Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

DLF: Tag et reelt opgør med måltyranniet

I dag kommer regeringen med et oplæg til en reduktion af antallet af bindende fælles mål. “Det er afgørende, at forligspartierne tager et reelt opgør med de tusindvis af mål, der er gældende i dag”, siger Anders Bondo Christensen.

Foto: Sarah Bender
Esben Christensen
2 kommentarer
11. maj 2017, kl. 16:18

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

2 kommentarer

I dag foreslår regeringen, at de 215 overordnede kompetencemål og de 866 tilhørende færdigheds- og vidensområder fremover skal være det eneste obligatoriske ved Fælles Mål. Dermed bliver over 3000 færdigheds- og vidensmål, der i dag er bindende, vejledende. Det er landets kommuner, der kan vælge at gøre målene vejledende på den enkelte skole.

Forligskredsmøde i dag: 2000 Fælles Mål kan blive frivillige

Anders Bondo Christensen, der er formand for Danmarks Lærerforening, er glad for tiltaget, som han kalder meget positivt, fordi "måltyranniet i dag er en hæmsko for, lærernes mulighed for at levere levende undervisning".

"Det er afgørende, at forligspartierne tager et reelt opgør med de tusindvis af mål, der er gældende i dag. De 215 overordnede kompetencemål er mere end rigeligt, og vi håber meget på, at forligskredsen vil være med til at give øget frihed til skolerne og lærerne", siger Anders Bondo Christensen, der dermed ønsker sig en endnu mere vidtgående forenkling end den, Merete Riisager i dag har med til forligskredsen.

Hjælper gerne til

Bondo har noteret sig, at det er kommunerne, der kan gøre målene frivillige, og han er bekymret for, om bortfaldet af statslige mål bare vil føre til, at der i stedet bliver indsat kommunale mål – for så er lærerne lige vidt:

"Giv nu skolerne øget frihed, og vis ledere og lærere tillid. Vi håber, at politikerne lytter til lærerne, der står med ansvaret for at administrere de beslutninger, der træffes på Christiansborg. Danmarks Lærerforening medvirker meget gerne til at skabe løsninger for skolerne, som vil styrke lærernes engagement og kvaliteten i undervisningen", lyder det fra Anders Bondo Christensen.

Forligspartier: Det var aldrig meningen at gøre alle målene bindende

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

DLF: Tag et reelt opgør med måltyranniet

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS