It
0   9

Forsker: Elever skal være kompetente med it for at blive kreative og kritiske brugere

Hidtil har lærere haft fokus på, hvordan man bruger it til at lære med, men hvis eleverne skal kunne løse samfundsmæssige problemer ved hjælp af it, skal skolen udvikle deres teknologiforståelse, lød det fra forsker Mikala Hansbøl på uddannelsernes folkemøde i Nørre Nissum.

Digitaliseringen af samfundet rejser en række spørgsmål, også for skolen: Hvad betyder digitaliseringen for læringsformerne i skolen? Hvordan sikrer vi, at it og digitale medier understøtter elevernes kreative og skabende læreprocesser, og hvordan understøtter vi det fortsatte arbejde med lærere og elevers teknologiforståelse?

Om Mikala Hansbøl

Mikala Hansbøl er docent, ph.d. på Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet og på Institut for Skole og Læring på professionshøjskolen Metropol. Hun er faglig leder af forsknings- og udviklingsmiljøet Digitalisering i Skolen.

Artiklen fortsætter under banneret

Hun sidder i rådgivningsgruppen for teknologi i undervisningen, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) nedsatte i foråret. Gruppen skal sparre med ministeren om en langsigtet handleplan for digital læring på nul til 18 års området.

Hun har netop sammen med lektor Stine Ejsing-Dunn fra Aalborg Universitet evalueret det første år med IT-Branchens Coding Class-projekt. Projektet har haft fokus på blandt andet computationel tænkning. Du finder et link til evalueringsrapporten under artiklen.

Spørgsmålene rejste docent og koordinator af forsknings- og udviklingsmiljøet Digitalisering i Skolen på professionshøjskolen Metropol i København Mikala Hansbøl under sit oplæg på folkemødet Uddannelsesdebatten i sidste uge på VIA University College i Nørre Nissum.

"Der er to tilgange til it i uddannelse. Den ene er uddannelsesteknologi, som handler om at bruge it som et redskab til at forbedre elevernes læring, mens man i teknologiuddannelse arbejder med elevernes teknologiforståelse, så de bliver i stand at bruge teknologi i en samfundsmæssig kontekst", forklarede Mikala Hansbøl i workshoppen 'Hvordan skaber teknologi kvalitet i undervisningen?', som Styrelsen for It og Læring under Undervisningsministeriet var vært for.

"It fylder mere og mere, så vi skal sikre os, at borgerne bliver digitalt dannede. Derfor er det vigtigt, at vi arbejde med elevernes forståelse af teknologi, så de bliver i stand til at forstå, skabe og være innovative med it. Her vil vi opleve et øget fokus", sagde hun.

Adskillige tilgange til teknologiforståelse

Teknologi udfordrer den måde, vi tænker læring på, understregede Mikala Hansbøl.

"Der er behov for både at se på lærernes teknologiforståelse og på elevernes", sagde hun og viste en planche med forskellige tilgange til teknologiforståelse:

  • Media literacy: At kunne bruge, forstå og kritisk reflektere over medier og deres betydning.
  • Teknisk literacy: Evnen til at kunne bruge digital teknologi og kommunikationsredskaber til at få adgang til, håndtere, integrere, evaluere, skabe, og kommunikere information på etiske og lovlige måder - alt sammen for at kunne fungere i videnssamfundet.
  • Information literacy: Hvad man skal vide for at kunne søge information.
  • Digital literacy (digital dannelse): At kunne begå sig socialt, etisk og kritisk i en digital verden med refleksion over de digitale muligheder og udfordringer.
  • Fire livsarenaer (hjemme, i skolen, på jobbet og i samfundet) og det 21. århundredes kompetencer: Kommunikation, samarbejde og kreativitet.
  • Teknologisk literacy: For eksempel digital medborger, videnskonstruktør, innovativ designer, computationel tænker, kreativ formidler, global kollaboratør eller teknologiens natur, teknologi og samfund, design, kundskaber for en teknologisk verden, den designede verden.

"Det er blot for at sige, at teknologiforståelse er mange ting, og at der sker et skifte fra eleven som konsumerende af it, til eleven som skaber med it", uddybede Mikala Hansbøl.

Uden et løft af eleverne bliver det et stort digitalt gab

I foråret 2016 kortlagde regeringen virksomhedernes behov for digitale kompetencer. Resultatet viser, at Danmark vil mangle omkring 19.000 it-specialister i 2030.  Danmark vil i det hele taget mangle medarbejdere med både almene og avancerede it-kompetencer, mener Danmarks Vækstråd.

Sådan kan elever arbejde kreativt med it

Centerchef Flemming Ellingsen holdt et oplæg for deltagerne i workshoppen 'Hvordan skaber teknologi kvalitet i undervisningen?' om Høje Taastrup Kommunes arbejde med at udvikle fremtidens folkeskole, hvor eleverne lærer at blive innovative og kreative med it.

Flemming Ellingsen gav et eksempel fra Antvorskov Skole i Slagelse, som han ville ønske var fra en af hans egne skoler:

Tre elever fra 8. klasse spurgte en lokal plejehjemsleder:

"Hvad er dit største problem?"

"Det er ældre, som dehydrerer", svarede hun.

Under en snak om, hvad dehydrere betyder, lagde eleverne mærke til, at hankene på plejehjemmets kopper ikke var ret store. Derfor designede de en kop med større hank og sørgede også for, at den bippede, når den var tom.

De printede koppen ud på skolens 3D-printer og viste den til plejehjemslederen. Hun var imponeret, men 'Hvorfor bipper koppen ikke på min computer, når den er tom", spurgte hun. Desuden havde hun mistanke om, at de ældre ikke altid drak vandet, men hældte det i potteplanterne.

Eleverne tog hjem på skolen og udviklede en måler, så plejehjemslederen ikke alene kunne følge med i, hvornår koppen var tom, men også hvor hurtigt vandet løb ud af den

"Ikke alle skal være programmører, men for mange bliver det en forudsætning for at kunne udføre jobbet, at de har avancerede it-kompetencer", sagde Mikala Hansbøl.

Derudover medfører den stigende digitalisering et stort digitalt gab mellem de borgere, som har kundskaberne til at deltage i et højteknologisk samfund, og dem som ikke har.

"Det gab skal vi håndtere på en måde, så vi løfter alle elever i folkeskolen", sagde hun.

Mikala Hansbøl sidder i rådgivningsgruppen for teknologi i undervisningen, som undervisningsminister Merete Riisager (LA) nedsatte i foråret. Gruppen skal sparre med ministeren om en langsigtet handleplan for digital læring på nul til 18 års området.

"Vi går ind i en periode med en massiv digitalisering, robotisering og automatisering, og vi må anerkende, at informatik med matematik og programmering som det 21. århundredes skrivning bliver et vidensdomæne på linje med teknologi og naturvidenskab, humaniora og samfundsvidenskab", sagde Mikala Hansbøl.

Informatik og computationel tænkning indgår i almen dannelse

Sidste år iværksatte IT-Brancheforeningen projektet coding class sammen med blandt andet Københavns og Vejle Kommuner. Projektet har fokus på, hvordan man understøtter, at elever omkring 5.-6. klasse bliver kompetente tænkere med it. Med andre ord computationel tænkning.

Det er ikke et mål i sig selv, at eleverne skal lære at kode og programmere, understregede hun. Informatik og computationel tænkning skal være en del af den almene dannelse, så informatik ikke kun er forbeholdt de få, der læser det på universitetet.

"Lige nu har Undervisningsministeriet et forsøg i gang med et valgfag i teknologiforståelse. Men internationalt peger man på, at hvis eleverne skal lære at forstå den verden, vi lever i, er vi nødt til at koble teknologiforståelse ind i alle fag. Det betyder, at alle lærere skal have teknologiforståelse", sagde Mikala Hansbøl.

Forsøg med valgfag i teknologiforståelse

13 udvalgte skoler gennemfører i dette skoleår et forsøg i 7. og 8. klasse med et valgfag i teknologiforståelse. Undervejs samler man erfaringer med, hvilke udfordringer faget giver lærere og elever, og hvordan man bedst understøtter lærernes kompetenceudvikling på det nye fagområde. Erfaringsopsamlingen skal danne grundlag for en beslutning om, hvorvidt faget skal oprettes som fast fag i fagrækken i folkeskolen.

Fagformål:

  • Eleverne skal udvikle kompetencer til at producere og analysere digitale produkter.
  • Eleverne skal gennem arbejde med remixing, videreudvikling og egenproduktion opnå indsigt i, hvorledes man udvikler, modificerer, evaluerer og raffinerer digitale produkter.
  • Eleverne skal opnå forståelse af informatikkens muligheder og rolle som katalysator for forandringer i samfundet med henblik på at styrke deres forudsætninger for at forstå og agere meningsfuldt i et demokratisk og digitalt samfund, herunder konstruktivt og kritisk at kunne medvirke til at forme den digitaliserede virkelighed.
"Eleverne lærer at løse komplekse problemstillinger med computer science, så de udvikler et skabende og kritisk mindset. Vi skal uddanne vores børn og unge, så de bliver i stand til at tage stilling til, hvornår det er hensigtsmæssigt helt eller delvist at løse problemer med it. På den måde bliver de i stand til at skabe det fremtidige samfund og diskutere, hvad det sande menneske er", sagde Mikala Hansbøl.

Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
10.967 andre er allerede tilmeldt