Forskning

Læringsforsker Ole Lauridsen leverer det seneste bidrag til bogserien "Pædagogisk rækkevidde". Denne gang handler det om den nyeste læringsforskning.

Gratis bog: Bliv klogere på den nyeste læringsforskning

I dag udkommer bogen ”Læring i praksis”, hvor læringsforsker Ole Lauridsen opridser den nyeste forskning indenfor området og skitserer, hvordan den bruges i undervisningen. Bogen er gratis for DLF-medlemmer.

Publiceret

Sådan downloader du bogen

Medlemmer af DLF kan downloade "Læring i praksis" gratis.

Bogen findes både som pdf og lydbog.

Du downloader bogen ved at logge ind på "Min side" påwww.dlf.org.

Du kan læse mere om bogserien her.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

I dag udkommer den fjerde bog i bogserien "Pædagogisk rækkevidde", der udgives af Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening og Aarhus Universitetsforlag.

I bogen "Læring i praksis" fortæller læringsforsker Ole Lauridsen fra Aarhus Universitet om, hvordan forskning i hjernens måde at optage viden på kan anvendes i folkeskolen.

"Man har ikke før vidst, hvordan hjernen arbejder, når vi optager viden. Nu kan vi se, at hjernen er skruet helt anderledes sammen, end vi troede", fortæller Ole Lauridsen om sin motivation bag bogen.

Hjerne og hjerte på rette sted

En af bogens hovedkonklusioner er, at den følelse, eleverne tager med sig ind i undervisningssituationen, spiller en central rolle i indlæringsprocessen. Det skyldes ifølge Ole Lauridsen, at eleverne husker bedre, hvis de har en behagelig følelse i læringssituationen:

"Følelserne er læringens benzin. Uden følelser er der ingen læring. Alt den viden, vi opbygger, er nemlig udstyret med følelser. Hvad vi husker, og hvordan vi husker, det er bestemt af følelser. Det er en af grundene til, at det er vigtigt med et godt læringsklima", siger Ole Lauridsen.

Han fortæller videre, at lærernes egen indstilling til læringssituationen spiller en stor rolle for elevernes mulighed for at lære:

"Man kan gøre vældig meget som underviser for at få den enkelte elevs følelser bragt i en positiv og sikker retning. Som lærer skal du udstråle glæde og entusiasme for at skabe grundlaget for en god stemning i lokalet. Det er vigtigt for, hvordan eleverne reagerer".

Forskningen bekræfter teorien

Forskningsfeltet er relativt nyt og brød for alvor igennem for cirka 15 år siden. Ifølge Ole Lauridsen kan forskningsmiljøet nu påvise de sammenhænge, læringsteorien har argumenteret for:

"Tidligere arbejde man ud fra gode idéer og intentioner, men nu har man også forskningsmæssigt belæg for det, man gør. Hvad man nok har vidst indenfor læringsteorien, men hvad vi nu har fået påvist er, at vi alle sammen bygger viden op på helt forskellig vis. Alle skal have viden ind på forskellige måder", siger Ole Lauridsen.

Gratis bog om inklusion: Det er ofte samarbejdet, det kniber med

I bogen peger Ole Lauridsen desuden på, at lærerrollen har forandret sig markant de sidste 40-50 år. Lærerens nye funktion handler ifølge ham også om, at læringsteorien og indholdet af læreruddannelsen har haft øget fokus på forskningen i differentieret undervisningsformer. Han siger:

"Tidligere blev læreren opfattet som oraklet, der øste viden ud over eleverne som tomme kar, der blev fyldt op. Men den går ikke. Man skal erkende, at man som underviser skal skabe rammerne for læringen. Selvfølgelig skal man også forsyne eleverne med information, men det at kunne bruge den viden, man bygger op, det ligger hos den enkelte elev. Læreren kan jo ikke gå ind i den enkelte elevs hjerne og få tingene til at falde på plads".

Ny lærerrolle stiller store krav

Netop den differentierede undervisning, hvor elevernes mange forskellige måder at lære på skal tilgodeses, er ifølge forfatteren den helt rigtige vej at gå:

"Man lærer ikke ved at sidde og lytte på, hvad andre siger. Man skal selv være aktiv. En gang imellem er det godt at løsne op for katederundervisningen og lade eleverne sidde og bøvle med tingene selv".

Han pointerer samtidig, at den differentierede undervisning stiller nye og større krav til landets folkeskolelærere:

"Sætter man eleverne i gang med forskellige opgaver på forskellige niveauer, så kan man presse dem i de mængder, som er nødvendige. Det er en enorm opgave for lærerne at finde ud af, hvor eleverne er. Bevidstheden om, at eleverne skal have det i forskellige tempi, og at man en gang imellem laver nogle mere løse timer, hvor eleverne bliver udfordret forskelligt, det er vejen frem", siger Ole Lauridsen.

Gratis bog: Bliv klogere på læringens DNA

De forskellige tempi og det differentierede niveau, eleverne i samme klasse skal lære på, gør det ifølge Ole Lauridsen ekstra vigtigt, at lærerne finder den rette balance i forhold til at presse eleverne, så de hver især får mest muligt ud af undervisningen:

"Stress er sundt op til en vis grænse. Men det er meget forskelligt, hvor filmen knækker. Stress i for stor grad lukker ned for ens evne til at bygge viden op, men på den anden side skal vi også presses en smule, fordi den kontrollerede stress puffer eleverne i den rigtige retning. Her har den fagligt velfunderede lærer en enorm opgave i at presse eleverne i den helt rigtige retning".

Ole Lauridsen peger på, at lærergerningen i dag er meget kompleks, fordi man som lærer skal balancere mellem at presse eleverne tilstrækkeligt, men stadig differentieret, facilitere undervisning, der understøtter elevernes forskellige måder at lære på, og samtidig leve op til læseplaner og de krav, der stilles til undervisningens faglige indhold.

"Det er ikke nemt, og det stiller enorme krav til lærerne", siger Ole Lauridsen.