”De siger, at jeg drikker, men det gør jeg selvfølgelig ikke, fordi jeg er et barn. De siger det, fordi jeg kommer fra Grønland” – fortæller Paninnguaq på 12 år. Hun kom til Danmark som otteårig, fordi hendes forældre gerne ville sikre deres børn en god uddannelse og fremtid.

Paninnguaqs historie optræder i Børnerådets nye undersøgelse af grønlandske børns oplevelse af at være barn i Danmark.

Undersøgelsen ’Min mor ville have, at vi fik en god uddannelse og et bedre liv’ er udarbejdet i samarbejde med Foreningen Grønlandske Børn og er en del af projektet ’Børn som eksperter’.

Fordomme lever i bedste velgående

Selvom langt de fleste grønlændere i Danmark lever et ganske normalt liv, fylder de negative fordomme om grønlændere stadig meget i den danske bevidsthed.

Faktisk så meget, at vi giver de negative forestillinger videre til vores børn. ”Det påvirker børnene meget, når andre børn driller dem med fordomme om grønlændere, og det giver børnene oplevelsen af at stå uden for fællesskabet”, skriver Børnerådet i deres rapport.

Børnene i undersøgelsen oplever, at de bliver kaldt ’grønlænder’ med en negativ klang og konnotation. ”De sagde ’dumme grønlænder’”, fortæller 13-årige Minik. Som om dum og grønlænder er to begreber der hører sammen.

”Det er som at blive kritiseret på en rigtig slem måde. Som om alle går imod én”, fortæller Aviaja på 13 år, der har lignende oplevelser som Minik.

Grønlandske børn frygter mere latterliggørelse

Adspurgt til om mere viden og undervisning om Grønland kan afhjælpe fordommene, svarer børnene nej. De frygter, at mere opmærksomhed blot vil lede til mere latterliggørelse. Det er svært at overbevise børn om, at ting tager tid. Når man som barn føler sig latterliggjort, er det sidste man ønsker mere opmærksomhed i samme boldgade.

”Men kan vi leve med, at grønlandske børn frygter for konsekvenserne af at tale om deres kulturelle ophav? Absolut ikke” udtaler Gregers Gjersøe, formand for non-profit organisationen Polarskolen.

Polarskolen har til formål at formidle og styrke kendskabet til Arktis, herunder Grønland og Færøerne som en del af Rigsfællesskabet, gennem oplevelser, udfordrende læremidler og undervisningsforløb.

Viden og oplysning nedbryder fordomme

Gregers Gjersøe grundlagde Polarskolen i 2014. Siden da har han rejst rundt i Danmark og undervist børn og unge i Arktis og Rigsfællesskabet. Som årerne er gået, er visionerne vokset.

I starten var målet at udbrede forståelsen for Rigsfællesskabet skole for skole. I dag kæmper Gregers Gjersøe sammen med Polarskolens bestyrelse også på politisk plan for at gøre op med den manglende viden om og forståelse for Rigsfællesskabet i Danmark.

”Jeg bliver ked af det, når jeg læser, at de grønlandske børn i Danmark bliver mobbet og møder fordomme. Det er positivt, at Børnerådet sætter fokus på problemet. Og jeg er enig i, at mere tidssvarende undervisning er vejen frem” – siger Gregers Gjersøe, der gerne vil bidrag til mere undervisning om rigsfællesskabet.

Børnerådet anbefaler i rapporten, at man modarbejder fordomme gennem undervisning om Grønland og Rigsfællesskabet med fokus på et mere moderne og nuanceret billede af befolkning og kultur. Det er præcis ét af de formål, Polarskolen har.

Gregers Gjersøe mener, at der generelt er plads til forbedring i forhold til den brede befolknings viden om Rigsfællesskabet. At starte den oplysningsproces i folkeskolen kan kun være et skridt i den rigtige retning. ”Hos Polarskolen tror vi på, at viden fremmer forståelse og nedbryder fordomme” – siger Gregers Gjersøe.