Læringsplatforme
15   40

Professor: For lidt dialog om læringsplatforme

Insistér på dialogen om, hvad skolen skal bruge platformen til, lyder rådet fra professor Morten Misfeldt, som har fulgt implementeringen af de digitale læringsplatforme.

Alle skoler skal inden næste skoleårs start have valgt en elektronisk læringsplatform, som skal være fuldt implementeret og taget i brug inden udgangen af 2017.

Professor Morten Misfeldt fra Aalborg Universitet har sammen med forskerkollegaer siden oktober fulgt implementeringen af læringsplatformene på en række skoler, hvor de har holdt workshops med ledelse og pædagogisk personale.

Artiklen fortsætter under banneret

I dag afleverer forskerne deres resultater til Undervisningsministeriet, der forventes at udgive en rapport i løbet af maj måned.

Ifølge Morten Misfeldt afslørede arbejdet på skolerne et stort behov for at tale og diskutere læringsplatformene.

"Det er vigtigt, at ledelsen tager ansvar for, at læringsplatformene bliver en forlængelse af det pædagogiske arbejde, man i forvejen laver som skole. At man får diskuteret igennem, hvordan den kan være et redskab til at opnå de mål, man i forvejen arbejder hen imod", siger han.

Tag ansvar - og giv plads

Samtidig er det skoleledelsens opgave at udstikke en retning og tage ansvar for, hvordan læringsplatformen skal bruges.

"Det er den dobbelthed, der er ledelsens opgave at balancere. På den ene side skal ledelsen tage ansvar, sige 'nu gør vi det' og skabe mening med arbejdet med læringsplatformene. Hvis man bare bliver præsenteret for et værktøj uden at få en begrundelse for, at det skal anvendes, opstår der problemer".

"På den anden side skal man give det frirum og den plads, der gør, at man ikke bringer lærerne ud af trit med deres eget pædagogiske udgangspunkt i processen", siger Morten Misfeldt.

Skoleledelsen skal gå forrest i en proces, hvor man som skole tager styringen over brugen af læringsplatformen, og det kræver, at man løfter blikket, fortæller han:

"Der er meget nyt at forholde sig til, og man lykkes langt fra fra dag 1 med det hele. Og så kan det hurtigt komme til at virke som et fremmed og pålagt it-system, som måske ovenikøbet på nuværende tidspunkt virker ufærdigt. Og så rammer tanken: Hvad kan vi egentlig bruge det til".

"Der er det vigtigt, at ledelsen insisterer på, at der er plads til, at man eksperimenterer sig frem, tør fejle og hele tiden holder sig for øje, hvordan man på længere sigt kan tænke læringsplatformen ind i arbejdet med de ambitioner, man har som skole".

Endelig er det vigtigt, at ledelsen er med til at lægge en dæmper på det hastværk, det ofte kan føles som om, man har, når så store omvæltninger skal implementeres.

"Man kan hurtigt få følelsen af at være bagud, og der er det vigtigt at huske på: Det er ikke sådan, at alle andre er meget længere fremme med implementeringen end en selv. Vi har tid til at tage snakkene og skabe mening og sammenhæng".

Insister på dialogen og gå i takt

Til lærerne har Morten Misfeldt følgende gode råd: For det første at insistere på, at ledelsen tager ansvar, men også skaber rammer for dialogen om, hvad man som skole vil med læringsplatformen.

For det andet skal man være klar til også at rette en smule ind efter den takt, man taler sig frem til.

"Der skal være plads til forskellige holdninger, men det er også et samarbejdsværktøj, man introducerer, og det virker ikke, hvis halvdelen ikke bruger det", siger han.

"Kritik er vigtig. Men man kan godt falde i en skyttegrav, hvor man tilskriver implementering af læringsplatformen intentioner, som ligger langt fra ens egne, og vejen op plejer at være at snakke om det. Men det stiller store krav til, at man finder en måde at snakke om det på".

Endelig er det vigtigt, at lærerne eksperimenterer med platformen.

"Lad jer ikke diktere af platformens tilsyneladende intentioner eller hvad du tror, udbyderen har tænkt. Eksperimentér og tag ejerskab. Pres den hen, hvor I gerne vil have den hen. Bestem over platformen i stedet for at lade den styre pædagogikken", siger Morten Misfeldt.

"Det kan meget vel være, at man finder ud af, den er et dårligt redskab til en slags undervisning, men man kan ikke vide det, før man har prøvet det - og også prøvet det lidt alvorligt. Hvis det viser sig, at det ikke virker, kommer den viden også kollegaerne til gode".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
10.913 andre er allerede tilmeldt