Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Folkeskolens undervisning er blevet billigere per time

I 2014 kostede det 80 kroner per elev at gennemføre en undervisningstime i folkeskolen, mens det tal i 2017 lød på 69 kroner. Ministeren peger på folkeskolereformen som forklaring.

Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
3 kommentarer
28. november 2017, kl. 17:37

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

3 kommentarer

Undervisningsminister Merete Riisager er af folketingets undervisningsudvalg blevet bedt om at udregne prisen per undervisningstime per elev i folkeskolen i perioden 2014-2017.

Se hele svaret til undervisningsudvalgether

Læs hele DLF's analysenotat her

Af ministerens svar fremgår det, at udgiften er faldet med 11 kroner, og selv peger hun på folkeskolereformens understøttende undervisning som forklaring.

"Den understøttende undervisning har, i modsætning til fagtimer, ikke krav til holddannelse og klassestørrelser og ikke de samme krav til undervisningskompetence og til forberedelse og efterbehandling med videre, hvilket andet lige vil betyde, at ressourcetrækket forudsættes at være mindre", skriver hun i sit svar, som fortsætter:

"Ved sammenligning af udgiften pr. elev pr. undervisningstime før og efter reformen, vil der altså ikke være tale om det samme undervisningsbegreb".

Hver lærer underviser mere

Undervisningsministeren tilføjer desuden, at vedtagelsen af en ny lov om lærernes arbejdstid har betydet, at en større del af arbejdstiden går med undervisning og dermed færre udgifter til forberedelse.

"Det betyder alt andet lige også, at prisen per time vil være lavere, idet det samme antal lærerårsværk forudsættes at undervise flere timer", skriver Merete Riisager.

I september viste en OECD-rapport, at danske læreres undervisningstid er steget med næsten 20 procent mellem skoleåret 2013/14 og 2014/15.

Rapport: Hver dansk lærer har fået 121 undervisningstimer mere om året

I perioden 2014-2017 har gennemsnitsprisen for at have en elev i den danske folkeskole i et år ligget nogenlunde stabilt på cirka 73.000 kroner.

DLF ser bort fra specialskoler

I Danmarks Lærerforening har man også regnet på udviklingen i udgiften til undervisningstime per elev. Her er man nået frem til, at udgiften var 80 kroner i 2008/09, mens den var faldet til 62 kroner i 2016/17, hvor ministeriets udregning altså viser 69 kroner.

DLF har udregnet den samlede udgift per elev per år til at ligge nogenlunde stabilt på 66.900 kroner.

Forskellen skyldes ifølge DLF, at ministeriet har medregnet specialskoler, hvor der ofte er flere resurser per elev, mens lærerforeningen har valgt at se bort fra dem.

3 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Folkeskolens undervisning er blevet billigere per time

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS