Nationale test
17   18

2018 kan blive et skæbneår for de nationale test

Analyse: De nationale test er nok en gang et hedt samtale-emne på Christiansborg. Forskerne har afgivet deres ændringsforslag. Spørgsmålet er nu, hvor seriøst politikerne mener det denne gang.

Der var engang, hvor skolens faglige ve og vel blev målt på elevernes formåen ved de afsluttende prøver i 9. klasse. Men sådan har det ikke været, lige siden de nationale test - der måler eleverne i 2., 3., 4., 6., 7. og 8. klasse - kom til verden. OECD mente nemlig tilbage i 2005, at evalueringskulturen i den danske folkeskole var for svag. OECD's rapport kom oven på resultater i internationale prøver, som viste, at omkring en sjettedel af de danske elever forlod skolen uden at være rigtig gode til at læse. Det ville politikerne gøre noget ved. Og derfor fandt man på en ny testform, som aldrig havde været rullet ud over et helt skolevæsen - og som stadig kun anvendes i Danmark.

DET GÅR KRITIKKEN PÅ

• Testene måler for upræcist på individniveau. Bundsgaard har i en analyse vist, at i en klasse med 27 elever vil det ikke være til at vide, om en elev med scoren 50 har klaret sig bedre eller dårligere end 15 af sine klassekammerater, på trods af at de alle har opnået forskellige scorer.

Artiklen fortsætter under banneret

• Testene har ført til teaching to the test.

• Testene måler på for tekniske og forkerte ting.

• Det er for svært at tolke elevernes resultater.

• Mange elever føler sig utrygge, når de bliver testet.

Seks ministre har siden siddet på ministertaburetten i Undervisningsministeriet, og i over et årti har de nationale test nu sat deres aftryk på evalueringen i folkeskolen. Måske ikke så meget af de enkelte elevers formåen. I hvert fald har en undersøgelse vist, at lærerne har meget svært ved at forstå, hvad testenes pointsystem siger om eleverne. Computertestene er bygget op om et adaptivt princip, indstillet til at alle elever uanset niveau i gennemsnit svarer forkert på hvert andet af de spørgsmål, de bliver præsenteret for.

Sikkert er det, at testene har ændret evalueringen af skolen. For ikke nok med at testene siden blev ophøjet til det måleinstrument, der skal dokumentere skolereformens samlede succes. De leverer også bunkevis af statistik til kommunerne, der er interesserede i at få det optimale - og mest muligt - ud af deres skoler.

Fra første dag har de nationale test været udsat for massiv kritik. Ikke så meget for det indbyggede kontrolelement. Mest storm har der været fra lærere og forældre, der har berettet om nervøse og pressede elever, der frygter for at tage testene. Kritikken i medierne er også kommet fra lærerne i folkeskolen, som ikke mener, at de kan bruge testene pædagogisk - og at testene måler på for tekniske og forkerte ting. På Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) har professor Jeppe Bundsgaard i en analyse vist, at i en klasse med 27 elever vil det ikke være til at vide, om en elev med scoren 50 har klaret sig bedre eller dårligere end 15 af sine klassekammerater, på trods af at de alle har opnået forskellige scorer. Samme professor har også fundet ud af, at mange lærere indretter en del af deres undervisning efter, at eleverne skal igennem de mange test.

De kritiske vinde fik for alvor kraft, da skoleleder på Ørum Skole i Norddjurs Karsten Refsgaard i efteråret 2015 i Folkeskolen fortalte, at skolens lærere havde oplevet, at testene målte, som vinden blæser. På under to uger hoppede scoren for en elev fra 15 (under middel) til 47 (middel), en andens fra 75 (over middel) til 49 (middel) og en tredjes fra 29 (under middel) til 61 (over middel).

Q&A OM DE NATIONALE TEST

Hvornår blev de nationale test indført?

De nationale test havde sidste år tiårsjubilæum som obligatoriske test i folkeskolen. Og det er resultaterne fra 2010, man måler op imod i forhold til at sige noget om folkeskolens faglige progression.

Er der enighed om usikkerheden ved testene?

Nej. Professorerne Jeppe Bundsgaard, Svend Kreiner og Peter Allerup fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse er alle enige om, at usikkerheden er for høj på den enkelte elev. Men ifølge professor Simon Calmar Andersen fra Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet er kritikken »overdrevet«. Han henviser til en ph.d., der peger på, at der er statistisk sammenhæng mellem elevernes scorer i de nationale test og karaktererne i deres 9.-klassebevis.

Skal man teste alle for at kunne måle fagligheden i folkeskolen?

Nej. Hvis man vil måle det samlede faglige niveau, kan man vælge at måle på en repræsentativ gruppe af elever. Denne metode benytter for eksempel Pisa. Fordelen ved denne metode er ifølge Jeppe Bundsgaard, at testene hermed ikke kan bruges til at straffe bestemte skoler eller lærere ved svage resultater.

Hvorfor er nogle af opgaverne så svære?

Testene er adaptive, så spørgsmålene løbende skifter sværhedsgrad, indtil de til sidst anslår elevens niveau. At selv 2.-klasseelever kan møde spørgsmål, der vil give anledning til grå hår for de fleste voksne, skyldes, at alle elever skal udfordres så præcist, at de i snit svarer forkert på hver anden opgave.

Hvordan bruges testene til at måle skolereformen?

I forbindelse med reformen blev der opstillet tre overordnede faglige mål, der måles med de nationale test: (1) Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test, (2) Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år, og (3) Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

Hvorfor er det så svært at diskutere indholdet af testene?

Det er ikke tilladt at offentliggøre opgaver, fordi de genbruges. Det er derfor svært at have en diskussion af opgavernes relevans.

Året efter steg vindstyrken på ny et hak, da testene blev sendt til eksperthøring, hvor forskere og enkelte politikere igen skældte ud på testene. Og da kalenderen skiftede til 2017, bragte Alternativet et beslutningsforslag på banen: Testene skal være frivillige. De to forligspartier Socialistisk Folkeparti og De Radikale var principielt enige - men stemte dog ikke for forslaget. Samme forløb gentog sig, da Enhedslisten samme efterår også ville have testene til afstemning. Stemmer man som forligsparti imod resten af forligskredsen, må man nemlig tage sine ting og forlade gruppen af partier, der sidder på magten over folkeskolen. Og det har hverken Socialistisk Folkeparti eller De Radikale været klar til.

Listen af kritikpunkter er lang, og den er ført an af professor Jeppe Bundsgaard, som er en af de forskere fra DPU, der har råbt højest. I et åbent brev kastede han og professor Svend Kreiner - der i sin tid var med til at udvikle algoritmerne bag testene - i januar i år en lang række forslag til ændringer af testene i hovedet på Folketingets skolepolitikere. Og brevet fra de to professorer har nu her kort efter fået selskab et endnu et brev fra en tredje professor.

Med en kronik her i Folkeskolen og med et lukket brev til undervisningsministeren har professor Peter Allerup meldt sig i køen med bud på justeringer af de nationale test. De tre er rørende enige om, at testene måler for upræcist til at sige nok om Martin eller Ida fra 4.a. Men hvor det for Jeppe Bundsgaard og Svend Kreiner er alfa og omega, at testene bliver gjort brugbare for lærerne, er det for Peter Allerup lige så vigtigt, at de fortsat kan bruges til at følge folkeskolens faglige niveau. For det er disse tests helt klare fordel, mener han.

Og det er da også det sidste - testenes evne til at sige noget om skolernes niveau - der gør, at politikerne indtil videre holder hånden over de udskældte test. Undervisningsminister Merete Riisager (Liberal Alliance) har meldt sig klar til at kigge på testene en gang i løbet af i år. Men hun vil ikke af med dem, fordi de »er med til at sikre, at folkeskolen udvikler sig i den rigtige retning«, siger hun. Den liberale minister har også kaldt testene nødvendige for at kunne »rejse det røde flag« over for skoler, der klarer sig dårligt.

Socialdemokratiet foreslår at lade eleverne i 2. og 3. klasse slippe. Der er nemlig opstået »en usund præstationskultur blandt vores børn og unge«, som Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har formuleret det. Senest har partiet foreslået en kommission, der blandt andet skal kigge på, hvordan testene undgår at bidrage til den skadelige kultur. Men væk skal testene ikke. I stedet foreslår partiet, at kommissionen kommer op med en anden løsning til at følge de små. For »der er ikke ét eneste barn, der skal gå under radaren«, lyder det fra partiets ordfører, Annette Lind. I Dansk Folkeparti er de »vilde« med de nationale test, har ordfører Alex Ahrendtsen udtalt. Men så længe testene består, er han åben for justeringer, oplyser han til Folkeskolen.

Tilbage er så det spørgsmål, der efterhånden er blevet stillet et utal af gange. Kommer der til at ske noget med de nationale test? Ja, vurderer Peter Allerup over for Folkeskolen. Også Jeppe Bundsgaard er optimistisk. Han og Svend Kreiner er i hvert fald inviteret til møde hos ministeren i starten af marts.

Men det er næppe lig med, at politikerne slipper taget i deres apparat til at udpege skoler med haltende resultater. Heller ikke selv om folkeskolen for tiden har en minister, der har erklæret det som sin vigtigste opgave at give lærerne mere ejerskab over skolen og frihed i deres undervisning. Og det bliver helt sikkert ikke i 2018. For Riisager har meldt ud, at evalueringen først står klar sommeren 2019, og inden da sker der ingen ændringer. Alligevel kan 2018 vise sig at blive et skæbneår, hvor lærere, forældre og ikke mindst forskere får lagt et sådant tryk på politikerne, at de ikke kan undgå at få brug for nye algoritmer til at justere testene, når evalueringen endelig ligger klar næste år.

DET FORESLÅR ALLERUP

• Testene skal stadig bruges til at måle folkeskolens faglighed år for år. Derfor skal man fastholde at teste på samme tid på året.

• Princippet om, at testene ikke ved noget om eleverne fra start, bør droppes. Læreren (eller eleven selv) skal før testen i stedet indplacere eleven i én af kategorierne »ekstremt god«, »god«, »i midten«, »svag« eller »ekstremt svag«. Testen går så ud på at bestemme, om eleven lever op til kategoriseringen.

• Testen skal bestå af et bestemt antal opgaver, så man i princippet går tilbage til en almindelig testform, hvor man kan beregne procentdel rigtige besvarelser. Samtidig skal det eksempelvis gøres tydeligt, hvilke læringsmål opgaverne er bygget op omkring.

• Elevens resultat må gerne deles med forældrene.

 

Det foreslår Bundsgaard og Kreiner

• Testene skal kun være et redskab for lærerne. Lærerne skal derfor selv bestemme, om de overhovedet vil bruge testene, hvornår på året de vil teste, og om de vil tage dele af testen ud.

• For at lærerne kan få et meningsfuldt udbytte af testene, bør de sendes på kursus, og der skal samtidig udarbejdes bedre forklaringer af resultaterne.

• Testresultaterne skal i langt højere grad vise, hvad eleven kan og ikke kan. Elevens resultat må ikke deles med forældre grundet den store måleusikkerhed.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ