Anmeldelse Dansk udskoling
0   19

Rigtig godt om en drilsk genre

Kortprosa bliver meget nemmere at have med at gøre med dette materiale.

Sæt spor

Fakta


Titel
Sæt spor

Forfatter
Marianne Hundebøl, Birgitte Therkildsen

Pris
159

Sider
88

Forlag
Dansklærerforeningen

"Sæt spor – Spot på kortprosa" er en fin og kreativ indføring i kortprosaens karakteristika. Bogen er tiltænkt 7.-10. klasse, og der er mål for, hvad man skal lære i hvert enkelt kapitel, og i slutningen af kapitlet kan man tjekke, hvad man har lært. Der er gode eksempler på tekster af en række kortprosaister, blandt andre Søren Jessen, Anders Johansen, Louis Jensen (selvfølgelig), Mette Hegnhøj (med nyskrevet tekst), Herman Bang, Hans Otto Jørgensen, Lise Bidstrup, Rebecca Bach-Lauritsen med flere. Ligesom der er fine kunstbilleder af Søren Jessen og Julie Nord og en novelle af Naja Marie Aidt fra novellesamlingen "Bavian".

Artiklen fortsætter under banneret

Der er seks nøje afstemte kapitler i bogen, nemlig "Lige på og kort", "Kortprosaens kendetegn", "Ind og ud af kortprosa", "Skriv kortprosa", "Korte venner" og "Kortprosa til prøven".

I kapitel 1 redegør forfatterne kort for, hvad genren går ud på, og hvordan man kan imitere Søren Jessens spændende tekst. Kapitel 2 behandler de karakteristiske ”tre K´er”: kortfattet, koncentreret og kompleks, og ud fra et skønt billede af Oliver Streich (”stor hund”) skal eleverne lave en hurtigskrivningsøvelse. En oversigt med genretræk giver et fint overblik over genren kortprosa. Kapitel 3 handler om tekstarbejde med genretræk, indhold, tema, budskab, personer, perspektivering, sprog, form og vurdering og om at undersøge og præsentere teksterne. Et ganske krævende og komplekst kapitel. I kapitel 4 er der fokus på selv at skrive kortprosa med masser af fine oplæg. Kapitel 5 præsenterer ”vennerne” til kortprosaen, nemlig kortfilm, kunstbilleder, noveller og rap, og endelig beskriver kapitel 6 grundigt og klart kortprosaens muligheder ved de skriftlige og mundtlige prøver i dansk.

"Sæt spor – Spot på kortprosa" er præcis og instruktiv – det er som at blive taget ved hånden af en venlig, men tydelig dansklærer/kollega, der vil en det allerbedste, både når det drejer sig om eleverne og de lærere, der vælger at bruge undervisningsmaterialet. Eleverne aktiveres på fine måder, både alene, to og to, i grupper og fælles, hvori dansklæreren er i fokus, og der er masser af aktiviteter at arbejde med igennem hele undervisningsmaterialet. Flot arbejde!


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.278 andre er allerede tilmeldt