Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Blog

Tordenskjold, Zlatan, kartoflen og indmad

Hvad har de fire ord med hinanden at gøre? Jo, de optræder blandt flere end 140 titler på en sværm af små elev- eller lærerproducerede bøger til nabosprogsundervisning. Det er enkelt og det er godt. Gå selv ind på atlantbib.org og se!

Jens Raahauge
Start debatten
24. november 2017, kl. 21:59

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Atlantbib.org findes!.

Jens Raahauge er uddannet lærer, skolebibliotekar og skoleleder. Han har været skoleleder i Helsingør og Kokkedal, er tidligere mangeårig formand for Dansklærerforeningens Folkeskolesektion og tidligere formand for Dansklærerforeningens Hus, som blandt andet driver Dansklærerforeningens Forlag. Desuden formand for Sophia Tænketank for pædagogik og dannelse, medlem Advisory Board for Unicefs Rettighedsskoler.

Det er gratis. Det er lige til at gå til. Og det virker fængslende, fordi det emmer af informationsglæde og -stolthed.

Atlantbib.org består lige nu af – så vidt jeg kan tælle – 142 små digitale fagbøger, der er skrevet på et af de nordiske sprog, og som derefter er oversat til et eller flere af de øvrige. Dertil kommer en lydfunktion, så man kan lytte til sproget samtidigt.

Hvis jeg fx vælger den islandske bog, Sláturgerð í skólanum- íslensk hefð, så kan jeg læse og høre dens tekst på islandsk. Men den er også oversat til dansk, så jeg kan slå denne funktion til og læse og aflytte den danske version. Men i tilgift kan jeg sammenholde teksterne fra de to sprog, som begge står på siden. Jeg får derfor et indblik i ligheder og forskelle i de to sprog, og i hvordan man i Island arbejder med Indmad i skolen – en islandsk tradition, en madtradition, der er meget lig den skotske haggis. Bogen er kortfattet, instruktiv og rigt illustreret.

Og den er som alle bøgerne i dette projekt præget af autenticitet, fordi de deltagende skolers elever og lærere skal producere bøgerne efter en række dogmer:

alle bøger skal: 1) skrives på lokalsprog (elever/lærere), 2) oversættes til alle de andre sprog (elever/lærere), 3) indtales på alle sprog (elever), 4) rettigheder: alle billeder skal have tilladelse fra fotograf – eller selv tages (gratis: pixabay.com, commons.wikimedia.org, stockio.com), 5) sidetal: 10 billedsider + 9 tekstsider + afslut med spørgsmål til videre tanke sproget skal være enkelt og informativt, 6) have almen relevans for elever i Norden (nordisk sprog, kultur, historie, geografi mv.), 7) sammenhæng mellem tekst og billeder, 8) tekst og billeder skal være lavet korrekt. Produktet skal være i orden, 9) elever inddrages, hvor det giver mening efter alder og kunnen, ved brainstorm-proces, skrivning, oversættelser, indtaling, fotografering, 10) husk at få forældreaccept ved indtaling

Når jeg gengiver denne dogmeliste, skyldes det dels, at den giver et godt indtryk af det arbejde, der ligger bag hver lille fagbog, dels at den viser, hvor mange facetter af arbejdet med lovlighed, rigtighed og virkemidler omkring digitale processer, der indgår, og dels endelig at det er åbent for alle skoler at deltage. Se mere på info@atlantbib.org

Man kan følge med på atlantbib.org, på facebook.com/atlantbib og på twitter.

Arbejdet med nabosprog er det mest oversete pligtstof i læseplanerne. Og det er synd, for den sproglige bevidsthed, man opbygger om både nabosprogene og sit eget modersmål, øger ikke bare ens sprogfællesskab med mange millioner mennesker, men skærper også ens sprogøre til glæde for den egentlige fremmedsprogsundervisning.

Og se, ved hjælp af de små fagbøger i atlantbib.org kan man tage nabosprogene ind som en naturlig dels af undervisningen i alle relevante fag med den effekt, der følger af autentiske læremidler. Tænk blot på, hvordan SKAM fik unge til at elske norsk.

I dag har NORDSPRÅK, samarbejdet mellem de modermålslærerforneningerne i Norden, afholdt sin årlige konference, Det nordiske klasserum. Og det var her lærer Stefan Hardonk Nielsen fra Vonsild Skole gjorde projektet atlantbib.org synligt.

Her ligger en skatkiste og venter på at blive åbnet. Nøglen er atlantbib.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Tordenskjold, Zlatan, kartoflen og indmad

Velkommen til at deltage i debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer for debatten.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS