Henrik Einspor tilsætter (næsten) altid sine historier et ordentligt skvæt uhygge, og "Farlig fisketur"/"En grum fisk" er ingen undtagelse. Der bliver rippet op i en gammel historie om ondskab og overtro, da to drenge, jegfortælleren og Kaj, sommerhusgæst fra København, sætter sig for at fange kæmpegedden Grum i en nærliggende mose.
Plottet er godt skruet sammen, man ved på forhånd, at man skal læse noget uhyggeligt fra Henrik Einspors krøllede hjerne, men alligevel formår han gang på gang at overraske læseren.
Der hviler en forbandelse over den store gedde i mosen, og Mads, jegfortællerens storebror, kan fortælle en historie om Ole Ottetal, der engang fandt en ring i kæmpehøjen tæt på sommerhusområdet. Desværre mistede Ole Ottetal ringen og to af sine fingre, da han var lige ved at få has på kæmpegedden Grum i mosen.
Kaj og jegfortælleren bliver enige om at gå efter Grum, men på et tidspunkt bakker jegfortælleren ud og overlader scenen til Kaj. Det bliver for uhyggeligt, men Kaj fortsætter ufortrødent og fanger faktisk Grum, og der er en ring i maven på den. Men der hviler en grum skæbne over den, der kommer i besiddelse af ringen. Det må Kaj også sande. Læs selv for at finde ud af, hvad det er.
De to historier er fine og velskrevne og fortalt med Henrik Einspors grumme sans og sikre hånd for at skrive uhyggelige historier for børn og andre barnlige sjæle. Det er strålende læseletkunst.
Farlige fisketure
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.