Blog
0   10

Hvem opfatter vi som de ’gode elever’?

Abonner på nyt om Lisser Rye Ejersbo i dit personlige nyhedsbrev.

OBS: Du er ikke tilmeldt et personligt nyhedsbrev og får derfor ikke en mail med dine valgte emner/blogs. Tilmeld dig her

Der er mange normer på spil i enhver klasse. Nogle af disse normer er mere velsete af læreren end andre. Imidlertid er der ikke altid sammenfald mellem lærerens normer og elevernes. Spørgsmålet til debat i denne blog er, hvordan normsammenstød kan påvirke undervisningen og påvirke elevernes oplevelse af mening med undervisningen. Jeg underviser og samtaler meget med Helle Rabøl Hansen, som også har givet inspiration til denne blog.

Når læreren planlægger sin undervisning sker det vel oftest ud fra en forestilling om, at den enkelte elev skal lære mest muligt af det faglige stof alene og i fællesskab. Spørgsmålet er, hvilke betingelserne for læring der er til stede, og i hvor høj grad de rammer elevernes behov for noget der giver mening. Normer hænger sammen med kultur og der er ikke altid overensstemmelse mellem lærerens kultur-normer og elevernes samme. Vi ser at det går galt, når elever gør modstand, når de bliver skole-uvildige. Det kan de udtrykke på mange forskellige måder, men en fællesnævner er, at de ikke kan se mening i det, der foregår i skolen.

Helle taler om skoleuvillighedens fire P’er (Hansen in press):

  • Passivitet. Når elever bare akkurat holder ud uden at holde af (Kun kroppen sendes i skole);
  • Performance. Når elever spiller med uden rigtig at gide;
  • Pjæk. Dem som bare bliver væk (OECD 2016: 33% danske elever pjækker jævnligt i 9.klasse (fjerdehøjeste plads ud af 42 lande, med den ringeste højest);
  • Protest. Eleverne konstant er i opposition/kamp/vrede.

P’erne skal mest forstås som fænomener, og ikke som typer. Fænomenerne kan så og sige også sætte sig på tværs af alle fire former. Passive elever kan fx godt finde på at pjække, det samme kan protesteleverne.

Er der mon nogen af disse P-elever, som opfattes som den gode elev? Eller lader de læreren magtesløs i al deres utilpassethed?

Artiklen fortsætter under banneret

 

Er det muligt at rumme alle disse P-elever i et fagligt fællesskab?

Det er noget Helle og jeg ofte diskuterer, og vores fælles forestillinger drejer sig ofte om, hvordan man kan skabe en form for fællesskabende didaktik, der giver mening for det lærende fællesskab, der kan opstå i en gruppe og i klassens grupper. Vi ved, at mange af de unge P-elever fungerer i andre grupper end skolens. De finder og skaber grupper udenfor, hvor de får status og finder en mening med det de laver. Det er den følelse, vi skal have tilbage i klassen, og det er i første omgang lærerens opgave at finde ud af, hvordan det gøres. Læringen skal bygges op så de enkelte elever bliver afhængige af hinanden i et lærende fællesskab, samtidig med at den enkelte får status i det arbejde, der skal udføres. Der skal skabes rum for at de enkelte elevers erfaring bliver brugt konstruktivt og uenigheder skal frem i lyset og måske blive til grænseoverskridende nytænkning.

Hvornår giver læring mening?

Når vi lærer sker det både i sociale og i biologiske systemer. De sociale betingelser er klassen og de muligheder og betingelser der kan vokse frem her, mens de biologiske drejer sig om, hvordan den enkelte finder mening i sin egen forståelse af omverden. Der er en konstant vekselvirkning, som er med til at forme elevernes tilblivelse og livsbane, hvor vi har alle brug for at være en del af et fællesskab. Det er lærerens normer, der er med til at afgøre, hvem der er ’de gode elever’ og hvem der ikke passer ind. Og det er en alvorlig sag, fordi mange af de elever der bliver udelukket fra et skolefællesskab finder andre fællesskaber, som benytter sig af normer, der kan være ganske skadelige for vores samfund.

Jeg har set mange eksempler på at det kan lykkes. Det være sig gennem forskellige former for rollespil, skuespil eller en legende adgang til læring, hvor respekt og status følges ad. Men det er ikke bare nemt, man skal udvikle redskaber, modeller og opgaver, der kan kombineres med den faglighed, som skal udvikles. Det er netop fagligheden, som skal binde det hele sammen. Der er ingen opskrift, men mange komponenter, der kan sættes sammen på forskellig vis, så det virker. Vi har en hel sommerferie til at tænke over det i.

 

Hansen, R.H. (in press 2017). We don’t need no education.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Matematiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Danmarks Matematiklærerforening.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.043 andre er allerede tilmeldt