Geografi
0   6

Naturfagslærere bytter ideer og erfaringer

Overskårne grydesvampe viser forskellige jordlag og et stykke liggeunderlag bliver et foldebjerg. Modelleringskompetencen er i spil på 'Markedspladsen', hvor en masse naturfagslærere inspirerer hinanden på efteruddannelse på H. C. Ørsted Instituttet.

På Markedspladsen viser udskolingslærerne hinanden forskellige forsøg og undersøgelser til gensidig inspiration.

BB2MM

Fra Big Bang til Moderne Menneske (BB2MM) har netop holdt workshop nummer to i Aarhus og København. Det er forskere fra universiteterne - blandt andet fra Niels Bohr Institutet og H. C. Ørsted Instituttet - der underviser udskolingslærere i geografi, fysik/kemi og biologi. To workshopforløb har de fået penge til fra A.P. Møller fonden, og det sker i samarbejde med Astra.

Forskerne har planer om at søge penge til flere kurser.

Læs mere på bigbangnaturfag.dk

Læs om iskerneforskning på iskerner.dk og www.isarkiv.dk

På en skole har lærerne lånt elevernes materialer fra et geografiprojekt om tektoniske plader. Der er balloner med papmaché, stykker af liggeunderlag klippet ud i lande og tektoniske plader, så de kan flyttes rundt. Der er grydesvampe klippet ud og lagt forskudt, så man kan se, hvordan jordlagene har flyttet sig. Det var 8.-klasses elever, der formidlede for 7. klasse.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi har flere og flere elever, der har svært ved at fremlægge, så vi deler dem op i grupper på tre elever, der skal formidle for tre andre på et lavere klassetrin. Så grupperne ikke er for store, sådan at de tør", fortæller Helle Houkjær fra Krogårdskolen i Greve.

Eleverne havde fået en åben opgave om modelleringskompetencen og arbejdede blandt andet med at kunne vurdere en model.

 

Udveksler brug af materialer

I en anden gruppe kører en brintbil rundt, mens lærerne svarer på spørgsmål fra hvor de har købt bilen til hvilke forsøg, de har stillet op.

Bilen stopper. "Vi tænder lige solen igen, så vi kan få bilen opladet".

Ved opladestationen står en stærk lampe og nogle solceller.

Lærerne kommer fra omkring 40 skoler på Sjælland og i Københavnsområdet. En tilsvarende gruppe har været til workshop på Aarhus Universitet to gange. Ideen er, at lærerne møder forskere, der holder oplæg om nyt fagligt stof, de får mulighed for at diskutere med hinanden og udveksle ideer og erfaringer fra hverdagen.

Ved et bord taler en gruppe lærere om forskellige undervisningsmaterialer og hvordan de bedst bruger dem. Nogle skriver noter, andre vælger at give feedback til grupperne, der fremlægger deres projekter - eller deres elevers projekter - på Markedspladsen.

 

Solcreme virker

En gruppe lærere viser et forsøg om solcremes betydning. Nogle uv-perler er placeret under petriskåle og bliver bestrålet med uv-stråler i fem sekunder. En anden gruppe perler ligger under et tyndt lag solcreme faktor 20 smurt ud over petriskålens låg. En tilsvarende gruppe perler ligger under et tykt lag solcreme, nogle under mudder og andre i et glas vand.

Perlerne tager farve efter bestrålingen, så det er tydeligt at se forskel. Tykt lag af solcreme, mudder og vand giver ingen eller næsten ingen farve til perlerne, mens de ubeskyttede perler er tydeligt farvede.

"Dyr beskytter sig mod strålerne ved at opholde sig i vand eller smøre et mudderlag på huden for eksempel elefanter", forklarer en lærer.

"Det er et tydeligt og illustrativt forsøg, som en gruppe af vores elever fandt på til afgangsprøven".

I en anden gruppe forklarer en lærer at de brugte en del tid på at lade eleverne arbejde med modellering - her papmaché - til et emne.

"Så styrede vi dem ved de følgende emner, så det hele ikke druknede i papmaché. Nu havde de prøvet dét".

 

Fortidens klimaskift ses i iskerner

Mellem de to workshops har de involverede skoler haft besøg af forskere, der har holdt oplæg for eleverne.

"Det var en god intro til emnet om Universets tilblivelse", siger Line Lytje Christensen fra Lillevang Skole i Allerød.

"Eleverne var interesserede og stillede mange spørgsmål. De kan godt lide, at der kommer eksperter på besøg".

Hun fortæller, at hun blandt andet er blevet inspireret til at bruge tidslinjer her på workshoppene, har fået ideer hun vil bruge senere og så er brintbilen i den anden gruppe absolut mere enkel og brugbar end den, hendes skole tidligere har købt.

Professor og iskerneforsker Jørgen Peder Steffensen fra Center for Is og Klima, Niels Bohr Instituttet fortæller denne dag om fortidens bratte klimaskift. Fryseren med iskerner fra Grønland står lige under auditoriet, så der er rundvisning for mindre grupper bagefter.

"I 1889 ser vi et smeltelag i iskernen, men siden år 2000 har der været fire smeltelag", siger han.

Jørgen Peder Steffensen fortæller, at alt er "made in China" - selv støvet i Grønland kommer fra Kina.

Han forklarer, at forskerne diskuterer, hvor langt de undersøge lagene i de udborede iskerner. Om det er lag fra for 800.000 år siden eller om det er to en halv million år siden.

"Det er noget af et spænd. Vi siger, cirka en million år siden - for når vi er nede i de lag, så er de så tynde, at det bliver umuligt at tælle".

Han foreslår et eksperiment, hvor man tager fint sand, groft sand og sten. Ryster det hele i en si, og så vil man se, hvordan de små sten pakker sig nederst og de største sten bliver skubbet op. Sådan er det også sket med de store vandreblokke, der ligger rundt i landet. Fordi den ler, der har ligget rundt om stenene, er tungere end de store sten, så de bliver løftet op.

Efter oplægget taler lærerne i plenum om andre forsøg, man kan lave med eleverne. Der er forslag om selv at fryse iskerne-lag for eksempel regn fra hver uge og se på, hvad det indeholder eller man kan lave sit eget død-is-landskab i en bakke med isterninger, der smelter.

Denne workshop-dag slutter med et oplæg af Troels Petersen, der er lektor på Niels Bohr Instituttet. Han fortæller om en smule af alt det, forskerne ikke ved.

"Består Universet af stof? Nej. Af atomer? Nej. Lær ikke eleverne, at alt i Universet er lavet af atomer, for det er ikke rigtigt. Men hvad består det af? Vi ved langtfra det hele. Og hvor kommer Jordens vand fra? Vi ved det ikke. Videnskabelige teorier skal være falsificerbare. Så vi kan ikke sige, hvad der var før Big Bang. Jeg plejer at sige, at der måske var lyserød candyfloss. Det var der næppe, men du kan ikke modbevise det", siger Troels Petersen.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Naturfagsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for naturfagene, dvs. natur/teknologi, biologi, geografi og fysik/kemi. I samarbejde med Danmarks fysik- og kemilærerforening, Biologforbundet og Geografforbundet.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
7.345 andre er allerede tilmeldt