’Unge Pædagoger’ er et forlag. Det er stort set min viden, da jeg åbner bogen. Bagefter er jeg både underholdt og en hel del klogere. ”Denne bog er historien om en gruppe unge idealister, seminarieelever og lærere, der vil ændre skolen for at ændre verden.” står der på bogens bagside. Gennem fem hovedafsnit følger læseren foreningens grundlæggelse under Anden Verdenskrig af unge lærerstuderende. Ønsket er oprindeligt at samle landets seminarieelever i en organisation og inspirationen udspringer af psykoanalysen og kulturradikale tanker.  I bogen fortælles historien om ”Unge Pædagogers” arbejde, vilkår, udvikling og udgivelser i relation til historien om Danmark samt skolens udvikling gennem årtierne. Undervejs inddrages citater og indlæg fra tidsskriftet, ligesom der også er tegninger herfra af blandt andre Klaus Albrechtsen, Ib Spang Olsen og Claus Deleuran.

Forfatteren maler ikke et skønmaleri, men tegner et nuanceret billede af et tidskrift, forlag og  forening båret af en række progressive, dedikerede og frivillige aktører. Bogen er velskrevet samt sprogligt meget levende og tilgængeligt. Personligt er jeg ret optaget af skildringerne af foreningens hovedaktører, ligesom forholdet til og årtiers ”kamp” med blandt andre Danmarks Lærerforening også er spændende læsning.  I et historielærerperspektiv er bogen som en historisk skildring af perioden og skolehistorien også meget vellykket: Den lille historie indkapsler på bedste vis den store.

”Klassens frække elev”: Unge Pædagoger, der tidligere var en ”aktivistisk forening” med udgivelse af tidsskrift og et mindre forlag, har i dag udviklet sig til en forening med én aktivitet, nemlig udgivelse af bøger og et tidskrift.  Men det gør bestemt ikke historien om vejen dertil mindre underholdende.