(1.731 følger) Se alle medlemmer

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks matematiklærerforening.

(6.969 følger) Se alle medlemmer
Bachelorprojekt Matematik mellemtrin
0   123

Bachelor: National test giver tosprogede dårligere resultater

Opgaverne i matematiktest er pakket ind i knudret og kompakt sprog, og de valgte kontekster er så langt fra tosprogede elevers hverdag, så eleverne risikerer aldrig at nå ind til matematikken, siger Jacob Holthe

Det er tirsdag morgen og eleverne i de to 6. klasser skal til at tage den frivillige nationale test i matematik. Inden de begynder, mindes de om reglerne, om testens form og opgavernes struktur. Eleverne opfordres til at spørge de tre lærere, der er til stede, om hjælp, hvis der er opgaver, de ikke forstår. Men bliver også gjort opmærksomme på, at det ikke er sikkert, at lærerne må svare. Efter få minutter er der en skov af hænder, og sådan bliver det ved resten af testforløbet.

"Hvad er udfoldning?"..."Jeg ved ikke, hvad omtrent betyder".

Artiklen fortsætter under banneret

Lærerne farer rundt, men eleverne er frustrerede over ikke at kunne få hjælp, fordi lærerne ikke kan til at nå rundt til alle.

Dagen efter er der afsat tid i fagteamet til at analysere elevernes besvarelser. "Af hensyn til resultaternes fortrolighed, kan de ikke beskrives nærmere, men jeg vover at anføre, at vi er et godt stykke fra, at 80 procent af eleverne er gode til at regne, som er et af de tre nationale mål", siger Jacob Holthe Bro i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Campus Carlsberg ved University College Capital.

Matematiklærerne havde en klar opfattelse af, at opgaverne i de nationale test i matematik i 6. klasse har mange sproglige træk, der gør løsningen unødigt besværlig for især elever med dansk som andetsprog. Derfor er fokus i hans projekt at undersøge de sproglige træk, som har særlig tendens til at skabe udfordringer for elever med dansk som andetsprog.

Projektets problemformulering lyder: Hvilke sproglige udfordringer stiller de nationale test i matematik i 6.klasse særligt elever med dansk som andetsprog over for? Hvilke implikationer kan disse udfordringer have for elevernes resultater? Og hvordan påvirker dette testens validitet?

Sproget i DNTM6

"Da jeg ikke mener, at en analyse af sproget i DNTM6 udelukkende baseret på et item fra demotesten vil give et tilfredsstillende grundlag for besvarelse af min problemformulering, har jeg tilfældigt udtrukket 250 items fra DNTM6 og analyseret dem i forhold til udfordrende sproglige træk", fortæller han.

Den indledende analyse og statistiske behandling af items har han lavet ved at lægge al tekst fra hver af de 250 items ind i et Excel-ark. Først blev item-teksterne skilt ad ned til enkeltordsniveau, og derefter fandt arket en række ord, som Jacob Holthe på forhånd havde defineret i en ordliste, som var inddelt efter fagord og førfaglige ord, som har tendens til at skabe udfordringer for dna-elevers forståelse. Så blev ordene farvekodet ud fra, hvilke kategorier de tilhører, og itemteksterne blev samlet igen. Til sidst blev der lavet statistik over hyppigheden af udfordrende ord.

På grund af kravet om fortrolighed kan Jacob Holthe ikke vedlægge arket med de 250 items, men linker i stedet til en udgave af arket, som behandler seks items fra demotesten.

"Da DNTM6 er en test, som har til formål at teste elevernes matematiske viden og færdigheder og derfor anvender fagord, fjernede jeg alle fagord fra listen. Ord som beregn og isometrisk er eksempler på fjernede fagord. Ud af den nye liste valgte jeg 40 ord, som jeg vurderede, at dsa-elever ville have mindre tendens end dsm-elever til at kunne forklare betydningen af. De 40 ord satte jeg herefter i alfabetisk rækkefølge i et skema og formulerede en opgave som kan ses i bilag 1.4. Formålet var at sammenligne en gruppe dsa-elevers kendskab til disse ord med en gruppe dsm-elevers ditto", skriver han.

Hvad er et forståeligt sprog?

I en skrivelse fra Styrensen for Undervisning og Kvalitet, STUK, nævnes følgende sproglige kvalitetskriterier for testene:

• Alle tekster skal være sammenhængende og sprogligt korrekte,

• Overflødig tekst og illustrationer skal undgås. Testopgaven må kun indeholde det, som er nødvendigt for, at eleven kan besvare opgaven,

• Der skal være overensstemmelse i sprogbrug mellem opgave og spørgsmål.

• Der må ikke være negationer i spørgsmål,

• Opgaverne skal være formuleret i et sprog, som er forståeligt for den pågældende målgruppe.

Med undtagelse af det fjerde kriterium om negationer, er de meget overordnede og uklare, mener Jakob Holthe. "Ja, jeg fristes især til at spørge, hvad der menes med "et forståeligt sprog for den pågældende målgruppe"? Er målgruppen alle elever fra 5.- til 7. klasse i hele Danmark? Jeg vil forvente en ret markant forskel i læseforståelsen for denne målgruppe. Er målgruppen en imaginær middelelev? I så fald vil testen have et klart validitetsproblem, da den så vil fungere forskelligt for forskellige elevgrupper. Hvad menes med "et forståeligt sprog"? Det er åbenbart ikke negationer, men hvilke andre kriterier gør sig gældende og hvad kunne være fordelagtigt at tilstræbe og undgå sprogligt i formuleringen af items?

Når læreren planlægger sin undervisning identificerer han sproglige udfordringer i tekster ud fra et pædagogisk-didaktisk handlingsperspektiv i forhold til eleverne. "På baggrund af sit kendskab til de specifikke førfaglige ord i den aktuelle tekst, kan læreren vælge mellem tre forskellige tiltag:

• kassere teksten og finde en anden,

• omskrive hele eller dele af teksten til et mere tilgængeligt sprog for eleverne. Her kan læreren vælge en anden kontekst for opgaven, at pakke nominaliseringer ud og at omformulere eventuelle passivsætninger til aktivsætninger,

• sammensætte sprogbaserede undervisningsaktiviteter, hvor eleverne eksplicit arbejder med sprog og kontekst, hvilket har til formål at støtte læring af sprog og det faglige stof sideløbende.

"Ulempen og faren ved de to første tiltag er, at læreren ved at fravælge og omformulere tekster risikerer at forsimple fagets sproglige register overfor eleverne. I modsætning hertil vil det tredje tiltag sætte tydelig fokus på udfordrende sproglige træk og støtte eleverne til at forstå og anvende disse. Dette stiller dog relativt store krav til den enkelte faglærers kompetencer indenfor undervisning i fagets sproglige register eller til et veludviklet dsa-vejledningsnetværk på skolen", skriver Jacob Holthe.

Når det gælder tekster i test, forholder sig derimod anderledes. "Her risikerer man at evaluere elevernes læseforståelse i stedet for det matematikfaglige. Derfor kan det give god mening at modificere og simplificere tekster i evalueringsmateriale, så længe det faglige indhold ikke reduceres", argumenterer han. Men læreren har ikke adgang til de enkelte items inden testen og eleverne præsenteres ikke for de samme items, så læreren er ude af stand til at gøre ret meget. Læreren må hverken hjælpe elever med forståelsen af førfaglige ord eller ved at læse items op for dem.

Rum for forbedring

"Efter at have undersøgt items fra DNTM6 for sproglige træk, kan jeg konkludere, at der er rum for forbedring i forhold til sprogvalget i testens opgaver", lyder konklusionen hos Jacob Holthe. "Der anvendes i høj grad førfaglige ord, som i form af nominaliseringer eller sammensætninger er med til at pakke information i items. Det viste sig i ordkendskabsundersøgelsen, at dsa-eleverne havde markant sværere ved at pakke nominaliseringer og sammensætninger ud end dsm-eleverne, og det betyder, at dsa-elever stilles ringere i forhold til løsning af opgaver, hvor der bruges sådanne sproglige resurser".

Jacob Holthe foreslår ikke at reducere testen sprogligt, men den skal sprogligt kvalificeres. "Opgavekommissionen bør kigge nærmere på kvalitetssikringen og undersøge, hvordan så mange sprogligt udfordrende opgaver kan slippe igennem processen" siger han.

Udover det øget høje kompleksitetsniveau, som skyldes, at informationerne pakkes, er der opgaver i DNTM6, hvor konteksten virker fremmed for dsa-elever. Det betyder, at eleverne risikerer, at de aldrig når ind til matematikken, fordi den er pakket ind i kontekster om bankbøger og køkkenhaver, som man ikke nødvendigvis kender til hjemmefra, når ens forældre kom til landet, efter at bankbogen er udgået, og man nu bor i lejlighed, hvor køkkenet altså er indenfor. Testens opgaver bør være elevnære og tage udgangspunkt i hverdagserfaringer for alle elever uanset modersmål og kulturel baggrund, siger Jacob Holthe.

"Testens svækkede validitet har ikke nødvendigvis den store betydning for majoriteten i 6. klasser, hvor de fleste elever har hjem, hvor dansk også stimuleres og udvikles, men den har til gengæld stor indflydelse på resultater fra elever med udfordringer i forhold til læseforståelse eller viden om majoritetskulturen, hvad enten der er tale om dsa- eller dsm-elever".

Det er vigtigt for lærere, elever, forældre, pædagoger, skoleledere og forvaltning, at den nationale test er valide, da der både tages beslutninger ude på skolerne, i kommunerne og landspolitiske på baggrund af testresultaterne. "Det er vigtigt, at DNT ikke fra politisk hold begrænses til kun at være en summativ evalueringsform med ensidig nytteværdi på makroniveau, men også på mikroniveau kan opleves som anvendelig via formative evalueringsegenskaber", skriver Jacob Holthe. Der er behov for forskning, der kan bidrage med yderligere viden om sprogets funktion indenfor testområdet - både generelt og specifikt indenfor de enkelte fag. "Øget viden om sproglige træk, der fungerer særligt udfordrende for dsa-elever, vil ligeledes kunne hjælpe til at kvalificere undervisningen i sprog indenfor alle skolens fag og dermed potentielt fungere som et praksisnært værktøj, mener han.

I Undervisningsministeriet vurderer man, at det vil være for stor en byrde at påføre skolerne at skulle registrere modersmål for elever. "Men ud fra et testmetodisk og testforbedrende perspektiv er det nødvendigt", siger Jacob Holthe og tilføjer, at indtil testen er sprogligt forbedret, bør det være tilladt, at lærere støtter elever under gennemførelse af testen. "Støtten kunne begrænse sig til forklaring af førfaglige ord og ukendte kontekster. Det vil kræve tillid til lærerne, men samtidig være en genvej til en højere validitet for DNTM6", slutter Jacob Holthe Bro.

Se hele professionsbachelorprojektet: 

 

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ