi kan meget tydeligt mærke, at arbejdsgiverne ikke ønsker den danske model, partssystemet og at forpligte sig i aftaler", oplever Gordon Ørskov.

Overblik: Find vej gennem overenskomst-forhandlingerne

Én stor afstemning

Forligsmanden har rigtig mange muligheder for at få sat skub i forhandlingerne. Udover at hun kan kræve, at parterne møder op, kan hun nemlig også kræve at få bestemte oplysninger udleveret fra både lønmodtager- og arbejdsgiversiden. Det kan eksempelvis være beregninger, forhandlingsoplæg og andre dokumenter. Det er dog alt sammen nytteløst, hvis parterne ikke kan blive enige.

"Erfaringerne fra tidligere er, at parterne stadig skal være villige til at indgå et forlig. Lærer-arbejdstidsforhandlingerne i 2013 er et eksempel på, at der ikke var noget at arbejde med, og derfor vurderede forligsmanden dengang, at det ikke var muligt at lande et forlig", siger Nana Wesley Hansen.

Samtidig gør Gordon Ørskov Madsen det klart, at der ifølge ham skal findes løsninger på de helt store knaster, før der kan blive tale om en urafstemning blandt lærerne og de øvrige offentligt ansatte:

"Hvis ikke viljen er til stede, så kommer der ikke noget resultat i Forligsinstitutionen. Hvis der skal sendes noget til afstemning, så skal parterne sige, at det her resultat vil vi gerne sende til afstemning. Det kræver, at der i Forligsinstitutionen bliver fundet løsninger på de centrale spørgsmål, altså den økonomiske ramme, reguleringsordningen, den betalte spisepause og lærerarbejdstid", siger Gordon Ørskov Madsen. Han er ikke superoptimistisk forud for møderne i Forligsinstitutionen:

"Lige nu står parterne meget langt fra hinanden. Og det er svært at se, at en forligsmand kan trylle noget frem. Der mangler vilje til eksempelvis at give os nogle arbejdstidsregler, som alle andre har. Det er ikke noget ublu krav", siger Gordon Ørskov Madsen.

Bondo om arbejdstiden: Vi vil bare have samme vilkår som alle andre

Forligsmanden kan fremsætte en såkaldt mæglingsskitse, som parterne kan sende til urafstemning blandt deres medlemmer. Ifølge et notat fra Faos er det almindelig praksis, at forligsmanden ikke fremsætter mæglingsforslag, hvis én af parterne er imod indholdet.

Forligsmanden har også mulighed for at foretage en såkaldt sammenkædning af afstemningerne. Det betyder at afstemningen om en overenskomst for lærerne kan blive lagt sammen med afstemningen for pædagoger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialrådgivere, HK'ere og andre offentligt ansatte, der også forhandler i Forligsinstitutionen.

En sammenkædning betyder, at et mæglingsforslag sagtens kan blive vedtaget, selvom der er et flertal af lærerne der er imod, hvis der bare er tilpas mange af de andre faggrupper, der støtter forslaget. Det skete blandt andet i 2002, hvor alle kommunale overenskomstafstemninger blev sammenkædet. Her var der et meget lille samlet flertal på bare 51,9 procent. Til gengæld stemte over 90 procent af lærerne imod mæglingsforslaget. Alligevel blev mæglingsforslaget vedtaget, fordi blandt andre social- og sundhedsassistenterne i FOA stemte massivt for forslaget.

Strejke eller lockout: Sådan bliver konfliktstøtten

Gordon Ørskov Madsen fortæller, at den solidaritetspagt, som er indgået mellem organisationerne på det offentlige område også gælder, når forhandlingerne foregår i Forligsinstitutionen. Dermed håber han ikke, at afstemningen fra 2002 gentager sig.

"Men det er ikke udelukket. Indtil nu har dog vi truffet beslutningerne i fællesskab. Og det bliver vi ved med i Forligsinstitutionen", siger Gordon Ørskov Madsen.

"Der kan selvfølgelig opstå den situation, at en række organisationer ønsker et forlig sendt til afstemning, fordi de vurderer, at det er godt nok, mens andre ikke ønsker det. Så bliver fællesskabet sat på prøve - skal nogen efterlades med udsigt til konflikt, mens andre kører videre med et resultat fra Forligsinstitutionen? Det må vi finde ud af, hvis den situation opstår, men foreløbig har fællesskabet holdt sammen. Men tingene er langt sværere at styre i Forligsinstitutionen".

Arbejdsmarkedsforsker: Overenskomst-forhandlingerne er på konfliktkurs

Om forligsmanden vil bruge sammenkædningsmuligheden denne gang, og hvad det i så fald vil betyde for lærernes arbejdstidsregler, vil Nana Wesley Hansen ikke spå om. "Det er simpelthen for svært at gennemskue, hvordan det kommer til at spænde af", siger hun.

Udsigt til radiotavshed

De seneste uger er der sluppet rigtig mange oplysninger ud fra overenskomstforhandlingerne - for eksempel, at Lærerforeningen spillede ud med en arbejdstidsaftale, der tog udgangspunkt i skolesekretærernes nuværende aftale. FOA-formand Dennis Kristensen har igennem hele forløbet ført en såkaldt OK-dagbog på sin Facebook-profil, hvor han dagligt har opdateret sine medlemmer - og resten af offentligheden - om situationen i forhandlingerne.

Den slags skal vi dog ikke forvente at der kommer meget af i de kommende uger. Når parterne holder møder i Forligsinstitutionen er de nemlig underlagt tavshedspligt og må altså ikke referere offentligt fra, hvad der sker på møderne.

En række københavnske fagforeninger, herunder Københavns Lærerforening, indbyder i morgen til såkaldt 'faneborg'' foran Forligsinstitutionen kl. 14, hvor de vil bakke forhandlerne op med et optog af røde faner.