Anmeldelse Skønlitteratur
0   25

Sjov og pudsig roman

Efter at forskere fra Vesten i årtier har haft noget nær monopol på at udforske klodens "indfødte", vendes rollerne om, og Danmark bliver endevendt af en indisk atropolog i ny roman.

Imellem grænser

Fakta


Titel
Imellem grænser

Forfatter
Anne Mia Steno

Pris
149

Sider
115

Forlag
Dansklærerforeningen

Den indiske antropolog G. Prakash Reddy var i 1989 inviteret til Danmark for at lave feltarbejde blandt de indfødte i det lille lokalsamfund Hvilsager på Djursland. I bogen "Sådan er danskerne" (1991) kan man læse G. Prakash Reddys tankevækkende beskrivelser af danskerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Bogen er udgangspunktet for forfatteren Anne Mia Steno, der selv er antropolog, og i romanen "Imellem grænser" lader Steno den indiske pige Daya få fat i Reddys bog. Daya studerer antropologi i storbyen Kolkata i Indien. Hun er enebarn – måske har der været en tvilling? – og kommer fra den farverige og stinkende landsby Bankura. Hun har gået på ashramskole, hvor faget ”livslære” var hendes yndlingsfag. Egentlig skulle hun have læst til ingeniør eller læge, så hun kunne være forældrenes pensionsopsparing, men hun undlader at fortælle, at hun i virkeligheden læser antropologi.

Da hun er blevet kandidat, har hun sparet sammen til en flybillet til København, hvor hun hvirvles ind i dansk kultur og normer. På Amager Strand møder hun danskerne i form af et par bumser, der på deres uortodokse måde tager pænt imod hende. Hun møder Pinsekirken, hun er med på morgenværtshus og forbi Sagnlandet Lejre og en ølejr. Hun konstaterer, at danskerne er sære, men hun siger dog ja tak til en pose sjove svampe. Nogle spejdere hjælper hende til Ebeltoft, og i Mols Bjerge møder hun en ornitolog, der tager hånd om hende, mens hun har svampetrip. Daya ender selvfølgelig i Hvilsager, hvor hun undrende er med til at fejre sankthans med den obligatoriske afbrænding af heks.

Daya er en pudsig og interessant figur. Hun ved, hvad hun vil, hun er åben, og underligt tilfældigt løber hun ind i en masse hændelser, som karakteriserer og spidder danskerne. Hun undrer sig gang på gang over, hvad hun oplever på sin færd mod Hvilsager, og det er karakteristisk – og tankevækkende – at det er bumserne, de ældre og de unge, der er mest imødekommende over for hende. De hjælper hende, tager sig af hende og er åbne over for den fremmede pige.

Grundlæggende handler romanen om kulturforskelle, og Daya må hele tiden udvikle sig og være i konstant forhandling med både sine egne og andres grænser.

Og hvad kan "Imellem grænser" så bruges til? Først og fremmest kan bogen læses som en god historie, og desuden kan den bruges i et samarbejde mellem fagene dansk, historie og samfundsfag i den øverste ende af folkeskolen, hvis man vil arbejde med danskhed og andre nationaliteter. Daya vil være både interessant og rørende at stifte bekendtskab med.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.234 andre er allerede tilmeldt