Debat

Gode coping strategier er afgørende for vores liv

Psykologer kalder måden vi møder problemer og udfordringer på for coping strategier, og de kan være enten fremmende for ens liv, eller nærmest selvdestruktive. Burde vi undervise i det i skolen?

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Psykologer kalder måden vi møder problemer og udfordringer på for coping strategier, og de kan være enten fremmende for ens liv, eller nærmest selvdestruktive. Det gælder i alle livets forhold, hvad enten det er uddannelse, kærlighed, arbejde, familie, ved sygdom osv. Nogen gange gør vi ting der er gode for os selv, og andre gange handler vi knap så smart, og det kan blive afgørende for, hvordan vores liv udformer sig. Så afgørende at mange fagfolk taler for, at vi burde undervise i gode copingstrategier i skolen.

Det er heldigvis aldrig for sent at ændre på ens coping strategier, eller anvende nye i forskellige situationer.

De forskellige copingstrategier er oplistet af bl.a. center for arbejdsmiljø. Hvilken strategi anvender du oftest, og kunne du have brug for en anden strategi i nogle situationer?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

1.Konfronterede coping. Man tager kampen op mod vanskeligheder eller modstand. Under konflikter eller i besværlige situationer vil typen som benytter sig af den konfronterende coping-strategi typisk sige: “Det problem skal ikke få bugt med mig. Jeg kan klare udfordringen og jeg vil havde det godt”

2. Distancerende coping. Man forventer at problemet løser sig selv. Distancerende coping betyder, at man intet foretager sig, selvom problemet er kendt.

3. Coping gennem social støtte. Man taler med andre om problemerne og giver udtryk for de oplevelser og følelser, man har haft i forløbet.

4. Flugtpræget coping. Man holder alting for sig selv og vil ikke dele sine følelser med andre. Personer som benytter sig af denne strategi, føler at råd og vejledning, kan virke forstyrrende og gøre det svært at træffe et valg eller en beslutning. Personen vil her ikke indrømme, at der findes et problem.

5. Emotions-fokuseret coping. Personer som udøver ansvarlig coping, gør sig meget lange overvejelser om deres egen rolle i forhold til deres problemer. De vil tit overveje, om de har gjort noget galt og hvordan de undgår at gentage deres fejl i fremtiden

6. Problem-fokuseret coping. Man analyserer problemet grundigt og overvejer nøje hvilke muligheder, man har for at tackle det. Herefter definerer man et klart mål og ser på de barrierer, som forhindrer én i at nå det, men også på de ressourcer man har og kan få, som hjælper en til at nå målet.

7. Coping gennem positiv revurdering. Personen finder gode sider ved situationen, og kan også finde på at finde nogen der har det endnu værre, for at forblive positiv.

En ting der automatisk giver en bedre coping færdigheder er at dyrke mindfullness i forskellige former, da det ofte giver en bedre overblik og mere velvære.

Gode coping egenskaber er med til at skabe fysisk og psykisk robusthed, som kort fortalt kan beskrives med 3 “C”er:

Control: En tro på, at man kan kontrollere og neddæmpe det belastende i en situation og ved hvad man skal gøre ved den.

Commitment: En evne til at få engagement og se nødvendighed i de ting man foretager sig.

Challenge: At betragte situationen som en udfordring og en forventning om, at forandringer vil føre til øget personlig vækst.

Læs mere på http://nyhedscentrum.dk

Kilder: Videncenter for Arbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk, mindhelper.dk, og S.C. Kobasa.