Debat

Ændring af skolens formål kan være en bombe under demokratiet og det frie, oplyste menneske

KL’s Arne Eggert lagde i den forgangne uge op til debat om en revurdering af folkeskolens formålsparagraf, så den i højere grad kunne centreres om samfundets kompetencebehov. Sammenkoblet med toneangivende røsters forsøg på at reducere skolens dannelsesopgave til blot at handle om udvikling af særlige ”dyder” hos eleverne, kan det være en sprængfarlig bombe under skolens demokratiske og pædagogiske opgave.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

På det netop afsluttede højskolekursus ”Lærermødet” på Ryslinge Højskole udtalte KL’s udviklingsdirektør Arne Eggert, at man fra KL’s side gerne vil diskutere folkeskolens formålsparagraf. Især er det ifølge Eggert vigtigt at drøfte, om det håndværksmæssige står tydeligt nok, og om formålet er tidssvarende i forhold til de kompetencebehov, som samfundet har.

Denne invitation til debat er endnu mere sprængfarlig og undergravende for skolens opgave end visse dele af den læringsrevolutionære og meget omdiskuterede skolereform har været det. I de sidste 3-4 år har skolens formålsparagraf været den eneste tekst – sammen med fagenes formål, vi som lærere har kunnet holde os til, når vi har kæmpet for at fastholde, at skolens opgave rækker langt videre end til synlig læring, målbare færdigheder og individualiseret konkurrencementalitet. Mange af os har holdt vejret og trøstet os ved, at formålsparagraffen var uændret, og at den derfor fortsat satte kursen for en både alment og demokratisk dannende skole.

Hvis KL – med deres store medvirken til og ansvar for læringsmålstyringens og konkurrencestatspædagogikkens inficering af skolen in mente – nu åbner for, at formålsparagraffen skal drøftes og evt. ændres, er der for alvor grund til stor bekymring.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Tidligere undervisningsminister Knud Heinesen (S) udtalte engang, at folkeskolens formålsparagraf er ”samfundets trosbekendelse til fælles værdier”. I skolens formål udstikkes rammerne for det samfund, vi gerne vil skabe og leve i, og de værdier, som vores kultur skal bygge på. Skolen har selvfølgelig et uddannelsesmæssigt sigte, men den forbereder også i bredere forstand eleverne til at blive frie mennesker og ansvarlige, myndige borgere.

Derfor vil det have helt uoverstigelige konsekvenser, hvis formålet skal styres af de i tiden eksisterende kompetencebehov. Der kan være god grund til at diskutere, hvordan man kan anspore flere børn og unge til fx at gå håndværksvejen, men det skal ikke indskrives i skolens formålsparagraf. Man må i stedet fx justere skolens fagrække eller iværksætte andre tiltag. Skolen har ikke til formål at forberede eleverne på at tilpasse sig et marked eller specifikke kompetencebehov, men på bredt set at kunne deltage i deres fremtidige voksentilværelse på en myndig, fri, ansvarlig, kompetent og kritisk måde.

Hvor bliver den enkeltes suverænitet og den kritiske sans, som jo er grundpillerne i et demokrati, af, hvis skolen primært får til opgave at forberede eleverne på at tilpasse sig arbejdsmarkedet? Hvor duelige bliver de fremtidige voksne til at fungere på og ikke mindst forholde sig kritisk til tilværelsens mange areaner – fx den etiske, æstetiske, politiske, religiøse og arbejdsmæssige, hvis der kun fokuseres på at gøre dem kompetente til at indgå i arbejdsstyrken? Det er en bombe under vores demokratiske samfundsorden og det enkelte menneskes duelighed og frihed, hvis skolens pædagogiske og politiske opgave indsnævres så kraftigt, som Eggerts udtalelse i værste fald kunne lægge op til.

Problemets alvor bliver kraftigt understreget, når toneangivende stemmer i den pædagogiske debat hævder, at skolens dannelsesopgave handler om at udvikle bestemte ”dyder” som grundighed, selvdisciplin og flid. Et sådant indsnævret blik på dannelsesbegrebet går virkelig godt i spænd med Eggerts fokus på samfundets kompetencebehov. For i disse dyder er der tilsyneladende ingen kritisk, demokratisk sans. Der er intet samfundsansvar. Der er intet blik for den enkeltes frihed og suverænitet. Ved at italesætte en sådan dannelsesforståelse kan man, hvis vi ikke er vågne, lukke munden på de kritiske røster, der hævder, at dannelsen er i fare for at blive skrevet ud af dansk skolelovgivning, og derefter er det forholdsvis let med et stærkt fokus på samfundets kompetencebehov at omdanne skolen til en erhvervsforberedende tilpasningsanstalt.

Så kære kollegaer og åndsfæller ud i den pædagogiske debat: Vær vågne! Brug den kritiske sans, som vi heldigvis er blevet udstyret med i vores skolegang, til at indgå i debatten om skolens formål, hvis den kommer til at udfolde sig. Lad os stoppe op og sætte det skarpeste fokus på, hvilke konsekvenser en ændring af formålsparagraffen kan få – for det enkelte menneske, men i allerhøjeste grad også for vores fremtidige demokrati og værdigrundlag. Lad os kæmpe for at fastholde skolens politiske, demokratiske og alment dannende opgave.

Powered by Labrador CMS