Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Debat

Sulten efter viden om madspild

Elever er sultne efter at få større viden om madspild – og flere folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser sætter madspild på skoleskemaet.

Selina Juul, Stop Spild Af Mad
1 kommentar
10. oktober 2017, kl. 20:51

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

1 kommentar

Debatindlæg af Selina Juul, stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad, Esther Kristensen, Miljø- og madspildskonsulent og Vidensansvarlig for Nationalt Videncenter om Madspild og Mads Werge, Seniorkonsulent i PlanMiljø

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk – medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Fokus på madspild er ikke nyt. Gennem snart 10 år er fokus på madspild vokset fra næsten intet til noget, som både politikerne, medierne og erhvervslivet flittigt nævner og går op i. Både EU og FN har fået madspild på dagsordenen – og i Danmark bruger supermarkeder fokus på madspild som et konkurrenceparameter, og fødevaresektoren skaber vækst gennem bedre udnyttelse af fødevarerne.

Danske forbrugere er efterhånden godt med. Ifølge den seneste undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for Stop Spild Af Mad går kampen mod madspild i den rigtige retning.

Op mod halvdelen af danskere (44,5%) siger, at deres husstand har større fokus på madspild i dag end for 1 år siden. Det er især de yngre danskere (i alderen 16 til 29 år), folk med videregående uddannelser, kvinder samt nordjyder der, ifølge undersøgelsen, er optaget af indsatsen mod madspild. 49,9% af danskere har fortsat det samme fokus på madspild i dag som for 1 år siden. Beskedne 2,5% svarer, at de slet ikke har fokus på madspild – og kun 0,3% har mindre fokus på madspild i dag end for 1 år siden.

Madspild på skoleskemaet

De unge er sultne efter at få større viden om madspild – og flere folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser sætter madspild på skoleskemaet. Den gratis undervisningskampagne til folkeskolernes ældste klasser StopMadspild.dk som er igangsat af organisationen Stop Spild Af Mad og støttet af Miljøstyrelsen, er downloadet over 4.900 gange. På YouTube, dukker der jævnligt videoer om madspild op, som er fremstillet af dygtige skole- og gymnasieelever.

Den efterhånden omfattende mængde af viden om madspild kan dog være en uigennemskuelig skov af informationer, især da der ofte forekommer data, tal og rapporter, som måler madspild på forskellige måder.

Viden om madspild samlet eet sted

Derfor har organisationen Stop Spild Af Mad med støtte fra Metro-Schrøder Fonden i august sidste år lanceret Nationalt Videncenter om Madspild. Videncentret har til formål at samle data, informationer, fakta og initiativer om madspild eet sted. Nationalt Videncenter om Madspild er Nordens første virtuelle videncenter, hvor studerende, undervisere, journalister, madspildsinteresserede og almindelige borgere kan gå ind på videncentrets hjemmeside madspild.dk og indhente viden og data om madspild samt blive klogere på danske og internationale initiativer indenfor forebyggelse og reduktion af madspild.

I år har organisationen Stop Spild Af Mad og konsulenthuset PlanMiljø fået støtte fra Miljøstyrelsen til at undersøge, hvordan Nationalt Videncenter om Madspild kan blive levedygtig, så videncentrets arbejde i det lange løb ikke skal være afhængig af frivillige ildsjæle. Viden, som skal indsluses i Nationalt Videncenter om Madspild, skal kvalitetssikres, så videncentret kun formidler troværdig viden og fakta om madspild.

Allerede i dag bruger mange journalister, undervisere, studerende og almindelige madspildsinteresserede borgere de mange informationer fra Nationalt Videncenter om Madspild. Derfor opfordrer vi flere folkeskoler, gymnasier og videregående uddannelser til aktivt at bruge de mange informationer fra videncentrets hjemmeside madspild.dk, når madspild er på skemaet.

Børn og unge er fremtidens forbrugere – og får de lært fra en tidlig alder om at behandle maden med respekt, vil dette også påvirke dem til at træffe flere bæredygtige valg i deres voksne liv.

1 kommentar
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Sulten efter viden om madspild

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS