Forskning Arbejdstid - lokalt
1   1

Ny arbejdstidsforskning: Lærerforening og ledelse arbejder fortsat sammen

Både lokale kredse i Danmarks Lærerforening og tillidrepræsentanterne spiller en rolle i forhold til lærernes arbejdstid. Skolelederne ser en fordel i at diskutere arbejdstid med de tillidsvalgte, viser ny forskning.

Hvad skete der med arbejdstiden i folkeskolen efter OK13? Det spørgsmål har lektor, ph.d., Nana Wesley Hansen fra Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier (Faos) undersøgt og besvarer i dag i et forskningsnotat.

Det er byrådet, der bestemmer, hvordan arbejdstiden løses i kommunen:

Artiklen fortsætter under banneret

"De to punkter, som særligt volder kommuner og skoler udfordringer, er fleksibilitet i tilstedeværelsen og at sikre sammenhængende tid til forberedelse. Løsningen herpå er blandt andet flekstidsbestemmelser, som er i stærk stigning. Herudover planlægger flere kommuner med mindre puljer af tid, som lærerne selv råder over eller med mulighed for individuelle aftaler med skolelederne. Grundlæggende har man dog fortsat på kommunalt niveau fokus på at sikre tilnærmelsesvis fuld tilstedeværelse".

Begge parter underskriver

Notatet konkluderer, at selvom "man har 'frigjort' sig fra overenskomsten om arbejdstid på skoleområdet", så indikerer tre tendenser, at de tidligere normer for håndtering af arbejdstiden stadig er i spil:

"For det første er mange kommunale arbejdsgivere og lærerkredse relativt hurtigt vendt tilbage til en klassisk form for social dialog, der minder om lokalforhandling, om end rammerne er anderledes. Analysen af de lokale aftalepapirer viser, at langt de fleste kommuner, relativt hurtigt i tiden efter OK13, vælger at lave en form for kommunal styring af arbejdstiden gennem nedskrevne papirer. Den lokale lærerkreds er tæt inddraget i formuleringerne. Ifølge aftalepapirerne indgår kredsen direkte som aftalepart i over en tredjedel af tilfældene, mens de i yderligere knap halvdelen af tilfældene er blevet hørt eller har været med til at drøfte papiret for skoleåret 2015/16. Hovedparten af de kommunale aftalepapirer er også underskrevet af begge parter", står der i notatet.

Tidligere erfaringer afgørende

Den anden tendens handler om, at tidligere relationer - ikke om det hedder aftalepapir eller fælles forståelse - er vigtigt for, hvordan forvaltning og lærerkreds taler sammen.

Den tredje tendens handler om måden, man taler om tid på undervisningsområdet. Lov 409 skelner ikke mellem forskellige typer af tid i forhold til opgaver, men den organisering er ikke forsvundet. Måden man taler om tid på undervisningsområdet - hvor man deler tid op på forskellige opgaver - synes fortsat at spille en rolle i måden man organiserer arbejdstiden, skriver Nana Wesley Hansen.

'Fælles forståelse' kan betyde meget forskelligt

"Der er ikke længere tale om et akkordsystem, hvor man skal forhandle tid til enkelte opgaver, men i aftalepapirerne, såvel som i skolelærernes faktiske arbejdstidsplanlægning spiller opgaver stadig en rolle i organiseringen af arbejdstiden".

De gamle logikker er ikke er forvundet med Folketingets vedtagelse af Lov 409.

"Der er altså tale om robusthed i den kollektive praksis og de normer, som guider styringen af lærernes arbejdstid lokalt. Samtidig er der også tale om en væsentlig forandret retorik omkring den kollektive praksis. Man 'aftaler' i mindre omfang, men søger derimod overvejende at opnå 'fælles forståelse' som kollektivt styringsværktøj. 'Fælles forståelse' kan imidlertid dække over forskellige kollektive processer. Herunder forhandling, aftale, drøftelse og ren og skær høring uden indflydelse".

Tillidsrepræsentanten spiller en rolle

Analysen viser, at tillidsrepræsentanterne spiller en stor rolle  i forhold til at planlægge arbejdstiden på skolerne.

"Skolelederne i dette studie går ikke på kompromis med deres ledelsesret, men ser en fordel i at diskutere arbejdstid med TR", skriver Nana Wesley Hansen.

Konklusionen er altså, at både på skole og kommune-niveau er relationen mellem lokale fagforeninger og lokaleledere er "sejlivet".

"Det gælder selv i tiden kort efter en arbejdsmarkedskonflikt (dvs. OK13), når en større reform skal implementeres, og når der er stort økonomisk pres lokalt. Det gælder endda i de tilfælde, hvor parterne reelt har begrænset tillid og dårligt samarbejde".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ