Debat

Søg Ingefred Juul Andersen legat

Så er det snart tid til at søge et enestående legat, der kun kan søges af ernærings- og sundhedsuddannede, som er medlem af DLF. Fristen er 1. november.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Foreningen opfordrer medlemsgruppen til at søge økonomisk tilskud til f.eks. efter- og videreuddannelse, studierejser, udarbejdelse af bøger og publikationer, udviklings- og forskningsprojekter og konferencer i ind- og udland m.m. Der kan gives støtte til almene formål eller tilskud til f.eks. en computer. Legatbestyrelsen tager også sociale og økonomiske hensyn ved uddelingen af legater.

Ledige medlemmer og medlemmer i den særlige kontingentgruppe (fraktion 6) kan også søge Ingefred Juul Andersens legat. Studerende i ernæring og sundhed kan ikke søge ifølge legatets fundats.

Legatbestyrelsen består af uddannelsesleder Cecilie Sveistrup, professionshøjskolen Metropol, uddannelseschef Helle Kok, professionshøjskolen Absalon og formand for undervisningsudvalget Bjørn Hansen, Danmarks Lærerforening. Bestyrelsen behandler ansøgningerne fortroligt.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Ingefred Juul Andersens legat

Husholdningslærerinde Ingefred Juul Andersen testamenterede sin arv til medlemmerne af den forening, hun var formand for i to perioder, 'Foreningen for Danske Husholdningslærerinder'. Foreningen skiftede navn gennem årene, senest til Formidlerne, som fusionerede med Danmarks Lærerforening i 2007.

Ingefred Juul Andersen var en pioner inden for det husholdningsfaglige område, og hun havde et internationalt udsyn, som stadig kommer faggruppen i husholdning, ernæring og sundhed til gode, når der uddeles legater.

Ansøgere kan hente et ansøgningsskema. Eller sende et brev med oplysninger om, hvad pengene søges til, uddannelsessted og år, beskæftigelse, økonomiske forhold og eventuelle sociale forhold. Husk at oplyse cpr.nr., da legaterne skal indberettes til SKAT. Skriv også nummeret på en bankkonto, som et eventuelt legat kan sættes ind på.

Yderligere oplysninger kan fås hos sekretær Else Lücking, telefon 24 82 69 49. Elektroniske ansøgninger mailes til else@lucking.dk eller sendes til Else Lücking, Østervej 2A, 4700 Næstved.