Kluddermål

Der er ingen andre områder i samfundet, hvor politikerne sidder og kloger sig detaljeret på, hvad der skal foregå, når et fag udøves. Kirurgerne får ikke dikteret detaljerede delmål for, hvordan de skal gennemføre en vellykket operation, og politikerne fastlægger ingen milepæle for, hvordan en frisør eller en advokat skal nå frem til et vellykket resultat.

Ja, du har gættet det. Folkeskolen er en undtagelse, og det kan vi tydeligt se på for eksempel debatten om målstyring. Politikerne har fastlagt så mange og detaljerede mål, at det kan være svært for lærerne at få øje på den berømte metodefrihed. Nu er folkeskolen ganske vist også landets vigtigste samfundsinstitution, så der er ikke noget at sige til, at politikerne flokkes om at blande sig i, hvor mange mål en lærer skal stille op for eleverne, for at der skal komme en livsduelig person ud af folkeskolen.

Men efter at Keld Skovmand talte målene og nåede frem til flere end 3.000, har der dog været kø ved både de alternative fortolkninger og ved håndvasken.

De forskere, som havde udtænkt den oprindelige ramme for, hvordan målene skulle bygges op, har forklaret, at de har tænkt målene sammen, så nogle af dem er vejen mod de andre. Og politikerne er overraskede over, hvordan deres reform er blevet udmøntet, siger de. Nu siger de, at de gerne vil ændre på loven.

Men hvad skete der på vejen fra forskere til lovgivning?

En politiker, som både var med i den kreds, som vedtog de første forenklede Fælles Mål, og som stadig er med ved bordet i forligskredsen, siger:

»Der sker småting, når sådan en kæmpestor reform bliver omsat til lovgivning, og vi vidste jo godt, at der ville komme justeringer«. Citat Alex Ahrendtsen (Dansk Folkeparti) på folkeskolen.dk.

Den udtalelse har fået flere af kommentatorerne på folkeskolen.dk til ret ukarakteristisk at give sig selv mundkurv på for ikke at komme i karambolage med retningslinjerne for, hvad man kan skrive i et offentligt rum.

Det er ganske vist svært at finde bogstaver, som er store nok til at kommentere på, at det målstyringsinferno, som har regnet ned over lærerne, kaldes »småting«.

Nu ser det så ud til, at der er enighed - i hvert fald på Christiansborg - om en justering. Men selv hvis forenklede Fælles Måls 3.000 mål skulle ende med at blive til FFFM, Færre Forenklede Fælles Mål, så er der stadig et stort arbejde tilbage.

Og her taler jeg slet ikke om at sige undskyld til de lærere og elever, som har været prøveklude i skolehistoriens formentlig største væg til væg-eksperiment. Selv om det ville være klædeligt.

Nej, læringsplatformene, som er en del af 
eksperimentet, skal også rettes til. Og så skal politikerne huske at fortælle kommunerne, at de skal justere i de mål, som kommunerne har lagt oveni.

Der er brug for en seriøs omgang forårsrengøring.