Undervisning
6   12

Fremtidens skole: Mere kompetence end færdighed

Skrivning, læsning og regning er vigtige færdigheder, som eleverne skal lære, men hvis de skal klare sig på fremtidens arbejdsmarked skal de kunne mere end det, lød det i dag på DLF’s forskningskonference.

Hvilke kompetencer skal fremtidens elever lære for at være rustet til arbejdsmarkedet om 15, 20 eller 30 år? Det er svært at spå om, men på Danmarks Lærerforenings forskningskonference i Nyborg i dag blev et par mulige bud fremlagt.

Artiklen fortsætter under banneret

Faglige færdigheder, viden om viden, social kapital og kreative kompetencer, der gør elever i stand til at skabe og sammensætte på nye måder var blandt hovedoverskrifterne i oplægget "Et international perspektiv på morgendagens kompetencer". I Norge kom der for to år siden en rapport med bud på de nødvendige kompetencer for fremtidens elever og i øjeblikket arbejder projektet Education 2030 under OECD på at skabe et konceptuelt rammeværk for læring i 2030.

Nyttigt at se i krystalkuglen
Jens Rasmussen, professor ved DPU, Aarhus Universitet, fortalte, hvordan den norske regering i 2013 nedsatte udvalget Fremtidens skole, også kaldet Ludvigsen-udvalget efter udvalgets formand professor Sten Ludvigsen. Opgaven var klar: Hvordan ser fremtidens skole ud om 20-30 år, og hvilke kompetencer har eleverne brug for. En simpel formulering, men svært at svare på i praksis.

"Det kan være svært at tænke så langt frem i tiden, men det kan være nyttigt at gøre alligevel, for vores elever er der lige om lidt", sagde Jens Rasmussen. Han var blandt deltagerne i udvalget, da der også skulle være et internationalt udsyn.

"Selvom vi formodentlig kommer til at tage fejl, når vi tænker 20-30 år ud i fremtiden, så er det vigtigt at tænke fremad. Man får nogle tankebaner for, hvor eleverne skal bevæge sig hen".

Behovene ændrer sig
Verden i dag accelererer hurtigere end nogensinde før, og samtidig sker der uforudsete hændelser som for eksempel finanskrisen, som vender op og ned på verden næsten fra en dag til en anden. I Norge var der næppe mange, der havde forestillet sig i 1980'erne, at laks i bur i havet ville blive den tredjestørste indtægtskilde, fortalte Jens Rasmussen.

"Vi har ikke en naiv forestilling om, at vi kan sige noget om fremtiden, som også gælder, når den fremtid bliver til nutid. Men vi kan prøve at lave nogle trendanalyser, som kendetegner fremtiden".

I Norge er man ikke i tvivl om at stabilitet og gode levevilkår gennem demokrati, velfærdsordninger, højt uddannelsesniveau kendetegner fremtiden. Derudover kommer ulighed, migration, globalisering, individualisering, klimaforandringer og teknologiudviklingen også til at præge fremtiden - i hvert fald set i det snapshot, som Ludvigsen-udvalget afleverede i deres rapport i 2015.

Fremtiden kalder også på sociale og emotionelle kompetencer
Sammen med disse trends pegede udvalget på fire kompetenceområder, som de mente bliver nødvendige for fremtidens elever. Det er fagspecifikke kompetencer, kompetencen til at lære, kompetencen til at udforske og skabe og kompetencer til at kommunikere, samarbejde og deltage. Det vil sige, at eleverne både skal have kognitive og praktiske kompetencer, men i høj grad også emotionelle og sociale kompetencer.

"Det er vigtigt at man lærer matematik, men også hvordan man bruger matematik som vurderingsgrundlag, for eksempel om kviklån er en god ide både etisk og økonomisk" forklarede Jens Rasmussen.

Ludvigsen-udvalget afleverede deres rapport i 2015, og planen er, at der er en skolereform klar i 2020, efter man har haft inddraget alle interessenter i den norske skoleverden.

"Jeg behøver vel ikke at sige, at det var ikke sådan det gik, da vi fik den seneste skolereform, og meget kunne måske have set anderledes ud og meget bedre ud, hvis det var grebet an med åbenhed og involvering", tilføjede Jens Rasmussen.

OECD kommer med inspirationskatalog
Jørn Skovsgaard, der er chefkonsulent i Undervisningsministeriet og formand for den internationale arbejdsgruppe, som OECD har etableret for at støtte arbejdet med Education 2030, fortalte i sit oplæg om Education 2030. Det er et retningsgivende projekt som hele OECD's uddannelsespolitiske orientering skal baseres på fremadrettet. Arbejdsgruppen begyndte i 2015 og i 2018 skal der afleveres to opgaver. Dels skal der leveres et nyt konceptuelt rammeværk for læring med fokus på 2030, og dels skal der afleveres en international læreplansanalyse, der sammenligner, hvordan landene håndterer udfordringerne ved det 21. århundredes kompetencer.

"Vi vil hjælpe medlemslandene med at forestille sig, hvilke udfordringer vi står over for, og derefter er det op til landene at lade sig inspirere, tolke i deres egen kontekst og smide det væk, som de ikke kan bruge. Det er ikke meningen, at det skal munde ud i normative anbefalinger, men det skal være et inspirationskatalog. Vi har stor respekt for landenes suverænitet, når det gælder uddannelsespolitik", forklarede Jørn Skovsgaard.

Nye job kræver kreativitet
OECD-gruppen prøver ligesom Ludvigsen-udvalget i Norge at finde frem til, hvilken viden, holdning og værdier, der er nødvendige for OECD-landene i fremtiden. Det sker gennem analyser af eksisterende læreplaner, gennemgang af forskning på området og ved at tale med eksperter og interessenter på uddannelsesområdet. Det er et arbejde, der pågår, og Jørn Skovsgaard kunne derfor endnu ikke sige, præcis hvilke kompetencer fremtiden efter arbejdsgruppens vurderinger kalder på.

"Nye job kommer og job forsvinder. Det er især de manuelle og rutineprægede jobs, der forsvinder - dog formentlig ikke håndværk. Det, der er tilbage, er job, der kræver kreativitet og evnen til at agere i komplekse sammenhænge", sagde Jørn Skovsgaard. Han understrede, at almindelig faglig viden stadig er vigtig, men der skal bygges ovenpå det.

Værdier også en del af fremtidens uddannelse
Derudover er flere lande begyndt at inddrage værdier i deres læreplaner. I Singapore er der blandt andet værdier som respekt, ansvarlighed, robusthed og harmoni, mens Estland har ærlighed, barmhjertighed, retfærdighed, respekt for livet og værdighed som eksplicitte værdier.

"Værdier er en vanskelig diskussion. Vi har jo værdier, men de forbliver ofte indforståede og ikke formulerede, og det farligste i en brydningstid, hvor kulturer og forskellige livsperspektiver blandes, er nok, hvis det er noget vi vedblivende ikke snakker om. Man kan jo ikke gøre det, der bliver sagt, hvis der ikke bliver sagt noget", fortalte Jørn Skovsgaard.

Det bliver muligt at byde ind med input til Education 2030's arbejde. Arbejdsgruppen er i øjeblikket i færd med at få skrevet medlemslandenes erfaringer og viden sammen, og Jørn Skovsgaards håb er, at der i efteråret kan blive afholdt et nationalt møde, hvor interessenterne kan komme med forslag og ideer til fremtidens uddannelse. I 2018 skal det endelige inspirationskatalog om fremtidens kompetencer, viden, værdier og læreplaner afleveres til OECD. Derefter går arbejdsgruppen videre med at se på, hvordan læringsmiljøer, undervisningsformer, læringsprocesser og uddannelsessystemer kan udformes, så de bedst muligt understøtter fremtidens kompetencer.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ